Asbestsag genoptages efter afslag fra Ankestyrelsen

”Din anmeldte lungeasbestose er ikke en erhvervssygdom.”

Den besked fra Ankestyrelsen modtog Bjarne Nørgaard Rasmussen 9.  oktober 2023. Ankestyrelsen stadfæstede dermed en afgørelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) fra 2022.

Årsag: Selv om Bjarne Rasmussen har lungeproblemer, vurderes han til kun at have været udsat for asbeststøv i fem såkaldte fiberår. I en opgørelse over arbejdssygdomme fra Erhvervsstyrelsen skal man normalt være oppe på 25 fiberår, før det udløser erstatning.

Selv om Bjarne Rasmussens sag med Ankestyrelsens afgørelse er nået til den højeste instans, er det ikke sikkert, at sagens sidste ord er sagt.

“Hvis der bringes nye oplysninger frem, eller hvis Erhvervsstyrelsens 25 fiberår som erstatningsgrænse ændres, vil Bjarne Rasmussens sag kunne tages op igen”, siger Torben Simoni Jørgensen, der er faglig sekretær i Metal Aalborg. Det er ham, der har hjulpet Bjarne Rasmussen med at føre sagen i de seneste to år.

Og noget tyder på det sker, efter at Solidaritet og Bjarne Rasmussen har henvendt sig til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

“Så siger det BANG, og jeg kan ikke mere“

Bjarne Rasmussen fortæller, at hans lungeproblemer begyndte for cirka 15 år siden. 

“Min ene lunge klappede sammen – og jeg fik en diagnose om lungehindekræft, som heldigvis blev trukket tilbage. Det ville have være en dødsdom”, fortæller han.

Men han har siden haft vejrtrækningsproblemer. Især de sidste fem år er det blevet slemt.

“Det er noget, jeg mærker dagligt. Jeg vågner ofte om natten og kan slet ikke få vejret. Jeg forsøger at cykle så meget som muligt – for det er godt mod den gigt, som jeg også har. Og det er godt for lungerne. Men tit siger kroppen pludselig BANG, og så kan jeg ikke mere. Jeg må stoppe op, helt medtaget, og forsøge at få vejret igen.”

Bjarne Rasmussen har ikke en diagnose, der direkte lyder på asbestose. Men hans lunger har tydelige spor af forandringer, der med stor sandsynlighed skyldes asbest. 

En klinisk undersøgelse fra januar 2023 konkluderede på baggrund af ”udtalt højresidig pleurafortykkelse, sløring af sini og øget interstitiel lungetegning” (dvs. fortykkelse af lungehinden og den fysiske tilstand af lungespidser og ”mellemvæv” i lungerne) – at der er ”mistanke om asbestose.”  

Efter Solidaritets henvendelse til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital har overlæge Jakob Hjort Bønløkke meddelt Bjarne Rasmussen, at han i en skrivelse til AES ”vurderer, at der er tilstrækkelig asbestudsættelse til, at der kan være tale om asbestose.” 

Asbeststøv overalt

Bjarne Rasmussens historie med Dansk Eternit Fabrik startede i 1976, da han som 22-årig blev ansat i Stavmøllen. Han løftede sække op på et bånd. 

Bjarne Rasmussen arbejdede ikke selv med asbest, men med andre materialer til eternitpladernes cementblanding af bl.a. kiselgur, moler og kalk. Sækkene, som han lagde op på et bånd, kørte hen til en anden ansat, som med en sav åbnede dem og hældte indholdet ned i en blandemaskine. 

Håndteringen med den asbest, der også kom i cementen, foregik kun syv-otte meter fra Bjarne Rasmussens arbejdsstation. 

“Arbejdet foregik i en stor produktionshal med højt til loftet”, fortæller han. 

“Luften var altid fyldt med støv, ikke mindst hvis nogle af rørene stoppede til. Der var også en stor port ud til det fri – uden nogen former for sluse: Når den blev åbnet, hvirvlede støvet op. Det lagde sig overalt, på alle flader og på spærene under loftet. Renholdelsen kunne ikke fjerne alle asbestfibrene.”

“Det værste for os var måske svævestøvet, som kan holde sig i luften op til et døgn. Det indeholder de mikroskopiske asbestartikler, der ved indånding kan sætte sig i lungerne”, siger han.

“Det eneste værnemiddel, vi fik imod støv og asbest, var en papirsmaske og en støvdragt. Masken var meget svær at arbejde med. Støvdragten havde vi med op i omklædningsrummet, ja vi havde den endda på til frokost i kantinen.”

“Hvor mange milliarder asbestfibre, jeg har indåndet, aner jeg ikke. Arbejdet var hårdt fysisk, så vi indtog mange kubikmeter luft – jeg har hørt tallet en kubikmeter hvert tiende minut.”

“Er der blot én asbestfiber per kubikcentimeter, ja så er det én million fibre i én kubikmeter. I Stavmøllen var der meget højere koncentrationer af asbestfibre”, siger han.

Fem fiberår

Ankestyrelsens afslag om erstatning bygger på en vurdering, der siger, at Bjarne Rasmussen i de år, han var ansat på fabrikken, var udsat for en asbestpåvirkning på fem fiberår. Et fiberår svarer til at være udsat for én asbestfiber per kubikcentimeter i ét arbejdsår. 

“Hvordan Ankestyrelsen er nået frem til tallet fem fiberår er mig en gåde. Styrelsen overtager tallet fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring – uden at indhente oplysninger om målingerne af asbest og uden at tale med mig,” siger Bjarne Rasmussen. 

Det bekræfter Torben Simoni Jørgensen fra Metal Aalborg: 

“Der er ingen tvivl om, at Bjarne Rasmussen har været udsat for asbest. Det har alle ansatte. Det springende punkt i forhold til erstatninger er dokumentationen for, hvor meget man har været udsat for”, siger han.

I Erhvervsstyrelsens fortegnelse over arbejdssygdomme bruges 25 fiber år som eksponeringskrav for at udløse erstatning. 

“I Bjarnes Rasmussens tilfælde er fem fiberår grebet ud af luften. Det er alene sket på baggrund af et tilfældigt sjus af en arbejdsmediciner”, siger Torben Jørgensen. 

“Det var derfor, vi indbragte sagen for Ankestyrelsen. Målinger på fabrikken har vist meget højere koncentrationer af asbest, og et videnskabeligt studie argumenterer for langt færre fiberår som sygdomsudløsende”, siger han. 

“Det fik vi ikke medhold i. Derfor ligger sagen lige nu død. Med mindre nye oplysninger kommer frem”, siger Torben Simoni Jørgensen.

Forskere: 25 fiberår er for meget

Det studie, Torben Jørgensen henviser til, er en artikel i Ugeskrift for Læger fra den 28. maj 2018. Artiklen er skrevet af fem danske læger fra arbejdsmedicinske afdelinger på hospitaler i Aalborg, Odense og København.  Artiklens konklusion lyder: ”10 fiberår [er på det eksisterende datagrundlag] et logisk eksponeringskrav til diagnosen asbestose.”

En af artiklens forfattere er Jakob Hjort Bønløkke. Han er overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Den afdeling har også haft med Bjarne Rasmussens sag at gøre.

Bjarne Rasmussen siger, at du telefonisk har fortalt ham, at forureningen i Stavmøllen har været langt større end de fem fiberår, AES har vurderet det til. Kan du bekræfte det? 

“Det kan jeg ikke sige noget om uden at dykke ned i hans journal. Og heller ikke uden Bjarne Rasmussens samtykke”, siger Jakob Bønløkke.

Du har for fem år siden i Ugeskrift for Læger argumenteret for nedsættelse af de 25 fiberår, som Erhvervssikringen arbejder ud fra, til 10 fiberår. Ved du om der arbejdes for en ændring af det?

“Vi er flere arbejdsmedicinere, der mener, at 25 fiberår er sat alt for højt. Det har vi arbejdet for at underbygge videnskabeligt. Jeg har en artikel, der gennemgår den internationale forskningslitteratur på området, på vej. Den bliver også sendt til AES”, siger Jakob Bønløkke.

“Selv om forskningslitteraturen peger i flere retninger, og der ikke kan konkluderes fuldstændigt entydigt, så tegner der sig alligevel et mønster: Antallet af fiberår bør være langt mindre. Efter min mening også et pænt stykke under ti”, siger han.

Er der ikke et problem i at bruge fiberår som kriterium, når man ved, at selv små mængder asbest kan være sygdomsudløsende?

“Ja og nej. Det er rigtigt, at selv få asbestfibre kan give alvorlige følgesygdomme. Men risikoen for at udvikle asbestose, lungekræft og lungehindekræft forøges jo flere asbestfibre, man har været udsat for i sin arbejdstid. Det kan udtrykkes i fiberår. Problemet ligger i variationen i målinger af asbeststøv. De er aldrig ens – målinger kan vise både to, ti eller 20 fibre per kubikcentimeter på samme sted på forskellige tidspunkter.”

Det giver vel også et problem med dokumentationen af fiberår?

“Ja. Opgørelse af fiberår er baseret på skøn. Vurderingerne er usikre, fordi asbestose og de andre følgesygdomme først udvikles efter mange år. De fleste tilfælde af asbestose i dag skyldes jo arbejdsforhold i 1960’erne og 1970’erne.”

Alle ansatte på Eternitten var udsat for asbestforurening. Vil det ikke være naturligt, at alle ansatte, der udvikler asbestrelaterede sygdomme, per automatik tilkendes erstatning?

“Det ved jeg ikke – det er et juridisk og politisk spørgsmål. Asbestose er jo speciel, fordi sygdommen hos nogle personer ikke udløser symptomer, mens andre bliver helt invalideret. Når det drejer sig om lungehindekræft, er det noget andet: Det burde automatisk udløse erstatning – for der ved man, at det i næsten alle tilfælde skyldes asbest”, siger Jakob Bønløkke. 

Bortkommet notat

Efter Solidaritets samtale med Torben Simoni Jørgensen fra Metal Aalborg og Jakob Hjort Bønløkke har Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling henvendt sig til Bjarne Rasmussen to gange.

I en mail fremsender afdelingen et journalnotat fra 11. maj 2023, der beskriver asbestmålingerne i Stavmøllen i 1970’erne. Sammen med notatet fortæller – og beklager – en sekretær, at notatet ikke tidligere er fremsendt og forklarer, at det ”skyldes en datafejl i vores IT-system.” Notatet er også nu sendt til AER, skriver sekretæren.

I notatet står der, at målinger i Stavmøllen op til midt i 1970’erne har vist målinger mellem 2,8 og 20,9 fibre per kubikcentimeter. 

”Der er sandsynligt, at disse korttidsmålinger ikke afspejler de værste arbejdsforhold – men snarere gennemsnits- eller bedre end gennemsnitsforhold i de fleste tilfælde. 

Det er derfor ikke usandsynligt, at der har været perioder, hvor fiberniveauet har ligget højere end, hvad målingerne fra perioden viser. Samlet er der tale om mindre end 20 målinger fra perioden i stavmølleriet,” hedder det i notatet.

Og videre:

”Det er ikke muligt at komme en gennemsnitsværdi nærmere ud fra dette. Det må konkluderes, at der kan have været tale om en meget væsentlig asbeststøvpåvirkning, utvivlsom over det niveau, vi vurderer som tilstrækkelig til at fremkalde asbestose – men sandsynligvis under de 25 fiberår, som er det gængse kriterie i arbejdsskadesager i Danmark.”

Jakob Hjort Bønløkke har desuden sendt en personlig besked til Bjarne Rasmussen, hvor han bekræfter fremsendelsen af notatet til AES. 

Selv om Ankestyrelsens afgørelse altså ikke kan ankes, tyder alt på en fornyet behandling af Bjarne Rasmussens erstatningssag.

“Hvis AES ikke af egen vilje genoptager sagen på baggrund af de nye oplysninger, så vil jeg og Bjarne selvfølgelig rykke for en genoptagelse”, siger Torben Simoni Jørgensen.

---