At stjæle forårets fridag sætter arbejdstiden op – modstand kræver kollektiv handling, ikke en individualiserende folkeafstemning 

Fagbevægelsens Hovedorganisation er imod regeringens ran af Store Bededag. Fagbureaukratiet er fortørnet, fordi det sætter spørgsmålstegn ved værdien af fagtoppen selv.

Hvis en regering bare kan gribe ind i aftaler efter eget politisk behov, så gør det fagbureaukratiet overflødigt. Vreden er derfor tæt forbundet med varetagelse af egne interesser som bureaukrati.

Det er de privatansatte lavest-lønnede i de hårdeste job, hvis overenskomster nu forhandles til fornyelse. Intet ville være mere nærliggende end at inddrage kampen mod regeringens fridags-ran i overenskomst-fornyelsen. 

Det kunne være som krav om at fastholde Store Bededag som fridag eller krav om en alternativ årlig fridag. 

Fagbureaukratiet har arbejderklassens styrke til sin fulde rådighed, fordi klassen er dybt fortørnet over regeringsangrebets klassearrogance. 

Den kommende afstemning om overenskomstresultatet kan let blive en afstemning imod regeringens fridags-ran. Det kan resultere i en omfattende strejke. 

Især de nederste lags vrede kan blusse op. Det er dem, der har betalt den største pris under corona, dem der lider mest under prisstigningerne med faldende levestandard, og dem der har mest brug for tid til at rekreere og samle kræfter. 

Alt er linet op til klassekamp. 

Enhedslistens rolle  

Enhedslisten har ikke formået at gribe muligheden for at bruge et angreb på arbejdstiden til at opfordre til arbejdskamp på baggrund af vreden. 

Det er politisk afslørende, at Enhedslistens folketingsgruppe – før fagbureaukratiet – var ude med kravet om folkeafstemning. 

Folkeafstemninger er oftest afledninger fra klassekamp. Klassen forholder sig passivt, atomiseret, mens stemmerne afgives og tælles. Atomisering er en svækkelse af arbejderklassen og en gunstig situation for højrepopulismens manipulationer. 

Enhedslistens de facto-ledelse – folketingsgruppen – understøtter med kravet om folkeafstemning afledningen fra klassekamp. Partiets ledelse fungerer som støttegruppe for fagbureaukratiets passivisering af klassen. 

Den reformistiske parlamentsfiksering er ikke i stand til at se den klokkeklare mulighed for gennem massekamp at svække den regering, der lægger an til de næste års smøring af den herskende klasse og massive angreb på arbejderklassens levevilkår.

Enhedslistens folketingsgruppe baner vejen for styrket forsvarsforlig 

Selvom Enhedslisten ikke vil stemme for et kommende forsvarsforlig, mener partiet, at et nationalt forsvar er ønskeligt. Partiet har – sammen med den yderste højrefløj – deltaget i udarbejdelse af et (”mindre onde-”)forslag, der finder penge til en alternativ finansiering af et nyt forsvarsforlig med fremrykning og godt 3 mia. kr. til øget oprustning af den imperialistiske stat Danmark. 

Dermed har Enhedslistens ledelse: 

• Bidraget til parlamentarisk styrkelse af de værste fjender af arbejderklassen – de højrekræfter der står for oprustning og krig.  
• Bidraget til at styrke vestlig NATO-militærmagt. 

Enhedslistens ledelse ønsker at øge dens parlamentariske muligheder for at deltage i den borgerlige politik – sidde med ved bordet. 

Enhedslisten afskærer sig fra et progressivt alternativ

Situationen har ellers åbnet muligheder for klassekamp med massemobilisering. Men Enhedslistens krav om folkeafstemning og forsvarsalliance med det yderste højre afskærer partiet fra at gå foran i en mobilisering for at udvikle overenskomstfornyelsen til en egentlig styrkeprøve mellem klasserne. 

Enhedslistens mange medlemmer og partiet kunne arbejde for at strejke, og for at de strejkende – ligesom sygeplejerskerne – danner deres egen demokratiske strejkeledelse, der tager kampen ud af fagtoppens bremsende kontrol. 

For en alternativ ledelse og regering

I stedet for en de facto-alliance med det yderste højre kunne Enhedslisten i den aktuelle overenskomst-mobilisering arbejde for en arbejdernes og ungdommens enhed ved at lægge pres på SF og Alternativet til at stå for et socialistisk arbejderprogram for en kommende alternativ regering. 

Sådan et initiativ vil dels lægge pres på de to andre partier og dels demonstrere over for arbejderklassen, at der kunne eksistere en progressiv arbejderregering – og at Enhedslisten er arbejdernes klasseparti. 

Vi forventer ikke sådan en politik fra Enhedslistens folketingsgruppe. Men vi ved, at der er medlemmer af Enhedslisten, som er enige i det socialistiske perspektiv. 

Opgaven er, at vi nu forener os.  

Venlig hilsen

Jette Kromann og Lise Baastrup