Beretning fra gaden: Tårer og dans på Den Røde Plads

Af Frederik Scheuer

Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination har sammen sammen med en lang række organisationer markeret FN’s internationale kampdag mod Racisme.

Nørrebros multikulturelle Mekka

På vej til demonstrationen med F-linje mod Nørrebro Station fanger mit blik en husvæg, som er spraymalet med en tyk navyblå skrift: ’’#Racism Not Welcome’’.

Klokken 14:13 lørdag 20. marts ankommer jeg til Den Røde Plads på Nørrebro i København. Området er kendetegnet ved at være bosted for mange forskellige nationaliteter, sprog og kulturer. Udover København foregår demonstrationerne i Aalborg, Randers, Svendborg og Odense.

Et par hundrede danskere med corona-masker står foran den opstillede scene, opmærksomt lyttende til den første tale.

’’Når vi oplever en udskamning af danske borgere med anden etnisk baggrund; så skal vi sige fra’’, lyder det fra Kirsten Kock, hovedaktør bag foreningen ’Fair Statsborgerskab’.

’’Hørt!’’ råber en dyb stemme blandt de fremmødte. Det får alle til at klappe.

’’Stop forskelsbehandling, stop diskrimination, stop racisme!’’, brager det ud af højtalerne.

CHIEF dukker op på scenen. Hun er en upcoming rapper fra København, der med sin stemme skaber en ny bølge af aktivisme gennem musik. CHIEF rapper folk varme. Det er tid til et politisk oprør, som bekæmper de diskriminerende og ekskluderende påstande, der er med til at male et misvisende billede af vores medborgere, lyder det fra scenen.

Krænkelser mod asylansøgere i Danmark

I den tredje tale har Nevien ordet. Hun er herboende syrer, som trues med at få inddraget sin opholdstilladelse.

’’Vi følte os velkomne, lærte sproget, følte et hjemfor første gang i årevis’’, siger Nevien i en rungende tone.  

Hun fortsætter: “Men jeg er bange hver dag for at blive sendt tilbage til Damaskus’’. Jeg kan mærke hende. Jeg kan mærke hendes frygt, hendes oprør, hendes styrke. Jeg kan ikke undgå at blive bevæget af Neviens fortælling. Det gør ondt at vide, vi er et land, Danmark, som tilsyneladende uden empati eller nogen former for forståelse hjemsender syrere til et land, som ikkeer sikkert. Oppe på scenen står  en kvinde og fortæller, at hun er bange, at hun ikke vil tilbage til Syrien. Nevien afslutter med:

’’Vi har brug for, I støtter os, hjælper os; at vi ikke er et tal, men et menneske’’. Det får stenbroens glatte fliser til at rokke, og alle de tilstedeværende synes at være ligeglade med støvregnen; de klapper begejstret Nevien ud af scenen. Det emmer af fortvivlelse blandt de fremmødte.

I en musikpause bevæger folk sig rundt på Den Røde Plads mellem opstillede pavilloner. Bagved kører et par unge drenge rundt på deres skateboard, laver de vildeste flips, standser og shaker hinandens hænder. Her på pladsen er der plads  til alle og enhver –  uanset baggrund, uanset farve, uanset navn.

Tilbage til talerne. Her står Aya fra Palæstina foran mikrofonen. Aya fortæller sin historie, om hvad det vil sige at være afvist asylansøger; ’det er som at leve i et limbo’. Uvisheden er konstant kvælende. Alle de, som lever i asylcenteret Avnstrup, lever i et fængsel med usynlige vægge, påpeger Aya.

I mængden slipper tre somaliske kvinder deres følelser løs. Dråber triller ned ad kinderne.

Der er brug for handling nu

’’Den her demonstration er vigtig. I Danmark og ude i verden er der en bølge af forandring, når det gælder om at gøre op med racisme og diskrimination. Der skal sættes mere fokus på frihed og lighed til alle borgere’’, siger Sikandar Siddique fra Fri Grønne til Solidaritet.

I dagens Danmark er en racistisk, nedladende forbandelse blevet almindeligt på de sociale medier, når udlændinge- eller flygtninge-politikken er på tale. Retorikken rammer helt forkert. Det skaber en øget polarisering i samfundet, der ikke afhjælper den faktuelle virkelighed, som danske borgere bevæger sig rundt i. Der skal handling til, mener han.

Netop det formår Bwalya Sørensen fra Black Lives Matter at fremhæve. Gennem slagord skaber hun et rungende ekko af at blive ved med at tage ansvar mod uretfærdighed og racisme.

Vi står under det samme grålige skytæppe; kun en lille sprække i skyerne får lyset til at falde ned på os. I det skråler stemmebåndene højt i et fælles kor for sidste gang om ligebehandling af alle borgere.

Efter 2 ½ times aktion pakker organisationerne sammen til tonerne fra Raske Penge: ’’Vågn nu op!’’.