Boganmeldelse: Oskar Hansens liv fortalt med sympati – men uden næsegrus beundring

Oskar Hansen (1895-1968) er kendt i arbejderbevægelsen for sine arbejdersange, ikke mindst ”Når jeg ser et rødt flag smælde”. Men ud over det kender de fleste ikke meget til hans gøren og laden på venstrefløjen i og uden for Socialdemokratiet. Det råder forfatteren Jens-Emil Nielsen nu bod på, godt 50 år efter Oskar Hansens død, med en biografi om arbejderdigteren. Med sympati og loyalitet, men uden næsegrus beundring, fortælles historien om mennesket bag digtene i bogen ”Når jeg ser et rødt flag smælde”.

Oskar Hansen var uddannet typograf, blev aktiv i Socialdemokratisk Ungdomsforbund (SUF) – det senere DKU – og var med til at stifte Danmarks Venstresocialistiske Parti i 1919. Det blev senere til Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).

Sin journalistiske karriere startede han i 1913 i SUFs blad Fremad, og det var derfor naturligt, at han blev ansat som journalist på DKPs avis Arbejdet, som i 1921 kom til at hedde Arbejderbladet. Ud over journalistiske opgaver var han også anmelder og skrev digte til bladet. En kort periode i 1920 var han redaktør af Arbejdernes Børneblad, som blev udgivet af SUF. I 1922 forlod han skuffet DKP, fordi ”de skændtes for meget, til at jeg kunne følge med”, vendte tilbage til Socialdemokratiet og blev journalist ved den socialdemokratiske presse indtil 1960.

Knæk Sablen! Bryd Kronen! Styrt Kirken!

Før han som 17-årig blev politisk aktiv, havde han i fritiden været bryder, og hans atletiske fremtræden var måske årsagen til, at han til 1. maj demonstrationen i 1915 blev udpeget til at bære SUFs banner med teksten: KNÆK SABLEN! BRYD KRONEN! STYRT KIRKEN! Det var en parole, som politiet ikke kunne lide, og de angreb demonstrationen for at fjerne banneret, men i første omgang fik de fat i et forkert. Til sidst blev der sat ridende politi ind, og det lykkedes at erobre og ødelægge banneret – og de involverede blev arresteret. Som udtryk for sin antimilitaristiske holdning tog Oskar Hansen i 1917 til Oslo i et halvt år for at undgå militærtjeneste, og parolerne holdt han fast ved hele sit liv, ikke mindst hans republikanske holdning. I en upubliceret artikel fra 1930 skriver han ironisk om Chr. den X’s statskup i påsken 1920 for at vise sin utilfredshed med, at ”Socialdemokraten” havde skrevet pænt om kongen, da Christian 10. blev 60 år.

Det røde flag

Allerede i en ung alder begyndte han at skrive digte, og det første blev trykt i 1913. I 1920 blev ”Rød flagsang” udgivet af SUF, og derefter blev det til ikke så få sange, der hyldede den røde fane. ”Når jeg ser en rødt flag smælde” – der blev skrevet til et DSU-arrangement i sommeren 1923 – er blevet hans mest kendte og sungne sang.

Det blev dog ikke kun til politiske sange, men også til mange i den mere lystige genre, for Oskar Hansen var også til fest og farver. F.eks. ”En vise om tre små musikanter” fra 1924, som blev kendt af hele den danske befolkning da Kurt Ravn, som ”Røde” i TV-serien Matador, optrådte med den til sit bryllup med Agnes.

De røde revyer

1930’erne var hans mest produktive periode, hvor han også leverede mange bidrag til de Røde Revyer. Til en af dem skrev han i 1934 sangen ”Den nye Wienervals” om de østrigske arbejderes væbnede kamp mod  nazismen i februar 1934. Sangen er aldrig blevet bragt i bogform. Den senere TV-journalist Flemming Madsen, der mødte ham i 30’ene, mente at ”hvad han brændte inde med af trang til at gøre oprør, kom han til dels af med i de røde revyer”. Dermed hentydede han til, at det ikke var alt, Oskar Hansen kunne få afløb for i Socialdemokraten. Hans anden, meget kendte sang er ”Danmark for folket” fra 1934, som blev brugt af Socialdemokratiet i valgkampen i 1935, hvor parolen var ”Stauning eller kaos”. Han havde det først svært med sloganet ”Danmark for folket”, hvor man ikke længere talte om et klasseparti, men et folkeparti. Til at begynde med syntes han, at teksten var småborgerlig, men langsomt accepterede han den politiske ændring, som sangen var udtryk for.

Krigen og striden

Under besættelsen tog han aktivt del i modstandskampen som medlem af den socialdemokratiske gruppe Ringen. I 1944 var han lige ved at blive arresteret af Gestapo i en sporvogn, men hans søn nappede hans mappe med illegale blade og blev i stedet arresteret, vel vidende at faderen med sin sukkersyge ikke ville kunne klare et fængselsophold. Sønnen endte i Frøslevlejren efter hård behandling hos Gestapo, mens Oskar Hansen måtte flygte til Sverige.

Da Oscar Hansen kom hjem, genoptog han sit arbejde på ”Socialdemokraten” – men det var ikke uden problemer, bl.a. blev han i 1955 vred over, at bladet havde strøget et afsnit i et fødselsdagsinterview med ham, som han derfor ikke ville have bragt. Han udtalte herom: ”Og er vi ikke ved at komme derhen, at hvis bare en mand rokker lidt med venstre øre, så hviskes eller råbes der: Han er kommunist”. I et interview til BT samme år udtrykte han, at ”kampånden, solidariteten, kammeratskabet er der ikke i dag, det er fuset væk.”

Den nye redaktion på ”Aktuelt” – som ”Socialdemokraten” kom til at hedde i 1959 – indskrænkede lidt efter lidt hans stofområde. Bitterheden over behandlingen fik ham til i en sen nattetime at skrive sin udmeldelse af partiet, men den blev ikke sendt. Det var hans opfattelse, at de nye folk på ”Aktuelt” i højere grad dyrkede kynismen end socialismen, og det huede ham ikke. Uoverensstemmelserne endte med, at han fratrådte i 1960 efter 38 års virke med en årlig ”understøttelse”, som skulle genforhandles, når han fyldte 70 år.      

Hele sit liv var Oscar Hansen en flittig forfatter, det skønnes, at han har skrevet mere end 2.800 digte, sange, revyviser m.v. Da han døde blev bisættelsen holdt i Folkets Hus på Enghavevej, hvor de Røde Revyer var blevet opført, og hans sange sunget til møder i fagbevægelsen.

Kisten var omgivet af de røde faner, han i sine sange havde hyldet.