Boykot USA – Folkebevægelsen mod amerikanske produkter
Når uret bliver ret, bliver modstand til pligt. Alle almindelige mennesker kan boykotte amerikanske varer og produkter for at ramme Trumps USA på pengepungen
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Donald Trump har respekt for magt og penge. Der er store penge på spil, hvis europæerne boykotter amerikanske varer.
Hvilke amerikanske produkter kan man boykotte? Vi kan begynde med noget nemt. Produkter til personlig pleje. Boykot Colgate-tandpasta, shampoo fra Head & Shoulders og Gillette barbergrej. Find andre produkter.
Hvis du skal på indkøb efter sodavand, så find alternativer til Pepsi og Coca Cola. Når man er på indkøb efter vin, så drop vin fra Californien, og køb fra Australien, Italien eller Ukraine, som COOP forhandler.
Det er oplagt at boykotte Elon Musks Tesla, som er det mest succesfulde amerikanske bilmærke i Danmark.
Bilmærkerne Ford og i nogen grad Jeep har også en markant position i den danske bilpark. Køb andre mærker.
Når det gælder motorcykler, så er det uden tvivl Harley-Davidson, der er det mest udbredte og populære amerikanske motorcykelmærke i Danmark. Boykot Harley.
Nu til det svære: IT-produkter
Det bliver en markant udfordring for mange at udskifte en amerikansk iPhone fra Apple med en Android telefon fra Asus fra Taiwan eller sydkoreanske Samsung, som primært laves i Vietnam og Indien. Når man først har giftet sig med iPhone og iPad, så er det et livslangt ægteskab for mange.
Det kan også virke uoverskueligt at erstatte en Google pakke med Docs, Gmail og Sheets til et alternativt produkt.
Men Elon Musk har mødt modstand for hans sociale medie X. I Danmark brager Bluesky frem. Der er 40.000 danske brugere på Bluesky. Kasper Nordborg Kiær oplyser, at 150 FT-medlemmer, ministre og andre meningsdannere er på Bluesky.
Tænk sig, hvis man kan presse politikerne til ikke at købe amerikanske jetjagere og andet militært udstyr.
Det tager tid og kræver knofedt at emigrere fra amerikanske IT-produkter. Men jeg er begyndt, og det kan mange andre også gøre.
Mobilisering af danskerne
En boykot-kampagne vil mobilisere danskerne. Vi kan vise rygrad, skabe stolthed og holde sjælen rank over for Trumps trusler.
På europæisk plan skal mange forsyningskæder omlægges, så vi kan undgå amerikanske produkter. Vi skal købe europæisk. Det vil have en stor betydning. Vi skal være kreative på sociale medier og optage film, hvor vi begejstret viser hvilke alternativer, der er til amerikanske produkter.
Kreative skuespillere kan lave anti-amerikansk teater, inspireret af teatergruppen Solvognen. Spektakulære manifestationer kan gå verden rundt, hvis den kunstneriske kvalitet er høj.
Boykot af amerikanske produkter kan også omfatte amerikanske kunstnere og kulturprodukter. Men her skal man handle gennemtænkt. Vi skal alliere os med det demokratiske USA og boykotte det republikanske, autokratiske, måske fascistiske USA. Vi må ikke skade det demokratiske kulturliv.
Danskerne har lavet folkebevægelser før. Vi kan lade os inspirere af bevægelsen mod atomkraft og fredsbevægelsen. Disse græsrodsbevægelser var kendetegnet af et net af lokale komiteer rundt om i hele landet. Der var grupper i små og store byer rundt om i Danmark.
Folkebevægelsen mod amerikanske produkter. Lad os da prøve på det!
Læs Lars H Nielsens opfølgende artikel om en folkebevægelse mod amerikanske varer.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER

Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)
[…] Boykot USA – Folkebevægelsen mod amerikanske produkter. Muligvis den mest læste artikel i Solidaritets levetid. Den fangede tidsånden, da Danmark og […]
[…] har givet den danske befolkning så meget kvalme, at der er opstået en spontan boykot af amerikanske varer, som Palæstina-solidariteten kun tør drømme om. Kvalmen sætter sig i maven på folk som mine […]