BRICS har vokseværk og udfordrer Vesten. I oktober mødes BRICS-landene i Rusland

22. – 24 oktober afholder BRICS topmøde i den russiske by Kazan under Ruslands formandskab for BRICS i 2024. Forud bliver afholdt flere møder og konferencer, bl.a. en større sikkerhedspolitisk konference. BRICS er blevet en vigtig sammenslutning i en tid, der er kendetegnet ved krige og et alt for svagt FN.

BRICS står for Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika og blev oprettet i 2006. Første topmøde fandt sted i den russiske by Jekaterinburg i 2009. Sydafrika blev BRICS-medlem i 2011. I februar måned i år blev BRICS udvidet med fire lande – De Forenede Arabiske Emirater, Etiopien, Egypten og Iran. Flere lande har vist interesse for at blive medlemmer.

BRICS med vokseværk

Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov var for nylig i Egypten, hvor han roste landets efter hans opfattelse “nuancerede” holdning til krigen i Ukraine. Saudi-Arabien har været med til BRICS møder, men er indtil videre ikke fuldt medlem.

Der herskede sidst i 2023 forvirring om, hvorvidt Saudi Arabien var blevet optaget med virkning fra januar 2024, men landet “overvejer” indtil videre at blive fuldt medlem. Argentina er inviteret, men har siden præsidentskiftet sidste år fravalgt BRICS. Den ny præsident Javier Milei tager stærkt afstand fra Lula, Brasiliens præsident.

Mindst 20 lande siges at være interesseret at blive optaget, senest Tyrkiet og Aserbajdjan, måske også Pakistan og Indonesien, hvilket især Rusland har hilst velkomment. For Rusland og Kina er det vigtigt at gøre BRICS så stærkt som muligt. Andre lande i BRICS satser på at balancere mellem “øst” og “vest”. Kina skal være mest interesseret i hurtig udvidelse af medlemskredsen. Indien og Brasilien er noget mere tilbageholdende. Et større antal medlemmer vil uundgåeligt gøre BRICS mere heterogent.

BRICS omfatter med de nuværende medlemslande 30 procent af verdens areal, 45 procent af verdens befolkning og op mod 30 procent af verdens samlede nationalprodukt. 45 procent af verdens olie stammer fra BRICS-lande, hvis Saudi Arabiens medregnes.

Hvad vil BRICS?

BRICS-landene ønsker at undgå ensidig afhængighed af Vesten og især USA. Kina, Rusland og Iran er på hver deres måde i åben konflikt med Vesten og især med USA. Indien har ikke et specielt godt forhold til Kina og fører balancepolitik over for Vesten og Rusland. Landet tager således ikke del i de vestlige sanktioner mod Rusland, selv om både EU og USA kræver det.

BRICS-landene følger heller ikke den internationale straffedomstols (ICC) krav om udlevering af Putin. Vladimir Putin kan uden risiko for at blive arresteret rejse til de andre BRICS-lande.

De-dollarisering – at gå bort fra eller begrænse brugen af dollar som betalingsmiddel – er et vigtigt punkt for især Iran, Rusland og Kina. Det er ingen hemmelighed, at USA ofte bruger dollaren politisk, undertiden som et sanktionsvåben.

Rusland har fået indefrosset omkring 300 mia. dollars placeret i vestlige banker. Andre lande i eller omkring BRICS frygter at lide samme skæbne og tager derfor del i forhandlinger om at finde alternativer til brugen af dollar og til betalingssystemet SWIFT, der blev oprettet i 1973 med det primære formål at lette betalinger mellem bankerne. Omkring 9.000 finansielle institutioner er med i SWIFT. Et BRICS-alternativ til SWIFT skal efter planen være på plads senest i 2028. Om planen vil lykkes, vil tiden vise.

På globalt plan er dollaren stadig det dominerende betalingsmiddel, men brugen af dollar er for nedadgående. 93 procent af samhandelen på 227 mia. dollar (i 2023) mellem Kina og Rusland foregår i kinesiske rembi og russiske rubler. EU importerer stadig, uanset sanktioner, ret store mængder af især råvarer og energi fra Rusland. Dem forlanger Rusland udbetalt i rubler, ikke i vestlige valutaer. 53 procent af Kinas samlede udenrigshandel betales i kinesisk valuta (rembi), 42 procent i dollar.

Hvordan skal Vesten – og venstrefløjen – forholde sig?

BRICS er en udfordring, et wake up call for Vesten. Mange lande i verden, ikke mindst i det globale syd ønsker ikke en ensidig politisk og økonomisk afhængighed af Vesten.

Om BRICS er et gode eller et onde afhænger af øjnene, der ser. “Idealister”, der stadig drømmer om og tror på en vestligt domineret unipolær orden bekæmper naturligt nok BRICS. Andre, herunder mange fra den realistiske skole konstaterer, at verden er blevet og vil blive stadig mere multipolær. Det er BRICS et bevis på.

Under den gamle kolde krig havde vi den alliancefri bevægelse med Indien, Egypten og Jugoslavien som førende lande. Den havde i sin tid stor opbakning på den ikke-kommunistiske venstrefløj. For venstrefløjen var det dengang generelt lettere at forholde sig internationalt end i dag. Nogle støttede Sovjetunionen, andre Kina og andre igen – herhjemme SF og VS – foretrak den alliancefri bevægelse.

Fordømmelse af USA’s krig i Vietnam og i talrige andre lande forhindrede ikke ikke-kommunistiske venstrefløjspartier i at tage afstand fra den sovjetiske undertrykkelse af Central- og Østeuropa, fx Sovjets nedkæmpelse af folkeopstanden i Ungarn i 1956 og Prag-foråret i 1968.

BRICS har i dag opbakning på tværs af det politiske spektrum. At BRICS i så høj grad appellerer til det globale syd støttes på en del af venstrefløjen. Her er blodige kolonikrige og vestlige landes opbakning til Sydafrikas apartheidregime ikke glemt.