Danmark, Palæstina og verden: Sådan har reaktionerne været på Israels offensiv
Over hele verden har den israelske offensiv i Palæstina affødt kraftige reaktioner. Se billeder og læs om reaktioner fra Danmark, Palæstina og resten af verden her.
Hele verden har rejst sig i modstand – eller næsten da. Den israelske stats militæroffensiv i Sheikh Jarrah har igen sat den palæstinensiske modstandskamp på verdenskortet, og der kæmpes lige nu både på de sociale medier, i aviserne og på gaden i Palæstina. Selv den engelske FA Cup-finale blev i weekenden inddraget i den igangværende konflikt. Det startede med en lille gruppe palæstinensiske familier, der skulle smides ud af deres boliger, og er nu blevet til en global modstandsbevægelse. Her får du et overblik over den seneste udvikling i Palæstina, og reaktionerne fra både Danmark og resten af verden.
Palæstina: Israels bombardementer fortsætter
I Gaza og den besatte Vestbred er konflikten nu gået ind i sin anden uge, og har ikke udsigt til at stoppe foreløbigt. FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, har opfordret til at kampene stopper med det samme, hvilket dog foreløbigt ser ud til at være faldet for døve ører. Det blev understreget søndag, hvor Israels fungerende premierminister, Benyamin Netanyahu forklarede pressen, at der ikke var udsigt til at Israel ville stoppe sine militære aktioner foreløbigt. Han udtalte tidligere på ugen, at man havde tænkt sig at ramme palæstinenserne “på måder de ikke har drømt om”. Den militære offensiv kommer på et belejligt tidspunkt for Netanyahu, hvis politiske rivaler lige nu forsøger at forhandle om en ny regering udenom hans højrenationalistiske Likud-parti. De forhandlinger er dog blevet afbrudt af den igangsatte offensiv, idet det arabiske mindretalsparti, Balad, trak sig fra forhandlingerne da offensiven i Sheikh Jarrah-kvarteret blev indledt. Lige nu ser det derfor ud til, at Israels stemmeberettigede borgere – hvilket altså ikke omfatter størstedelen af palæstinenserne – må til valgurnerne for femte gang på bare to år.
Mindst 200 palæstinensere er blevet dræbt siden kampene startede, herunder 58 børn, beretter mediet al-Jazeera, som også oplyser, at knap 2.300 mennesker er blevet såret. 9 israelske statsborgere er ligeledes blevet dræbt. Netop al-Jazeera var selv indblandet i en af weekendens mest opsigtsvækkende angreb, da israelske militærfly bombede mediestationens hovedkvarter i Al-Jalaa mediehuset. Bygningen blev ramt af mindst 4 missiler, og var udvalgt som et mål af Israels militær. Det bekræftes af en talsperson for IDF (Israel Defense Forces, red.), som henviser til, at Hamas angiveligt skulle bruge huset til at bringe efterretninger.
Hospitalerne i Gaza har lige nu svært ved at følge med det voksende antal sårede og døde. Det er blevet kompiceret yderligere af strømsvigt, der igen har affødt alvorlig mangel på vand i Gaza, hvor netop frisk drikkevand i forvejen er en knaphed. Hospitalernes forsøg på at følge med den eskalerende krise er ikke blevet gjort nemmere af, at flere fremtrædende palæstinensiske læger ifølge Al-Jazeera er blevet dræbt under israelske angreb.
Danmark: Store demonstrationer i skyggen af hårdhændet politiadfærd
En stor demonstration i København fredag 14. maj blev overskygget af et hårdhændet Københavns Politi, der i dagens anledning havde fundet den store pakke med tåregas, knipler og trukne pistoler frem. Begivenheden startede ved Svanemøllen station, og fortsatte derefter til den israelske ambassade i Hellerup. Omkring klokken 17 blev den opløst af politiet, med henvisning til “omfattende uorden”. Politi og arrangører anslår, at omkring 4.000-5.000 mennesker deltog.
“Adskillige af deltagerne fortæller nemlig en anden version om fredagens protester end den, de borgerlige politikere har udlagt – uden selv at være tilstede.”
I de borgerlige danske medier har det ikke skortet på politikere, som har taget afstand fra demonstranternes opførsel, mens en lang række borgerlige politikere – fra Pia Kjærsgaard (DF) til Søren Pape (K), Rasmus Stoklund (S) og Peter Skaarup (DF) – har været på Twitter for at fordømme dét, de betegner som en voldelig affære. På Kjærsgaards Twitter lød det satirisk, at det var et eksempel på palæstinensernes “fredelighed”. Også Enhedslistens beredskabsordfører, Eva Flyvholm, beklagede sig på Twitter over, at demonstrationen “druknede i ballade og uro”.
Spørgsmålet er imidlertid, om denne klassiske fortælling om ‘de uopdragne ballade-demonstranter’ nu også fortæller hele sandheden? Adskillige af deltagerne fortæller nemlig en anden version om fredagens protester end den, de borgerlige politikere har udlagt – uden selv at være tilstede. “To små kanonslag og herefter skyder politiet tåregas ind mellem kvinder, børn og ældre, for bagefter at jage fremad med knipler og hunde”, skriver medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse, Jonathan Simmel på Facebook, og fortsætter: “Det var aldrig sket til en fodbold-march, hvor kanonslag og fyrværkeri flyver om ørene.” Hans version af begivenhederne bakkes op af videooptagelser fra ABC København, der viser et voldsomt aggressivt politi, som er hurtig til at sende hunde efter folk. Også Sofie Lippert Troelsen, der er folketingskandidat for SF, og som var med til demonstrationen, har en noget anden udlægning af begivenhederne. “Midtvejs kom kampklædte betjente og sirenekørende politibiler fræsende gennem menneskemængden”, skriver Lippert på Facebook og påpeger, at en mindre gruppe “på 40 bøller med sten” ikke bør overskygge det grundlæggende budskab i demonstrationen.
I en pressemeddelelse skriver arrangørgruppen bag demonstrationen endvidere, at politiet efter deres opfattelse “valgte at eskalere situationen”, og at der ikke på noget tidspunkt blev meldt offentligt ud, at demonstrationen var opløst. Arrangørerne oplyser, at politiet efter deres opfattelse har brudt deres demonstrationsret, og at de agter at starte en klagesag.
Også filmmager og aktivist Rasmus Preston, der selv deltog i demonstrationen, kan berette om et københavnsk politi, som han oplevede som ude af kontrol. På en række billeder dokumenterede den professionelle fotograf Preston via Twitter, hvordan en betjent fra Københavns Politi blandt andet trak en skarpladt pistol, som han pegede i retning af en gruppe demonstranter. Ifølge Preston var den klare oplevelse af situationen blandt de tilstedeværende, at betjenten dermed eskalerede situationen kraftigt.
Københavns Politi afviser dog over for Solidaritet, at man skulle have reageret uhensigtsmæssigt. “Vi kan bekræfte, at en politiassistent måtte trække sin tjenestevåben, fordi hun følte sig stærkt truet i situationen. Våbnet pegede ned i jorden og var på intet tidspunkt hævet”, forklarer Københavns Politis presseafdeling til Solidaritet. Her fastholder man også, at urolighederne skyldtes en mindre gruppe, der ikke ville rette sig efter politiets anvisninger om at forlade stedet. “Vores betjente blev nødt til at bruge gas, hunde og knipler for at få mængden til at trække væk”, udtaler Københavns Politi, der altså ikke mener, politiet handlede uden for sine beføjelser.
Søndag 16. maj var der igen demonstration for den palæstinensiske sag i København, denne gang på Rådhuspladsen. Forinden havde der også i andre byer været demonstrationer om fredagen til støtte for palæstinenserne i Gaza og den besatte Vestbred. I Århus var omkring 200 mennesker dukket op for at demonstrere foran Århus Rådhus, hvor taler blev afviklet i fordragelighed. I Aalborg var der travlt med demonstrationerne, da der først var demonstration til støtte for Palæstina, og derefter en demonstration mod planerne om at opføre en ny motorvej over øen Egholm. “Stor demonstrationsdag”, skrev det lokale byrådsmedlem og tidligere MF’er fra Enhedslisten, Per Clausen på sin Facebook.
Verden: Massive demonstrationer og tøvende statsledere
Også i resten af verden har der været store demonstrationer til støtte for det palæstinensiske folk. Blandt de største var en demonstration i London, hvor op mod 100.000 mennesker marcherede fra Hyde Park til den israelske ambassade i Kensington. Her talte den tidligere Labour-leder Jeremy Corbyn, ligesom også hans “skyggeudenrigsminister”, Diane Abbott var på talerstolen. “Mareridtet for befolkningerne i Gaza og på Vestbredden bliver nødt til at slutte”, sagde Corbyn fra talerstolen, der udtrykte sin uforbeholdne støtte til palæstinenserne, og fordømte drabene på børn og civile. “Jeg har været i de bygninger i Gaza, der nu bliver bombet… Det israelske militær forsøger at rydde palæstinenserne i Sheikh Jarrah, ligesom de gør overalt i Palæstina.” Mens Corbyn altså har stillet sig ubetinget på palæstinensernes side, har reaktionen andre steder været anderledes tvetydig. Både premierminister Boris Johnson og den nuværende oppositionsleder, Keir Starmer, har i stedet valgt at sætte fokus på et enkeltstående tilfælde af antisemitiske tilråb mod lokale jøder, da en konvoj med biler iklædt palæstinensiske flag tilsyneladende råbte ad forbipasserende på gaden i det nordlige London. Tidligere på ugen opfordrede Johnson på helt klassisk vis “begge sider” til at de-eskalere konflikten, uden at tage stilling til, hvad der havde forårsaget den eskalerende situation. I England blev også den traditionsrige FA Cup-finale i fodbold en del af den politiske kampplads, da Wesley Fofana og Hamza Choudhury – der spiller for pokalvinderne fra Leicester – fejrede sejren ved at tage et palæstinensisk flag med på banen inden medaljeoverrækkelsen.
“Man kan med den franske stats reaktioner på Palæstina-demonstrationerne med rette spørge: Hvem er det egentlig, der aflyser hvem?”
I Frankrig er det endnu en gang blevet bekræftet, at den franske stat efterhånden befinder sig langt fra de idealer, man hylder i Marseillaisen. Her havde politiet i Paris torsdag nedlagt forbud mod demonstrationer, efter en henvendelse fra landets indenrigsminister, Gerald Darmanin. Begrundelsen var noget tynd: Darmanin henviste nemlig til en pro-palæstinensisk demonstration i 2014, der havde udviklet sig voldeligt. Det skyldtes ikke mindst det franske politiets opførsel – hvilket undertegnede i øvrigt selv kan bevidne, da jeg var i Paris netop den sommer, og overværede en massiv politirepression af fredelige demonstranter. Tusinder af franskmænd trodsede ikke desto mindre politiets påbud, og demonstrerede i Paris’ gader. Demonstranterne blev mødt med tåregas af politiet, der havde valgt at udstationere hele 4.200 betjente i gaderne, og havde lukket alle butikker ved den varslede demonstrations startsted.
Onsdag anholdt det parisiske politi også Bertrand Heilbronn som en forebyggende aktion, der skulle undergrave demonstrationerne for Palæstina. Heilbronn er talsperson for den fransk-palæstinensiske rettighedsbevægelse, Association France Palestine Solidarité (AFPS), og var på vej til en demonstration foran det franske udenrigsministerium. Også dén demonstration blev forbudt få timer inden afholdelsen. Forbuddene trods demonstrationsfrihed i Frankrig, stiller den i forvejen historisk upopulære præsident Macron i et mildest talt dårligt lys. Præsidenten talte i forrige uge om, hvordan han ikke ville bøje sig for ‘cancel culture’ – men man kan med statens reaktioner på Palæstina-demonstrationerne med rette spørge: Hvem er det egentlig, der aflyser hvem?
Også i USA var der store demonstrationer for den palæstinensiske sag i hele landet. Og det var ikke kun i de store byer, folk mødte op. I Paterson, New Jersey var 4.000 mennesker taget til demonstration, mens også byer som Memphis, Arizona og Houston så demonstrationer i mindre skala. De største aktioner var dog i New York, Chicago og Los Angeles. I New York var tusinder samlet under titlen “Rally to save Palestine”, hvor talspersoner for bl.a. Jewish Voice for Peace talte for, at USA skal stoppe med at give militær støtte til Israel. “Vi er anti-zionister, og vi er stolte af det”, sagde Sumaya Awad under sin tale, der også blev mødt af moddemonstranter. New Yorks jødiske befolkning på 1,5 millioner mennesker udgør cirka 13 % af byen, der er opdelt i både faste støtter og skarpe kritikere af Israel.
Præsident Joe Biden har foreløbigt valgt ikke at udtale sig særligt meget om konflikten, og er fanget mellem forskellige forventninger i hans bagland. Onsdag udtrykte præsidenten et håb om, at den væbnede konflikt hurtigt blev afspændt igen, men benyttede samtidig lejligheden til at fremhæve “Israels ubetingede ret til at forsvare sig selv mod tusinder af raketter”. Den udmelding stod i skarp kontrast til den mere venstredrejede del af Demokraterne, hvor tonen var en noget anden – og hvor man er knap så loyal over for det pro-israelske narrativ om ‘en konflikt mellem to parter’. “Israel er en apartheid-stat” lød det kort og godt i et tweet fra kongresmedlemmet Alexandria Ocasio-Cortez, mens Rashida Tlaib – der er det eneste medlem af landets kongres med palæstinensiske rødder – holdt en meget personlig tale, hvori hun fordømte Israel som en apartheidstat. Også senator Bernie Sanders slog fast, at USA måtte kæmpe for “Palestinian Lives Matter”, med klar reference til sommerens Black Lives Matter-protester.
Én af de ubetinget største solidaritetsaktioner fandt sted dér, hvor man måske mindst af alt kunne forvente det. I Bagdad var flere hundredtusinder nemlig samlet på gaden, ligesom også store demonstrationer fandt sted i en række af de omkringliggende lande, herunder Jordan, Libanon og Tyrkiet. Den irakiske hovedstad lider stadig under en lang borgerkrig, affødt af den amerikansk-ledede invasion i 2003, og landet er præget af fattigdom og korruption i de politiske kredse. At se så mange mennesker i et krigshærget land stille sig i solidaritet med andre, kan derfor kun være en inspiration for resten af verden, når næste bølge af solidaritetsdemonstrationer med Palæstina forventes at blive afviklet i den kommende uge.
Om skribenten
Morten Hammeken
Cand.mag. i idehistorie og Europastudier. Redaktør på Verdenspressen og tidligere ansvarshavende redaktør på Solidaritet (2019 - 2023). Læs mereKære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)
[…] mindre end fem måneder siden rettet på den israelske besættelsesmagt. Dengang var anledningen den israelske stats militære offensiv i Sheikh Jarrah-bydelen i Jerusalem, hvor massive luftbombardementer, overgreb på civile og […]