Drikkevand til bosættere – spildevand til palæstinensere. De ulovlige bosættelser udvider fortsat på Vestbredden

Det kan virke som en fjern fortid, men hele verdens øjne var for mindre end fem måneder siden rettet på den israelske besættelsesmagt. Dengang var anledningen den israelske stats militære offensiv i Sheikh Jarrah-bydelen i Jerusalem, hvor massive luftbombardementer, overgreb på civile og målrettet mørklægning af den kritiske presse fik flere danske politikere til at opfordre til boykot og internationale sanktioner mod Israel.

Og selv om støvet efter de israelske F15-fly’s bombetogter har lagt sig, er situationen ikke blevet mindre kritisk for de besatte palæstinensere. I Ramallah nord for Jerusalem lider den palæstinensiske civilbefolkning under en kronisk mangel på vand, hvilket samtidig undergraver befolkningens mulighed for at ernære sig selv, da vanding af afgrøder bliver svært.

Mangel på drikkevand. Rigeligt med lortevand

Mens drikkevand altså er en mangelvare på Vestbredden, kan palæstinenserne til gengæld se frem til mere spildevand i deres byer. Ifølge Middle East Monitor planlægger den israelske stat nemlig at opføre en kæmpe rørledning mellem en række af de ulovlige bosættelser i området. Spildevandsledningen er ifølge mediets oplysninger planlagt til at være 8 kilometer lang, og skal gå direkte gennem byen Salfit. Her skal den blandt andet transportere kloakvand væk fra den ulovlige bosættelse Ariel, der er den 4. største af sin slags på den besatte Vestbred. Det øgede behov for at komme af med spildevand, hænger sammen med en kraftig befolkningstilvækst i Ariel. Byen har på 30 år næsten tredoblet sit befolkningstal fra 8.000 til 21.000 bosættere. Særligt er mange russiske migranter flyttet til byen.

Netop Salfit har været blandt de mest tørkeramte byer i området, og har i mange år været tvunget til at købe sit eget vand fra den israelske stat, der beslaglagde områdets vanddepoter i forbindelse med Osloaftalen i 1993, oplyser den israelske avis Haaretz. Og ifølge byens guvernør, Abdullah Kameel, kommer byggeplanerne til at få konsekvenser for flere områder i den nordlige del af byen, herunder bydelene Deir Istya, Wadi Jbara og Wadi al Oqda, hvor der skal gøres plads til det store spildevandsrør, der forventes at kræve en 30 meter bred anlægsbane.

For Kameel er den store spildevandsledning både et eksempel på annektering af palæstinensisk jord, men samtidig en klimamæssig trussel for indbyggerne i Salfit: “Det er et farligt projekt, der kan få store miljømæssige konsekvenser for området. Det er en ny form for udvidelse af bosættelsernes territorier”, forklarer han på Facebook. Byens centrale vandforsyning er allerede flere gange blevet forurenet af spildevand fra netop Ariel, oplyser den israelske menneskerettighedsorganisation B’tselem.

Også Said Zaydan er bekymret for, hvad den store ledning vil gøre ved lokalsamfundet. Han er distriktsansvarlig i Deir Istya, der er blandt de berørte kvarterer i Salfit. “Det kommer til at forurene drikkevandskilderne i Wadi Qana, og vil have en negativ indvirkning på rigtig store palæstinensiske landbrugsområder”, forklarer han til Middle East Monitor. Zaydan vil forsøge ad rettens vej at få bremset byggeplanerne, men forventer ikke noget resultat. Juridiske afgørelser om bosættelser falder nemlig under det israelske retsvæsens lovhjemmel, og her er der sjældent hjælp at hente for de besatte palæstinensere. En undersøgelse fra Cambridge Universitet konkluderede i 2017, at retssystemet sjældent afsiger domme, der går imod den israelske stat, selv om bosættelser i enkelte tilfælde er blevet erklæret ulovlige.

Skarp fordømmelse fra Christiansborg

Nyheden om endnu en udvidelse af den israelske bosættelse Ariel bliver mødt med fordømmelse fra Enhedslistens Palæstinaordfører, Christian Juhl. “Det synes jeg ærligt talt er noget forbandet svineri. Det skal stoppes,” udtaler Christian Juhl til Solidaritet. Juhl oplyser desuden, at Enhedslisten sammen med SF har indkaldt til samråd med udenrigsminister Jeppe Kofod om situationen i Palæstina.

“Vi gik glip af en kæmpe mulighed for at stå sammen som venstrefløj om at fordømme Israel. Hvis de andre partier havde haft modet til at bakke os op, havde vi altså kunnet ramme de internationale overskrifter”

Sikandar Siddique, Frie Grønne

Også Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique fordømmer byggeriet i skarpe vendinger. “Det er dybt forkasteligt, at apartheidstyret Israel endnu en gang fortsætter sin udvidelse af bosættelserne”, siger Siddique til Solidaritet. Siddique efterlyser en langt stærkere reaktion fra det internationale samfund, og fremhæver Irland som et forbillede for de danske politikere. Her vedtog parlamentet i maj måned en resolution, der fordømmer Israels de facto annektering af palæstinensisk jord, sådan som det igen er tilfældet i Salfit.

For Sikandar Siddique er det samtidig dybt kritisabelt, at de andre venstrefløjspartier ikke bakkede op om Frie Grønnes vedtagelsestekst, der lagde op til et politisk, økonomisk og kulturelt boykot af Israel. “Vi gik glip af en kæmpe mulighed for at stå sammen som venstrefløj om at fordømme Israel. Hvis de andre partier havde haft modet til at bakke os op, havde vi altså kunnet ramme de internationale overskrifter med det her”, siger han med henvisning til netop den store opmærksomhed, der kom på den irske vedtagelse i foråret. “Det er hamrende ærgerligt, at man i stedet valgte at vedtage en tekst der var så ligegyldig, at både Venstre, Konservative og resten af de borgerlige partier kunne skrive under på den. Det kan palæstinenserne ikke bruge til noget”, siger Siddique til Solidaritet.

Adspurgt om det manglende fokus på situationen i Palæstina, siger Christian Juhl, at man fra Enhedslistens side konstant forsøger at holde fokus på udviklingen, og at det har høj prioritet at holde regeringens fødder til ilden. Det er dog ikke hans indtryk, at situationen på Vestbredden er glemt. “Vi har en række aktive Palæstina-grupper rundt om i landet, der gør alt, hvad de kan for at fastholde opmærksomhed på problemet. Samtidig forsøger vi fra parlamentarisk side at fastholde presset på regeringen, og vi afholder sammen med Enhedslistens Palæstinaudvalg blandt andet en konference om situationen i området 29. november.”

Også Sikandar Siddique vil forsøge at fastholde opmærksomheden på udviklingen i Palæstina, når Folketinget igen åbner på tirsdag. “Der er brug for at sige klart og tydeligt fra over for besættelsesmagten, og at anerkende palæstinensernes rettigheder som ligestillede med resten af landets indbyggere”, forklarer han afsluttende.

Mens de danske politikere igen lader op til at sætte situationen i Palæstina på dagsordenen, fortsætter den israelske ekspansion. I august kunne Reuters berette, at den israelske stat godkendte opførslen af 2.000 nye bosætterhuse. Siden besættelsen af Vestbredden i 1967, er antallet af israelske bosættere vokset eksplosivt, og mere end 400.000 israelere anslås nu at bo i Vestbredden. Bosættelserne betragtes som ulovlige af både FN, EU og en lang række andre lande.