Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
22. maj. 2021

Enhedslisten: Regeringen skal træde i karakter for at levere retfærdighed til palæstinenserne

Våbenhvilen giver et pusterum i Israel/Palæstina-konflikten. Skal freden holde på sigt, kræver det dog en intensiveret indsats: Drop vaccine-samarbejdet og intensiver boykotindsatsen over for Israel, skriver bl.a. Enhedslistens udenrigsordfører Eva Flyvholm.

En foreløbig våbenhvile har skabt en skrøbelig fred mellem Israel og Palæstina. Foto: Abbas Momani.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Våbenhvilen i Gaza er gode og tiltrængte nyheder for civilbefolkningen i Gaza og Israel. De sidste 11 dage er 230 palæstinensere herunder 65 børn blevet dræbt. 12 israelere herunder 2 børn er blevet dræbt. Men våbenhvilen løser ikke konflikten og den systematiske undertrykkelse af befolkningen i Gaza.

Det internationale samfund skal nu lægge massivt pres på Israel for at ophæve den ulovlige blokade af Gaza. Derfor har Enhedslisten indkald Udenrigsminister Jeppe Kofod i en hasteforespørgsel, der afholdes i Folketingssalen på onsdag. Her opfordrer vi Regeringen til at rejse sagen i FN’s menneskerettighedsråd, beder om øget humanitær assistance til Gaza og kalder på at få indstillet vaccinesamarbejdet med Israel.

Israel bærer det største del af ansvaret for de sidste ugers blodsudgydelser. Israels disproportionale brug af militær magt må ikke gå upåtalt hen. Regeringen bør presse på for, at USA stopper med at blokere for seriøs dialog om situationen i FN’s sikkerhedsråd.

Våbenhvilen giver et pusterum, som skal bruges til at forhindre mere blodsudgydelse. Det er nu vi skal vise palæstinenserne, at vi ikke vender dem ryggen. Blokadens ophør er en forudsætning for fred og stabilitet. Som minimum skal Danmark sikre humanitær assistance til de civile i Gaza og presse på for, at der lægges kollektivt pres på besættelsesmagten Israel i alle internationale fora. Og så er der ingen tvivl om, at vi bør indstille vores vaccinesamarbejde med Israel – særligt ovenpå bombardementerne af Gaza, hvor det eneste laboratorie der kan analysere corona-tests nu også er bombet af Israel og er ude af funktion. Der er bredt set behov for at intensivere boykot-indsatsen overfor Israel – og dermed på en fredelig men resolut måde at stille Israel for døren.

Lige nu har Danmark som medlem af FN’s Menneskerettighedsråd en unik mulighed for at rejse menneskerettighedssituationen i Israel-Palæstina, og her skal Regeringens indstilling være klar: Krænkelser af menneskerettighederne på begge sider af konflikten er uacceptabelt. Israels disproportionale brug af militære midler skal fordømmes. Overholdelse af de basale menneskerettigheder er en betingelse for en retfærdig og holdbar løsning, derfor skal krænkelser og krigsforbrydelser undersøges og de ansvarlige skal stilles til regnskab.

Det er netop nu, vi skal lægge massivt pres på Israel for at ophæve blokaden af Gaza. Ellers står vi med en ny krig og mulig massakre på civilbefolkningen i Gaza, før vi ved af det. Og det vil være utilgiveligt.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

  • […] mørklægning af den kritiske presse fik flere danske politikere til at opfordre til boykot og internationale sanktioner mod […]

  • Om skribenten

    Christian Juhl

    Christian Juhl

    Tidligere specialarbejder. Medlem af Folketinget for Enhedslisten og udviklingsordfører for partiet.   Læs mere

    Om skribenten

    Leila Stockmarr

    Leila Stockmarr

    Ph.d. med speciale i Israel-Palæstina. Stiller op som folketingskandidat for Enhedslisten. Læs mere

    Om skribenten

    Eva Flyvholm

    Eva Flyvholm

    Cand.scient.adm. i offentlig administration. Tidligere udenrigsordfører for Enhedslisten. Læs mere

    Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

    Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

    Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

    Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

    Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

    20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

    Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER