Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
12. juni. 2026

Beskat de rige! – Europæisk venstrefløj rejser krav om beskatning af de ultrariges formuer

Mikael Hertoft har været til møde i European Left Alliance ELA i Milano og skriver her om, hvordan det europæiske venstrefløjsparti blæser til kampagne for en formueskat, der skal ramme de allerrigeste

Kravet om at beskatte de rige er populært blandt ungdommen. Venstrefløjen kan vinde valg på det krav, lød det i Milano 5. – 6. juni. Foto Mikael Hertoft

5. – 6. juni samlede European Left Alliance – Europæisk Venstrealliance – en række partier til en begivenhed i Milano omkring parolen ”Tax the Rich” – Beskat de rige.

Partierne er meget enige om, at de rige skal betale mere i skat. Det er noget, venstrefløjen kan samle bred støtte om, lød budskabet. Men der er også forskelle mellem de forskellige lande – forskelle, som kan gøre det svært at lave en konkret, fælles kampagne.

Om fredagen blev der holdt brandtaler fra en perlerække af partiledere fra mange lande, og om lørdagen var der en meget interessant workshop, med udveksling af erfaringer i et fagforeningshus i Milano.

Pelle Dragsted taler til rally i Milano fredag 5. juni. Hans fortælling om Enhedslistens forhandlinger om den ny centrumvenstre-regering og resultaterne trak gode klapsalver. Foto Mikael Hertoft.

Et krav som venstrefløjen kan komme i offensiven med

Quentin Parrinello fra International Tax Observatory fortalte, hvordan Observatoriet har foreslået en skat på milliardærer. Den går i Frankrig under navnet ”Zucman-skatten” – opkaldt efter organisationens leder, økonomen Gabriel Zucman.

Forslaget går i sin enkelthed ud på at beskatte de superrige – dem med en formue på over 100 millioner euro med en skat på 2 procent af formuen over 100 millioner euro i velstandsskat. Denne gruppe er samtidig den gruppe, der betaler mindst i skat. Du kan se Zucman forklare skatten til CNN her.

Parrinello fortalte, at denne skat er blevet meget populær i Frankrig og nu har opbakning fra over halvdelen af vælgerne – inklusive fra mange, der overvejer at stemme på den yderste højrefløj. Den er således et krav, venstrefløjen kan komme i offensiven på.

Manon Aubrey fra det franske venstrefløjsparti La France Insoumise kom ind på, at de ultrarige næsten ikke betaler skat. Denne skatteunddragelse er ekstremt upopulær – og samtidig bruger disse superrige deres penge til at købe medier og politikere. Denne enorme koncentration af penge bliver således også til en direkte forstyrrelse af demokratiet.

Kravet er ikke, at middelklassen skal betale mere skat. Det er ”the billionaires” – eller milliardærerne – der skal beskattes hårdere.

ELA-kampagne 2027: Tax the rich

Fredag 5. juni var der et rally, og om lørdagen var der først generalforsamling i ELA og siden workshops for en bredere kreds.

ELA besluttede at igangsætte en ny kampagne ”Tax the Rich – Cut the Cost of Living” – ”beskat de rige – sænk leveomkostningerne”.

ELA skriver i arbejdsplanen: ”Kampagnen kan tage form af en europæisk tur med lokalt organiserede events i de lande, hvor ELA har medlemspartier og med nationale og europæiske mobiliseringer og kommunikationsstrategier”.

Der er endnu en del arbejde med at udvikle kampagnen mere konkret. Det er blandt andet en opgave for Enhedslisten, som er medlemsparti i ELA.

Workshop afdækker problemer i flere lande i Europa

Så var der workshops, hvor jeg deltog i den om ”Tax the Rich”.

På vej ind til mødet tænkte jeg på, hvordan man kan oversætte det til dansk? Det bliver lidt dårligere – ”Beskat de rige” er bare ikke helt så sexet. Og så er der problemet om, hvem de rige er?

Netop det problem havde man i både Slovenien og Polen. Fra Slovenien fortalte partiet Levica, at det havde været meget svært for dem at rejse kravet om at beskatte de rige. Partiet har været del af en centrumvenstre-regering, som netop nu er blevet afløst af en højrefløjsregering.

Levica havde rejst kravet – men det havde mødt modstand ikke bare fra deres liberale og socialdemokratiske koalitionspartnere, men også fra de rigtig rige – som kørte stærk kampagne mod kravet. Disse rige dominerer de slovenske medier fuldstændigt, og de lykkedes i høj grad med at male et billede af en venstrefløj, som ville øge skatten for alle, der har et hus eller en indkomst bare lidt over middel. ”Der er mange mennesker, der tror, de er rige”, sagde den slovenske repræsentant.

En lignende erfaring har partiet Razem fra Polen, hvor mange mennesker sparer op til deres børn ved at købe og eje flere lejligheder.

Mia Haglund fra Finland fortalte, at Vänsterförbundet dér har gode erfaringer med parolen ”Beskat millionærerne”. Det undrede jeg mig lidt over, for i Danmark er enhver, der ejer selv en mindre bolig, jo stort set millionær. Men så kom jeg i tanke om, at i Finland har de euro – så en million der, er 7,5 millioner kroner. Det er et lidt bedre snit at beskatte ud fra.

En repræsentant fra det italienske parti Sinistra Italiana fortalte, at de rejser kravet om en skat på 1,5 procent af alle formuer over 5 millioner Euro, og det er meget populært – undersøgelser viser at forslaget bliver støttet af 60 procent af italienerne.

I Norge har man allerede indført en formueskat, og det var der en fra Sosialistisk Venstreparti, der fortalte om. Højrefløjen argumenterede imod ideen ved at sige, at de rige ville flytte væk fra Norge. Da den blev indført, var der en række milliardærer, som mødtes i selvvalgt eksil på et hotel i Schweiz og satte det norske flag på halv. Men faktisk har kun 0,7 procent af dem, der bliver ramt af formueskatten, forladt Norge.

Det andet argument mod formueskatten var, at investeringerne ville falde. Men de er faktisk vokset.

Nogen fremhævede, at man kan forhindre kapitalflugt ved at indføre formueskatten på internationalt plan eller på EU-plan. Måske kan det hedde en Robin Hood-skat – eller er det for onkel-agtigt?

Workshoppen afdækkede mange problemer og perspektiver – og ELA arbejder videre med ”Tax the Rich”-kampagnen.

Om skribenten

Mikael Hertoft

Mikael Hertoft

Mikael Hertoft er maskinarbejder, cand.mag. i russisk og øststatskundskab og lærer i dansk som andetsprog. Har arbejdet i Rusland, Ukraine og Kaukasus og som indvandrerlærer i dansk. Nu pensionist. Medlem af Enhedslisten. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER