Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
22. marts. 2023

Danmark skal også med på den europæiske strejkebølge

I hele Europa er løn, arbejdsvilkår og pensionsrettigheder under angreb fra en samlet front af arbejdsgivere, regeringer og medier. Velfærdssystemerne, transportsystemerne og den offentlige service er udslidte og på randen af sammenbrud. Danmark skal med i kampen

En af utallinge demonstrationer mod Emmanuel Macrons forringelser af pensioner. Billedet er fra februar i år Chambery i Sydøstfrankrig. Wikimedia

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Store dele af arbejderklassen i Europa kæmper i øjeblikket for at sikre reallønnen, ordentlige og sikre arbejdsvilkår og retten til at gå på pension, inden man er totalt udslidt. Strejkerne har bølget frem og tilbage i Frankrig og England. Men også i Tyskland, Belgien og Grækenland har der fundet omfattende strejker og protester sted. Og intet tyder på, at de stopper.

OK23-forlig: For lidt og for billigt

I Danmark kunne fagbevægelsen mobilisere og samle en massiv utilfredshed og vrede mod tyveriet af Store Bededag, men valgte skuffende nok hverken at omsætte utilfredsheden til strejker og aktioner imod regeringen eller kræve en erstatningsfridag ved overenskomstforhandlingerne. 

Til gengæld har fagbureaukratiet her i starten af marts indgået forlig på alle overenskomstområder. Samlet set kan man betegne dem som “for lidt og for billigt”. De sikrer ikke mod tabet af realløn på grund af inflationen, de hæver ikke mindstelønnen tilstrækkeligt, og uden en erstatningsfridag for Store Bededag vil vi komme til at arbejde mere.

I udlandet har modstand virket

Fagbureaukratiet har ønsket et forlig for enhver pris, frem for at bruge kollektivets kampkraft. Det gælder i Danmark, men det gælder også fagbureaukratiet i de britiske fagforeninger. Her har det været meget svært for fagbureaukratiet overhovedet at komme i en forhandlingssituation, fordi regeringen ikke har ønsket at forhandle med dem.

Men i kraft af strejkerne, deres popularitet i befolkningen og den gensidige solidaritet faggrupperne imellem, er den engelske regering og nogle transportselskaber nu nødtvungent gået til forhandlingsbordet. Fagbureaukratiet har i nogle tilfælde indgået forlig, som slet ikke modsvarer kravene. Ofte er de blevet forkastet af medlemmerne, men det spænder ben for at udvikle sammenholdet og solidariteten. I dette interview med London Underground-arbejder, Phil Rowan kan du læse om, hvordan transportforbundet RMT – en af de mest aktive fagforeninger – også har indgået forlig og stoppet de varslede strejker.

I Frankrig er Emmanuel Macron fast besluttet på at gå planken ud, gennemføre sin pensionsreform og afvise ethvert kompromisforslag, præcis som da Mette Frederiksens stjal Store Bededag og gav fagbevægelsen fingeren. Men Macron er blevet mødt med omfattende strejker, aktioner og blokader, der er organiseret af såvel fagforeningerne som lokale strejkekomiteer og aktionsgrupper. Så da det kom til stykket, turde han ikke sætte sin pensionsreform til afstemning i den franske nationalforsamling og har derfor gennemført den pr. dekret. 

OK23 – Stilhed før stormen?

På overfladen tegner alt roligt. Alt for roligt. Fagtoppen har travlt med at oversælge resultaterne af overenskomstforhandlingerne forud for en kommende afstemning. Ingen taler længere om bededags-tyveriet, der jo også betyder en forringelse af alle sociale indkomster. 

Enkelte fagforeninger og enkelte arbejdspladser står frem og anbefaler deres medlemmer at stemme nej til forliget, flere er måske på vej. Men over en uges tid efter det sidste forlig blev indgået, tegner der sig desværre ingen samlet “stem nej”-kampagne.

Organisér utilfredsheden

Utilfredshed er der nok af, men ingen der kan eller vil organisere utilfredsheden, så den kan forene sig i en egentlig kampagne for at stemme nej. Der er brug for et alternativt lederskab i fagbevægelsen, som kan fortsætte kampen, når fagtoppen står af. Et alternativt lederskab, som har sin rod i og henter sin styrke på arbejdspladserne.

Der er brug for et alternativt lederskab i fagbevægelsen, som kan fortsætte kampen, når fagtoppen står af.

Det er venstrefløjens politiske ansvar at være med til at opbygge et alternativt lederskab i fagbevægelsen. Det burde tage sin start i den nuværende situation, hvor dele af arbejderklassen er i bevægelse og hvor der er indkaldt til møder i alle fagforeninger om OK23. 

De dele af venstrefløjen, som vil det, må finde sammen. En nej-kampagne vil kunne samle utilfredsheden på tværs af fag og byer og bane vejen for, at arbejderklassen kan bruge sin kollektive styrke under en storkonflikt til at skabe resultater til gavn for alle.

Et solidarisk NEJ til OK 23-forligene og et JA til aktiv storstrejke.

Om skribenten

Lene Junker

Lene Junker

Mangeårig venstrefløjsaktivist og medlem af Internationale Socialister. Medstifter af Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER