Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
6. december. 2020

Danskerne – et undgængerfolk?

De unge generationer er begyndt at indse, at der skal gøres noget drastisk. Men der er også brug for politikere, der tør sætte ord på klimakrisens omfang.

7 min. læsetid

De unge generationer er begyndt at indse, at der skal gøres noget drastisk. Men der er også brug for politikere, der tør sætte ord på klimakrisens omfang.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.


Af Jørgen Alfastsen

Julen står for døren, og det gælder om ikke at stå i vejen! Og dog. Noget er anderledes i år. På grund af coronaen blev den perverterede forbrugerræs-dag Black Friday til nethandel i stedet. Så undgik folk da i det mindste at falde over hinanden i indgangen til storcentrene, og slå hinanden ihjel foran knaldtilbuddet til lillemor.

Men også noget andet står i vejen for den gode gamle jul. Forleden kunne man læse i Politiken, at de unge i familierne frabeder sig materielle julegaver af de gamle, og at juleanden er erstattet af grøntsagspostej. De unge har forstået, at det er alvor med klimaet, og de handler efter deres overbevisning, hvilket medfører lidt konflikter i de små familier. Julefreden er ikke, hvad den har været.

Deadline for flæskestegen?

Veganerpartiets politiske leder, Henrik Vindfeldt var forleden i Deadline i debat med en svinebonde, der er medlem af både Liberal Alliance og den fundamentalistiske højrefløjsorganisation blandt danske bønder med den falske varebetegnelse ’Bæredygtigt Landbrug’. Vindfeldt blæste formeligt svinebonden ud af studiet med sine argumenter om, at 80 % af vores viber er forsvundet sammen med 60 % af vores insekter, fordi, vi bruger 80 % af vores landbrugsareal på at producere føde til husdyr i landbruget. Derved mishandler vi vores natur. Den rest … der er tilbage i en slags reservater for faldende biologisk mangfoldighed.

Svinebondens kropssprog var sigende, han stod og kiggede ned i gulvet under Henrik Vindfeldts talestrøm, og så lidt modløs og skamfuld ud. Lignede en pryglet hund. Senere i debatten nævnte bonden, at han aldrig selv kunne finde på at udvide sin svinestald, sådan som tiderne er. Oplevede vi her et vendepunkt i debatten om den nødvendige omstilling af vores landbrug? Måske ikke, landbrugslobbyen er stærk, men debatten var løfterig, og kødforbruget er jo stadigt faldende. En stille, stærk og folkelig omstilling fra neden er i gang.

Klimanølerne

Men ét er juleand og flæskesteg, noget andet er folks indstilling til klima-nødsituationen generelt. Sidste folketingsvalg gav utvetydigt folkelig støtte til en indsats over for klimakrisen – i hvert fald overordnet og abstrakt. Men nu skal klimamålene jo konkretiseres, og her ser det ikke så godt ud. Politiken har sammen med Megafon og TV2 udført en analyse med følgende resultat: ”Størstedelen erklærer sig enige i, at Folketingets politikere gør for lidt, hvad angår klimaet. Men et endnu større flertal er uenige i, at der skal klimaafgifter på benzin, diesel, mælk og kød som led i den grønne omstilling.

En række eksperter har ellers anbefalet den slags afgifter som et vigtigt middel til at nå Danmarks klimamål i 2030 om at sænke CO2-udledningen med 70 procent. For eksempel har regeringens vagthund, Klimarådet, foreslået at indfase en bred afgift på 1.500 kroner per ton CO2 frem mod 2030. Da køer udleder metan, og marker optager plads, der kunne bruges til skov, er konsekvensen ifølge rådet, at et halvt kilo oksekød bliver 13 kroner dyrere, og en liter mælk bliver 2 kroner dyrere.

Men at lade mælkeprisen stige med 2 kroner for klimaets skyld er ikke en god ide, mener 77 procent af danskerne. Modstanden findes i hele landet og i alle socialgrupper. Også forslagene om afgifter på kød og kørsel har klare flertal imod sig. En årlig afgift på 1.000 kroner per bil, som foreslået af den grønne transportkommission – der også anbefaler en benzinafgift på 1-2 kroner – bliver eksempelvis afvist af 50 procent. Kun 31 procent synes, at det er en god ide.”

Undgængerne

Er vi danskere en flok undgængere? Vil vi helst ikke se sandheden i øjnene? Indse, at festen er definitivt forbi, og en fortsættelse af den vil være direkte uansvarlig? Noget kunne tyde på det. ”Skepsis over for klimaafgifter findes i hele det politiske spektrum. Generelt er højrefløjens vælgere mest imod, Socialdemokratiets er en smule mere positive, mens regeringens tre støttepartier og især Alternativets vælgere tror mere på ideen. Men for eksempel siger 66 procent af SF’s vælgere nej til en mælkeafgift på 2 kroner, og 31 procent afviser at betale 1 krone mere for en liter benzin,” oplyser Politiken. Men såvel Enhedslisten, Mellemfolkeligt Samvirke som Greenpeace har jo for længst anvist den grønne check som mulighed for at kompensere socialt for klimaafgifterne.

“Covid-19 kan der snart vaccineres imod. Der findes ingen vaccine mod CO2. Det kræver noget af os alle – som individer og samfund.”

Men mon ikke det samlet set var derfor, regeringen fremlagde en såkaldt grøn skattereform uden CO2 afgift? Ligesom finansministerens forslag –  at 2 dage om ugen skulle være forbeholdt vegetarisk mad i de statslige kantiner – kun holdt få dage, så var det taget af bordet. Regeringen har lugtet lunten. Der er folkelig modstand. Men alle eksperter er også enige om, at det er regeringen da selv skyld i. Vi har en klimaminister, der er mere usynlig end usynligt blæk.

Vi har en undgænger-regering, men det er jo fordi, regeringen har fornemmet, at landet befolkes af et flertal af undgængere. Vi mangler politikere med mod, der vil fortælle folk sandheden.

Statsministerens nytårstale. Et historisk vendepunkt?

1. nytårsdag har statsministeren adgang til hele folket, der ovenikøbet på det tidspunkt er vågnet op – med eller uden tømmermænd. Har statsministeren modet til at træde i karakter i klimaspørgsmålet – sådan for alvor? Åbent at fortælle folket, at vi står over for en gigantisk udfordring, som ikke kan løses uden individuelle såvel som kollektive afsavn og dertilhørende omfattende omstillinger?  Hvis statsministeren lover mig det, så er det til gengæld min tur til at fælde en tåre!

Vi får se. Ellers venter der alvorligere tømmermænd for de efterfølgende generationer. De problemer kan ikke løses med en aspirin. Covid-19 kan der snart vaccineres imod. Der findes ingen vaccine mod CO2. Det kræver noget af os alle – som individer og samfund.

Undgængeren Benny Andersen

Vi skulle jo nødigt ende som Benny Andersen, der i slutningen af sit digt: ’På det våde’ skriver:

”…Som sagt er livet en gave

men jeg har aldrig kunnet få mig til

at åbne det rigtigt

bare pillet lidt

det kunne jo være alt muligt

jeg har altid haft mit på det våde.”


Om skribenten

Jørgen Alfastsen

Jørgen Alfastsen

Jørgen Alfastsen er tidligere lærer og SF-byrådsmedlem. Han er bestyrelsesmedlem i Gert Petersen-Selskabet og Dansk Naturfredningsforening Vordingborg Læs mere