Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
16. oktober. 2020

Davids kamp imod Goliat-gasrøret

For Jesper Sanden kom beskeden om, at hans jord skulle graves op som et chok. Men Baltic Pipe-projektet pløjer ufortrødent videre, og politikerne ignorerer kritikken.

Privatfoto / Solidaritet

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

For Jesper Sanden kom beskeden om, at hans jord skulle graves op, som et chok. Men Baltic Pipe-projektet pløjer ufortrødent videre, og politikerne ignorerer kritikken.



Af Jesper Sanden, Baltic Pipe Nej Tak!

For min lille familie startede alt det her med gasrør pludselig en december-dag i 2017, hvor jeg fik en ny besked i min e-Boks. Formuleringen af den allerførste besked om Baltic Pipe projektet, forstod vi simpelthen ikke. Det gør vi stadig ikke den dag i dag.

Der stod som overskrift på beskeden: ”Indkaldelse af ideer og forslag til afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten for gasprojektet Baltic Pipe”. Set i bagklogskabets klare lys – stod der vist nærmere: ”Vi graver jeres jord igennem lige om lidt – MEN vi skal jo lige lade som om I har en mulighed for at svare hvad I tænker om det.”

Sådan startede Davids kamp imod Goliat; en kæmpe kaldet Baltic Pipe.

Larmende tavshed

Kampen imod Baltic Pipe er blandt andet historien om klager, der blev skrevet til rette tid og sendt til rette sted, men aldrig læst. Historien om referater fra lodsejer-møder der udkom måneder senere og ikke med ændringer af betydning, kun komma-ændringer. Og så videre. Men værst af alt omkring Baltic Pipe projektet er den totale stilhed fra de ansvarlige politikere.

FT-04679: Annuller beslutningen om at anlægge gasrørledningen Baltic Pipe

Vil du støtte forslaget om at stoppe Baltic Pipe?

Så kan du skrive under her.: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-04679

+

Det er ikke lykkedes at få en eneste af de ansvarlige politikere til at stille op og forsvare projektet. Energinet må tage tæskene. Det er simpelthen for dårligt! Og det er faktisk det der gør mig allermest ked af hele forløbet omkring Baltic Pipe projektet. Det er den totale mangel på en ordentlig demokratisk proces!

Storpolitisk studehandel

Baltic Pipe er ikke et energipolitisk anliggende udført for Danmark. Nej, projektet er blevet til som et europæisk sikkerheds- og udenrigspolitisk anliggende, og så er det bare svært at stå her på den lille gård og se læhegnene blive væltet, gedemarken blive pløjet op og drengenes eventyrskov bliv skåret midt over. Velvidende, at Baltic Pipe projektets linjeføring tværs hen over Danmark er en politisk studehandel.

Vores mark er indgået i en byttehandel imellem Danmark og Polen om 2.800 kvadratkilometer havgrund syd for Bornholm. En havgrund som danske politikere pludselig havde brug for til de to store fossilgas-projekter Nord Stream 2 og Baltic Pipe. Og efter den danske stat har udøvet sikkerheds- og udenrigspolitik med de to projekter, kommer staten – i skikkelse af Energinet – og påberåber sig Grundlovens paragraf 73 om almenvellet – og eksproprierer vores mark. Det sker uden vi har nogen form for indflydelse. Se, dét er Davids kamp imod Baltic Pipe! Men David har ikke givet op endnu.

Jeg beder derfor alle om at hjælpe klimaet og demokratiet til en bedre fremtid. Støt Borgerforslaget: ”Annuller beslutningen om at anlægge gasrørledningen Baltic Pipe”.


Om skribenten

Baltic Pipe Nej Tak

Baltic Pipe Nej Tak

Aktivistisk netværk, der kæmper mod opførslen af rørledningen 'Baltic Pipe' i Danmark. Læs mere på bevægelsens hjemmeside. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER