Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
27. november. 2020

Debat: Er hjemmearbejde en skjult arbejdsforøgelse?

Risikerer hjemmearbejde at gøre arbejdet grænseløst? Det spørgsmål er blevet endnu mere aktuelt under coronakrisen.

Mange arbejder i dag hjemmefra. Det tal er ikke blevet mindre under coronakrisen, der har tvunget mange til at oprette hjemmekontor. Men der grund til at være skeptisk, når arbejdsgiverne støtter udviklingen, mener dagens debattør. Illustration: Miles Freeport
Artiklen tager cirka 4 minutter at læse.

Risikerer hjemmearbejde at gøre arbejdet grænseløst? Det spørgsmål er blevet endnu mere aktuelt under coronakrisen.


Af Rasmus Hjorth

Hjemmearbejde er blevet populært efter forårets nedlukning i fagbevægelsen. Spørgsmålet er, om det egentlig giver lønmodtagere mere fritid? Arbejderbevægelsen er grundlagt på idéen om nedsat arbejdstid. Prisen på vores arbejdstid er dét, vi forhandler eller strejker for. Et langt arbejdsliv nedslider lønmodtagere, og derfor vil man gerne arbejde kortere tid. Lange arbejdsdage fratager os muligheden for at være sammen med familien, eller at tage del i andre fritidsinteresser.

Corona-krisens omorganisering af vores arbejdsliv kan radikalt ændre denne forståelse for lønmodtagerkrav inden for alt arbejde, som kan gøres fjernstyret. Derfor er spørgsmålet: Udfordrer hjemmearbejde som lønmodtagerkrav kampen for mere lønmodtager-kontrol over arbejdstiden?

Hjemmearbejde en god forretning

‘Det grænseløse arbejde’ er et velbelyst problem. Historien om lønmodtagere, der under aftensmaden ”lige hurtigt skal tjekke mailen” selvom man har fri, kan mange nikke genkendende til. Selvom hjemmearbejde er blevet bragt op til diskussion i forhold til corona-situationen, arbejdede en stor andel af danske lønmodtagere i forvejenmeget hjemme. Corona-krisen har også vist, at det ikke behøver hindre produktiviteten, tværtimod. Derfor har arbejdsgivere også en klar dagsorden om at stille sig bag den udvikling. For når hjemmearbejde forøger produktiviteten, kan man måske sælge idéen som et rentabelt ønske for både arbejdsgivere og lønmodtagere?

I en rapport om digital ledelse, finansieret af Innovationsfonden, skriver lektor Steen E. Navrbjerg og professor Dana Minbaeva således om hjemmearbejdserfaringer, hvor man finder adskillelsen af fritid og arbejdstid som noget, man kan redefinere:

Disse første erfaringer fra corona-krisen peger på behovet for yderligere forskning i mulighederne for nye balancer mellem arbejdsliv og fritid – og måske betragte det grænseløse arbejde ikke blot som et problem, men også som en mulighed”.

Fra arbejdsgiversiden er der klart lagt op til mere hjemmearbejde, men hvordan ser lønmodtagere på dette?

De nyansatte kan komme til at arbejde for meget

Solidaritet har snakket med to lønmodtagere, som har arbejdet hjemme i foråret; ‘L’ og ‘M’ som begge arbejder på kontor. Nu arbejder de begge to halvt hjemme. Det har været en blandet oplevelse i starten under forårets nedlukning, hvor man endnu ikke havde det nødvendige arbejdsudstyr, forklarer de.

M: ”Det var frustrerende at arbejde hjemme i foråret. Vores fjernsystem blev overbelastet, fordi der var mange, som anvendte det. Ledelsen besluttede, at vi fik en fridag som kompensation. Det var rigtig fint.”

“Coronakrisen har også vist, at det ikke behøver hindre produktiviteten, tværtimod. Derfor har arbejdsgivere også en klar dagsorden om at stille sig bag den udvikling. For når hjemmearbejde forøger produktiviteten, kan man måske sælge idéen som et rentabelt ønske for både arbejdsgivere og lønmodtagere?”

For dem begge var det svært at vide, hvordan nye kollegaer ville have det, med at komme ind i rutinen. På L’s arbejdsplads havde man fået ansat fem nye medarbejdere. De havde ikke fået ordentlig vejledning om den organisation, som de var blevet en del af. Folk ville gerne nå at lave et godt stykke arbejde, derfor stoppede folk med at holde pauser.

L: “Jeg snakkede forleden med en kollega, som var fortvivlet over arbejdsmængden. Hun stoppede med at holde pauser. Hun kom til at tage for mange opkald i timen i forhold til, hvad hun plejede at gøre. Derfor overbebyrdede hun sig selv. Det skete alt sammen, fordi hun var bange for, om hun lavede for lidt arbejde”.

For L ses problem særligt blandt dem, som er kommet ind på en arbejdsplads mens der er blevet indført hjemmearbejde: ”Når de stresser over mængden af opkald viser det, at det er svært at skabe et ordentligt arbejdsmiljø, over for nyansatte, når de laver hjemmearbejde. De kommer derfor til at arbejde for meget”.

Kommet for at blive

I de kommende overenskomstforhandlinger – i både det offentlige og det private – vil det komme til at blive tydeligt, at diskussionen om hjemmearbejde er kommet for at blive. Derfor er det vigtigt, vi som fagligt aktive er opmærksomme på konsekvenserne af hjemmearbejde. Det handler om at huske såvel de positive som de negative aspekter ved hjemmearbejde. Hvis den praksis bliver endnu mere udbredt, er det vigtigt at sikre, det ikke ender med at bidrage til mere grænseløst arbejde. Det vil kun gavne griske chefer, som ved, at arbejdstagere ofte udviser unødigt meget loyalitet over for deres arbejdsplads.

L’ og ‘M’ har ønsket at optræde anonymt. Redaktionen er deres navne bekendt.


Om skribenten

Rasmus Hjorth

Rasmus Hjorth

Fagligt aktiv og historiestuderende v. Københavns Universitet. Læs mere