Debat: EU-forbeholdet er et bolværk mod gruppepres!

“Hvis vi stemmer ja, til at afskaffe forsvarsforbeholdet, vil Danmark have vetoret. Danmark vil kunne sige nej til at sende soldater og bidrage økonomisk til militære indsatser i EU. Og samtidig vil Danmark få mere indflydelse på de europæiske forsvarspolitiske beslutninger.“ Sådan forklarede en veninde mig, hvad vi egentlig stemmer om, på et tilrøget værtshus på Nørrebro.

“Hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet, vil der være et politisk gruppepres, for at Danmark deltager i EU-militære indsatser.”

Jeg troede, vi ville afgive retten til at sige nej. Men min veninde forklarede mig noget vigtigt: “Det eneste vi stemmer om, er retten til at sige ja.” Vi blev fulde, og senere gik vi hjem.

I ugerne efter tænkte jeg en del, for min veninde har ret. Danmark kan sige nej – uden forbeholdet og forsvarsforbeholdet gør det sværere at sige ja. Og netop fordi hun har ret, stemmer jeg nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet 1. juni.

Bolværk mod gruppepres

Hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet vil der være et politisk gruppepres for, at Danmark deltager i EU-militære indsatser. Som forsvarsminister fastholdt Trine Bramsen mindst otte gange, at der vil være et politisk krav om at stille med soldater uden forsvarsforbeholdet. Danmark vil i fremtiden blive spurgt af de andre EU-lande, om vi vil være med til nye militære interventioner udenfor EU. Selvom vi kan sige nej – gør vi det så? Jeg mener det er usandsynligt. Indtil nu har det været sådan, at når EU siger hop, så siger Danmark ikke nej; vi spørger hvor højt? 

På samme måde som når man i folkeskolen bare går med, hvis de store børn foreslår stikbold, selvom man ved at risikoen for at få tyret en bold i ansigtet er overhængende. Man vil jo gerne være med i hulen. Tænketanken Europa vurderer, at op imod 58 % af gældende ret i Danmark efter 2010 på den ene eller anden måde stammer fra EU. Danmark er med andre ord meget flittig, når det handler om at indskrive EU-direktiver i dansk lovgivning.

Det virker for mig absurd at tro, at Danmark fremadrettet vil gøre brug af sin ret til at sige nej på forsvarsområdet, hvis vi afskaffer forbeholdet. Danmark vil blive presset ind i endnu flere krigsindsatser. Det er forsvarsforbeholdet et bolværk mod. 

Gang i militæroperationerne

Tilbage på Nørrebro-værtshuset, sagde min veninde, at vi ved at bevare forbeholdet ikke har retten til at sige ja. Men Danmark har selv med forsvarsforbeholdet en grim og blodig tradition for at deltage i militære operationer, indsatser, bidrag, missioner eller andre eufemismer for krig.

Forsvars-forbeholdet

• Ja eller nej til mere EU-samarbejde? Solidaritet dækker afstemningen om det danske forbehold frem til afstemningen 1. juni.

• Find alle artikler i serien her: Forsvarsforbeholdet 2022

+

Danmark har i de tyve år mellem 1991 og 2011 været ét af de lande i den vestlige verden, som set i forhold til sin størrelse deltog mest aktivt i internationale militære operationer.
Danmark har – siden EU-forsvarsforbeholdet blev vedtaget i 1993 – haft en aktiv udenrigspolitik med rigeligt af krige – eller som Putin ville kalde det: Militære specialoperationer. Forsvarsministeriet lister på deres hjemmeside 11 igangværende operationer og 34 afsluttede missioner. Heraf har de fleste? af dem været aktive i perioden 1992-2022. Det er voldsomt mange!

Danmark har endda direkte samarbejdet med EU og EU-lande om militære indsatser.
Det gælder fx det danske samarbejde med Frankrig om indsatsen i Mali. Her trænede Danmark en specialenhed i Mali, som få måneder efter skød og dræbte civile demonstranter.

Forsvarsforbeholdet har med andre ord ikke forhindret Danmark i at have en meget aktiv udenrigspolitik, og direkte samarbejde med EU og EU-lande om militære operationer. Og med så aktiv en udenrigspolitik som Danmark har, tænker jeg ikke, vi har brug for mere ret til at sige ja. Måske var tiden i stedet til, at vi holdt lidt igen med at sige ja?

Jeg stemmer nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet, fordi jeg ikke tror på, at skiftende danske politikere kan stå imod EU’s militære gruppepres. Fordi de selvsamme politikere ikke har brug for mere ret til at sige ja. Og selvfølgelig fordi min veninde overbeviste mig.