Indspark fra Borgerrepræsentationen: Kære skåltalere. Prøv nu for pokker også at være feminister af gavn!

Da #metoo-sagerne rystede Københavns Rådhus, var der ingen ende på, hvad politikerne ville gøre for at stoppe overgreb og utryghed blandt kommunens ansatte. Her – et lille halvt år senere – har et flertal smidt de fine intentioner i skraldespanden.

Hvis jeg lyder vred, er det fordi jeg er det. En samlet borgerrepræsentation satte i efteråret kommunens medarbejdere i udsigt, at vi nu ville tage deres arbejdsvilkår alvorligt. Også når det kom til seksuelle overgreb. Partierne bag årets budgetaftale – en bred kreds der spænder fra SF til DF – lovede kommunens ansatte her i foråret at afsætte penge til en større undersøgelse af problemet. Den skulle afdække omfanget af problemet med arbejdsvilkår, overgreb og utryghed med henblik på bedst muligt at løse eventuelle problemer.

“Da det kom til stykket var der ikke et eneste af budgetpartierne, der holdt ord”

Men da det kom til stykket, var der ikke et eneste af budgetpartierne, der holdt ord. Undersøgelsen kom ikke på bordet, da budgetpartierne skulle fordele årets ubrugte midler. Og de vendte tilmed tommelfingeren nedad, da Enhedslisten efterfølgende foreslog at finde pengene i puljen for de uforudsete udgifter. Man mente slet og ret ikke, at emnet – der ellers havde affødt det ene gyldne løfte efter det andet ved den tidligere overborgmesters afgang – er værd at beskæftige sig med, efter at medierne havde slukket deres mikrofoner.

Det er sgu for fesent. Dels fordi man ikke må løbe fra sine løfter, dels fordi vi har et ansvar for vores egne ansatte – og dels fordi der er et kæmpe behov for den undersøgelse. Sandheden er, at vi ikke aner, om der er flere #metoo-sager i kommunen. Vi véd det ikke, fordi vi aldrig har undersøgt det. De trivselsundersøgelser, som nu hives frem som et figenblad, kan ikke bruges i den her sammenhæng. De dækker ikke metoo problematikken, og den gruppe, som er allermest udsatte for overgreb – nemlig praktikanter og løstansatte – bliver slet ikke spurgt.

Det er nedslående, at partier – der har markeret sig som at ville være en del af løsningen – skuffer og ikke vil levere, når det gælder. Og det er skræmmende, at der stadig potentielt kan foregå overgreb, som kunne være søgt forhindret. Vi kæmper videre og tager kravet med til næste års budgetaftale, der nok indgås i september. Men den her forsinkelse er både pinlig og unødvendig.