Debat: Landbrugsaftalen skal genåbnes

Når det gælder klima, er for små skridt i den rigtige retning i bedste fald ligegyldige. I værste fald er de endnu værre end at gøre ingenting. De giver befolkningen en beroligende besked om, at ”vi er i gang”, men reducerer ikke udledningen af klimagasser hurtigt nok til at undgå en eskalering af klimakatastrofen.

Landbrugsaftale

Hvis du vil dykke nærmere ned i det brede landbrugsforlig, kan du læse hele aftalen her.

+

Landbrugsaftalen hævede ambitionsniveauet for reduktion af klimagasser i forhold til regeringens udspil – takket være venstrefløjen. Der kom flere penge til produktion af plantemad, til mere økologi og mere skovbrug og natur. Det lyder godt, men alligevel er det skidt. Landbrugsaftalen overlader det meste til usikre fremtidige teknologier – stik imod klimaforskningen, der klart har vist, at hastigheden i reduktionerne er afgørende for, om Danmark bidrager til at afværge en ukontrollabel klimakatastrofe.

Aftalens store problem er dens hellige ko: Antallet af husdyr bliver der ikke rørt ved. Dermed fredes den kolossale dyreproduktion, som står bag 90 pct. af landbrugets drivhusgasser, og 80 pct. af landbrugsarealet vil fortsat være beslaglagt af foderproduktion.

Aftalen skal ganske vist ”genbesøges” i 2023/24, men her har højrefløjen vetoret, fordi de er med i landbrugsaftalen, og alle deltagende partier skal være enige, hvis et sådant forlig skal ændres. Højrefløjen har da også udråbt landbrugsaftalen som en sejr, og bedyret, at de ikke vil gå med til at skære ned på husdyrproduktionen i en fremtidig justering af aftalen. Det er alvorligt og blokerer for den nødvendige klimaindsats.

Heller ikke for vandmiljøet er der noget at fejre. Hele kvælstofindsatsen er baseret på frivillighed, hvor den enkelte landmand ikke har forpligtelser. Man har i årtier forsøgt sig med sådanne frivillige aftaler. De har ikke virket.

Reelt klima-ambitiøs landbrugsaftale

En landbrugsaftale, der kan sikre vedtagne mål for klima og vandmiljø, må for os at se indeholde:

• En systematisk reduktion af husdyrholdet, fx gennem enkle, gennemskuelige kvoter. Et passende niveau for husdyrhold kunne være maks. 0,5 dyreenheder pr. hektar nationalt, regionalt og internationalt
• En tryghedsskabende, styret omstilling af dansk landbrug, hvor konventionelle landmænd tilbydes omskoling og adgang til at bestyre jorden på jordrentevilkår – befriet for tyngende gældsbyrder
• En økologisk jordbrugsfond med forkøbsret til jord, som skal opkøbe og bortforpagte jord til natur- og klimavenlig produktion, fx baseret på flerårige afgrøder, skovlandbrug med græssende dyr og naturnær skovdrift. Skovdrift er et nøgleelement i et klimavenligt landbrug, fordi træer opsuger CO₂, når de vokser, og lagrer kulstof, når de bruges i byggeri. Samtidig kan det erstatte det klimatunge cement og stål i byggeriet.

Efter vores vurdering kan regeringens parlamentariske grundlag blive nødt til at træde ud af aftalen, for ikke at legitimere et helt utilstrækkeligt og i værste fald blokerende projekt. Når det gælder klima, er for små skridt i den rigtige retning i bedste fald ligegyldige, og i værste fald endnu værre end at gøre ingenting. De giver befolkningen en beroligende besked om, at ”vi er i gang”, men reducerer ikke udledningen af klimagasser hurtigt nok til at undgå en eskalering af klimakatastrofen.

Vi håber, at den kommende vinter vil opleve en genstart af en stor folkelig klimabevægelse, der vil presse regeringen til genåbning og genforhandling af landbrugsaftalen.