Debat: Mændene svigtes, når KVINFO skal være frontorganisation for kvinders syn på #MeToo

Mænd har intet talerør i debatten om MeToo og ligestilling, og på centrum-venstrefløjen findes der ikke en mandlig politiker, der tør tage kampvalg for at blive ligestillingsordfører i stedet for en kvinde. Problem for ligestillingskampen, mener artiklens afsendere.

Af Lars H. Nielsen, Flemming Trap og Peter Riis Jensen

Velfærdsstaten svigter mændene. Men velfærdsstatens politiske fortalere: Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet eller De Radikale har ikke en mand, som åbenlyst arbejder for at omstille velfærdsstaten til målrettet at virke, så mænd får et bedre liv. Velfærdsstaten er ikke optimeret til at hjælpe mænd på mandens egne præmisser.

Vi er tilhængere af kvindebevægelsen, og glæder os over kvindernes sejre, som har ændret samfundet fra at være et patriarkat til en blandingstilstand af patriarkat og et matriarkat.

MANDFO?

En mandlig ligestillingspolitiker bør arbejde for, at næste års finanslov afsætter midler til at etablere et MANDFO, en ny videns-organisation om køn set fra mandens perspektiv. KVINFO er for ensidig. 90 % af de ansatte er kvinder. KVINFO har ikke blik for den sexchikane, der findes mod mænd. Weekendavisen beretter om kvindelige sygeplejerskers chikane af mandlige læger. Jacob Rosenberg, professor, overlæge, dr.med. skriver: “Jeg kommer fra hospitalsmiljøet, og her foregår en del sexchikane af mænd. Jeg lagde forleden et opslag på Facebook i en lægegruppe med 11.300 medlemmer, og i løbet af få timer fik jeg mange henvendelser om sexchikane af specielt unge mandlige læger. Krænkeren var undertiden en kvindelig overlæge, men oftere en kvindelig sygeplejerske”.

“KVINFO fejler fælt i den forebyggende indsats for at reducere fysisk vold og psykisk vold mod mænd”

KVINFO har ikke iværksat undersøgelser i Danmark, så Weekendavisen må berette om en nylig norsk undersøgelse. Naser Khader er retsordfører for Konservativt Folkeparti. I Iben Maria Zeuthens program “Tal til mig” fortæller Naser Khader om en anonym, sexistisk smædekampagne på det sociale medie “JODEL”. En gruppe aktivistiske journalister forsøger at fiske informationer i Naser Khaders vennekreds i årevis. Denne type psykisk vold mod en mand, som presses til at bevise sin egen uskyld i årevis, har ingen bevågenhed hos KVINFO.

KVINFO fejler desuden fælt i den forebyggende indsats for at reducere fysisk vold og psykisk vold mod mænd. KVINFO har en nul-prioritering af området. Det vidner Socialstyrelsens hjemmeside “Mænd udsat for vold” om: “Der findes kun lidt dokumenteret viden om, hvilke typer af vold danske mænd bliver udsat for af deres partner”.

Mandekrisecentrenes tal for grunde til ophold på mandekrisecentrene i 2014 viste, at 18 % har været udsat for fysisk vold, mens 28 % har været udsat for psykisk vold. En ny, uafhængig vidensinstitution, MANDFO bør udvikle tiltag til at forebygge fysisk vold og psykisk vold mod mænd.

Manglende ligestilling i velfærdsstatens behandlingstilbud

På Facebook skriver Kristian, at “mænd er udsat for en grotesk mangel på ligestilling i Danmark”. Kristian beretter om en voldelig partner, at miste sine børn og blive mødt med “en hær af kvinder i familieretshuset”. Han føler sig “ganske enkelt usynlig”. En ny MANDFO-organisation kan udvikle nye metoder til at kønskvotere mænd ind i velfærdsstatens institutioner, hvor manden er i en særlig udsat situation i kraft af sit køn.

KVINFO er tilhænger af ligestilling, men siger nej til kvindelig værnepligt. Altinget.dk skriver “Flertal af mænd vil give kvinder værnepligt, men kvinderne siger nej”. Værnepligten skal også gælde for kvinder. Det siger 54 procent af danske mænd i en Norstat-måling for Altinget, hvor 33 procent af mændene er imod. Til gengæld går kun 25 procent af de adspurgte kvinder ind for ligestilling, når det gælder værnepligt, mens næsten dobbelt så mange – 48 procent – siger nej tak. KVINFO fejler fælt i at skabe ligestilling i forhold til værnepligt – endnu et argument for at etablere en ny vidensinstitution, MANDFO, som kan have mandens perspektiv på samfundsudviklingen.

KVINFO fejler fælt i at hjælpe mænd inden for hjemmets fire vægge. I DR-programmet: “Fordi du er kvinde: Hvem gider lytte til en skrigeskinke?” udtaler professor emerita i historie, Birgitte Possing, at det offentlige domæne har været ledet af mænd. Journalist og forfatter Pia Fris Laneth uddyber: “Det handler om den der ældgamle forestilling om, at dørtærsklen er den vigtigste grænse mellem mænds og kvinders liv”. Alt det inden for hjemmets dørtærskel er kvindens domæne, og alt det udenfor: forretningsliv, kirken, politik, militæret, nationens anliggender. Det var mænds domæne, kvindekampen er en 150-årig nedhøvling af den dørtærskel, sagde Pia Fris Laneth på TV. Ja. Det er vi enige i.

Mænd har (også) brug for hjælp til at lære

Hvilken vidensinstitution hjælper manden med at begå sig i hjemmet, inden for dørtærsklen, hvor kvinden har årtusinders definitionsmagt. KVINFO? Nej, overhovedet ikke. Derfor har manden brug for MANDFO til at opsamle viden og give essensen videre til mænd, så de bedre kan begå sig.

Vi må have velfærdsstaten langt mere på banen. Kvinder har ret til barsel og mødregruppe. Manden må også have ret til at finde sig til rette i et fællesskab, som kommunen faciliterer for nybagte fædre. Alle kommuner bør have pligt til at etablere legestuer for børn og nybagte fædre, der ønsker det, sådan som man har gjort i Gribskov kommune.

“KVINFO fejler fælt i manglen på forskning og vidensindsamling om mænds ensomhed. Det kan skyldes, at der er et kønnet, sexistisk element, som rammer mænd. At nogle forbitrede kvinder isolerer den fraskilte mand fra familiens fællesskaber”

KVINFO fejler fælt i manglen på forskning og vidensindsamling om mænds ensomhed. Det kan skyldes, at der er et kønnet, sexistisk element, som rammer mænd. At nogle forbitrede kvinder isolerer den fraskilte mand fra familiens fællesskaber som led i en udspekuleret hævn? Man kan betegne det som “sexistisk ensomhed”. En ny vidensorganisation MANDFO må udrede: Hvorfor er mænd ensomme? Hvilke dynamikker er der? Hvilke metoder har velfærdssamfundet til at reducere ensomhed?

Forum For mænds Sundhed har udviklet et stærkt værktøj til at reducere ensomhed: Mænds Mødesteder. Alle danske kommuner bør forpligtes til at etablere afdelinger af Mænds Mødesteder til de mænd, som ønsker sådan et fællesskab.

Folkeskolen svigter drengene

Det mest opsigtsvækkende sted, hvor KVINFO ikke belyser manglende ligestilling, er i forhold til drenge og piger i skolen. Folkeskolen har svigtet drengene – Nu truer en social katastrofe, skrev Mads Eriksen og Claus Rosenkrands Olsen fra Dansk Erhverv i dagbladet Politiken.

“Den helt ekstreme chance-ulighed mellem kønnene findes i skolen: “Omkring hver 10. dreng, der forlader 9. klasse i dag, kan ikke forvente at få nogen yderligere uddannelse. For pigerne er det omkring 1 ud af 20”. Det er jo en skandale. Det er velfærdsstatens fadæse. At KVINFO ignorerer dette er en kønspolitisk skandale. Nu må vi danske mænd mande os op og kræve ligeret for kommende generationer af drengebørn – og en vidensinstitution MANDFO må dokumentere og udvikle løsninger.

Velfærdsstaten skal optimeres til at gøre noget for mænd. Mænd har det største velfærdsefterslæb i generationer. KVINFO står for Køn-Viden-INformation-FOrskning. Det er en hel vild bias mod mænd, at KVINFO ikke kan se drenges manglende uddannelse og mænds hjemløshed som voldsomme svigt i ligestillingen mellem mænd og kvinder. Uddannelse og hjemløshed er afgørende faktorer, som afgør om et menneske får et godt liv.

Hvorfor svigter velfærdsstaten mænd, der ender som hjemløse? Er det en kønnet mangel på entusiasme til at finde endnu en løsning, som rammer mænd langt højere end kvinder, når de ansatte i velfærdsstaten skal prioritere deres tid? Er der en indbygget sexisme i administrationen af ledige lejligheder, som betyder, at kvinder får bolig, og mænd får nej?

Det handler om livschancer

Findes der en kvindechauvinisme, som aktivt modarbejder samfundsmæssige løsninger, der kan øge drenges og mænds livschancer? Vi har oplevet mange engagerede, intersektionelle feminister tage afstand mod tiltag, der kan gavne mænd, fordi de opfatter – at en bevilling til mænd tages fra noget, som kvinder har gavn af. Der er behov for et MANDFO, som kan udrede og afdække de lommer af modstand mod at gøre noget for mænd, der er i det det danske samfund.

Vi har også kønsbias i kritikken af reklamer og smukke kroppe, som skal støtte kvinder mod urealistiske fremstillinger af kroppe i reklamer og medier. Men unge mænd og enlige mænd kan også føle skam og mindreværd i forhold til de smukke og veltrænede mænd, som befolker de sociale medier.

MANDFO kan skabe opmærksomhed på seks afgørende spørgsmål, hvor mandens interesser er under urimeligt pres i den aktuelle debat om ligestilling.

Vi har ikke set en etableret mandlig politiker løbe risikoen ved at tale mandens sag. En etableret politiker kan få sin karriere smadret på grund af asymmetri i ressourcer mellem en meget stor gruppe engagerede, højtråbende og aggressive feminister. Til gengæld kan vi rundt om i mandebevægelserne lede efter talentfulde yngre mænd, som ønsker at bygge en politisk karriere op ved at tale mandens sag. En yngre politiker vil have mere at vinde og mindre at tabe.