Debat: På FN’s flygtningedag må vi protestere mod den hykleriske politik på området

Vi skal hjælpe verdens flygtninge i nærområderne. Det har i årtier været politikernes kyniske svar, når blot nogle få af verdens mange millioner flygtninge har banket på vores dør, og søgt beskyttelse her i landet. Engang blev hjælpen kanaliseret via FN og UNHCR (FN’s Flygtningehøjkommissariat, red.). I en globaliseret verden, hvor penge og varer uhindret flyder over grænserne, er udtrykket “nærområder” et snæversynet og nationalistisk begreb med racistiske og islamofobiske undertoner. Grænser eksisterer primært for at holde mennesker ude.

Frontex bygger bevæbnet mur om Europa

I dag betaler EU andre stater med ondt i menneskerettighederne, som for eksempel Tyrkiet og Libyen, for at holde flygtninge væk fra Europa. Siden 2004 har EU opbygget et særligt agentur, der hedder Frontex. Det har til opgave at stoppe flygtninge ved EU’s ydre grænser med alle midler til rådighed.

“Den åbenlyse forskelsbehandling, som særloven for ukrainerne er et udtryk for, skriger til himlen.”

Frontex og EU-lande står bag en lang række ulovlige pushbacks i Grækenland, Polen, Kroatien og i Middelhavet. Der er ikke enighed i EU om at fordele ansvaret for de mange flygtninge, som trods alt kommer til EU. Men der er enighed om at udbygge Frontex til at have en fast styrke på 10.000 bevæbnede grænsevagter om få år. Desuden planlægger Danmark og Storbritannien at “outsource” flygtninge til Rwanda.  Det er selvfølgelig udtryk for “rettidig omhu” velvidende at antallet af flygtninge i verden i vokser, og i dag har rundet de 100 millioner. 

Da ukrainske flygtninge strømmede ind over Danmarks grænse, sprængte de alle fastlåste rammer, regler og love for flygtninge i Danmark. Det var både befriende og positivt at opleve befolkningens umiddelbare og store omsorg for mennesker på flugt. Faktisk mindede det om august 2015, da syrerne kom gående hertil op gennem Europa. Men den åbenlyse forskelsbehandling, som særloven for ukrainerne er et udtryk for, skriger til himlen. Begrebet “nærområde” fik en ny betydning, da Mette Frederiksen bestemte, at Ukraine var “nærområde” som Danmark havde en særlig forpligtelse til at hjælpe. Reelt bruges ukrainerne som brikker i den imperialistiske rivalisering, til at gøde jorden for mere oprustning og som potentiel billig arbejdskraft. 

Rwanda-planerne er et nyt lavmål

Men særloven for ukrainerne viser faktisk også hvad en human og solidarisk flygtningepolitik bør være for alle flygtninge. Flygtninge i her i landet lever jo allerede i vores “nærområde” – som naboer, kollegaer og klassekammerater. Selvom om mange af dem har været her i mange år, har de ikke lige rettigheder eller muligheder for at blive en aktiv del af samfundet, hverken økonomisk eller politisk. 

FN’s internationale flygtningedag

· 20. juni er udpeget af FN til at være international flygtningedag. Dagen skal fejre verdens flygtninge, og sætte fokus på at øge respekten for folk på flugt.

· UNHCR anslog i april 2022, at omkring 26,5 millioner mennesker verden over er flygtninge. Det anslås, at 7,5 millioner mennesker er flygtet fra krigen i Ukraine.

· Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination arrangerer på FN’s flygtningedag aktioner i hele landet, som skal sætte fokus på behandlingen af flygtninge i Danmark.

· Du kan læse mere om programmet her.

+

Desuden lever de i konstant og ødelæggende usikkerhed på grund af den midlertidighed, som blev deres nye grundvilkår efter paradigmeskiftet i 2018. Dengang var det mest utålelige, som daværende integrationsminister, Inger Støjberg, kunne foreslå, at sende flygtninge ud på en øde ø i Danmark. Den socialdemokratiske regering overgår dette med planen om at sende flygtninge til Rwanda.

Værst af alt er det at være tvunget til at opholde sig i et udrejsecenter. Et rettigheds- og chanceløst sted, hvorfra man kan risikere at blive hentet i nattens mulm og mørke for med magt at blive deporteret til Afghanistan, Iran eller Irak.

Gennem de sidste to år har mange syriske flygtninge mistet deres opholdstilladelse. Regeringen har pålagt udlændingestyrelsen at genoverveje opholdstilladelserne for syrere, som kommer fra Damaskus Området. Takket være en kæmpe fælles indsats af syriske foreninger, flygtningevenner, advokater, NGO´ere og ikke mindst af mennesker i flygtningenes “nærområde” – deres arbejdsplads,  skole eller by, er 73% af sagerne vundet, når de blev anket til Flygtningenævnet.

Vi har tilkæmpet os mange små sejre, som har gavnet de enkelte individer. Vi har udfordret regeringen politisk, men kun aftvunget den én lille indrømmelse, nemlig at bringe nogle af de danske børn og deres mødre hjem fra Syrien. Efter næste valg vil R, SF og Ø´s minimale indflydelse på regeringens flygtningepolitik sandsynligvis blive afløst af et “forståelsespapir” til højre i salen. Den solidaritetsbevægelse, vi har i dag, må udvikle sig til en massebevægelse for en human og solidarisk  flygtningepolitik. Alle socialister og humanister bør kaste kræfterne ind.

På FN’s internationale flygtningedag den 20. juni står Fællesinitiativet mod Racisme og Diskriminations lokale grupper og deres samarbejdspartnere bag forskellige solidaritetsaktioner og demonstrationer, koncerter og debatmøder i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Svendborg.