Debat: Tesfayes populisme-kurs flygter fra ansvaret

Med en stålsat tro på ‘objektive’ statistikker, fortsætter Mattias Tesfaye og resten af socialdemokraterne ud ad den nationalistiske blindgyde, mener Julie Wetterslev.

Af Julie Wetterslev

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har pr 13. december bebudet, at hans ministerium som noget nyt vil lave særskilte ‘beregninger’ på personer i Danmark med mellemøstlig og nordafrikansk baggrund. Ifølge ministeren skal beregningerne bruges, når ministeriet undersøger, hvordan det står til med kriminalitet og beskæftigelse blandt indvandrere og efterkommere i Danmark.

Men dette seneste tiltag, som skal opdele befolkningen i Danmark og skabe splittelse mellem forskellige grupper af flygtninge og indvandrere, bliver ikke bedre af, at det er maskeret som statistik.

Den objektive fejlslutning

I virkeligheden er statistiske kategorier og deres anvendelse ikke en ‘objektiv’ og upolitisk fremstilling af virkeligheden. Snarere kan statistiske indikatorer og kategorier betragtes som noget, der bidrager til at skabe bestemte former for virkelighedsopfattelser, alt efter hvordan kategorierne etableres, bruges og aflæses. Det er derfor ikke et rent ‘objektivt og videnskabeligt’ anliggende hvordan man vælger at skabe og anvende statistiske kategorier som handler om samfundets indretning. Statistik og indikatorer kan sagtens være misledende og fordrejende, fjerne fokus fra underliggende strukturelle problemer og skabe en form for viden (magt) som er adskilt fra den kontekst og den historie, som al virkelighed er et produkt af.

I stedet for at forholde sig til deres egen fejlslagne og forfærdelige uden- og indenrigspolitik, og de mange ofre denne har skabt, bliver danske politikere således blot ved at køre hårdt videre i samme rille.

Det bliver meget tydeligt i Tesfayes nyeste påhit om at udregne statistik, særligt fokuseret på kriminalitet og problemer blandt indvandrere med mellemøstlig eller nordafrikansk baggrund. Faktisk har populistiske danske politikere, som Tesfaye og hans partifæller, jo i høj grad et medansvar for de traumer og problemer, som mennesker i og fra Mellemøsten og Nordafrika lider under.

Det skyldes blandt andet, at disse politikere i snart tyve år har sendt den ene omgang danske militærfly efter den anden afsted for at skambombe mange af disse menneskers lande til ukendelighed, i en utrættelig higen efter at tækkes amerikanerne – med henvisning til Danmarks økonomiske og politiske muligheder på verdensplan. 

Bekvem ansvarsflugt

Samme populistiske politikere har også et ansvar for den diskrimination, marginalisering, racisme og dæmonisering som mennesker fra disse regioner oplever når de kommer til Danmark som flygtninge og migranter, fx i deres møde med politi, medier, offentlige institutioner og arbejdsgivere.
Når populistiske danske politikere bliver ved og ved med at kaste skylden for alverdens dårligdom og problemer på visse nationaliteter og regionale og religiøse identiteter, er det således værd at huske på at de mest gør det fordi, fordi det er så uendeligt mere bekvemt for dem, end det ville være at tage et seriøst og ærligt blik i (bak)spejlet.

I stedet for at forholde sig til deres egen fejlslagne og forfærdelige uden- og indenrigspolitik, og de mange ofre det har skabt, bliver danske politikere således blot ved at køre hårdt videre i samme rille. Blandt andet nu via en såkaldt ‘statistisk’ indsats, som i virkeligheden betyder øget overvågning og forskelsbehandling af visse nationale og regionale identiteter – og dermed mere racisme, mere diskrimination og i sidste ende mere vold og lidelse.