Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
11. september. 2022

Debat: Vi kan ikke udskyde problemerne i psykiatrien længere

Mens regeringen lover handleplaner og flere midler til psykiatrien, lader resultaterne vente på sig. Uligheden understreger samtidig de klasseforskelle, der er i Danmark, skriver folketingskandidat Yadvinder Singh fra Frie Grønne.

Bag dørene til Sundhedsministeriet bliver der forhandlet om flere penge til psykiatrien. Foreløbig lader resultaterne dog vente på sig. Illustration: Anton Moss / Solidaritet

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Over 1.000 psykologer underskrev for et par uger siden et åbent brev i Politiken, i håb om at regeringen snart gør noget ved den stigende mistrivsel blandt børn og unge i Danmark, sådan som de har lovet siden 2019.

Brevet er skrevet af to psykologer, der til dagligt ser børn og unge i dagtilbud og skole, hvor mistrivslen blandt andet kommer til udtryk ved børn, der har ondt i maven, lukker sig inde i sig selv, får større fravær eller bliver forstyrrende og udadreagerende verbalt og fysisk. Mistrivslen viser sig også ved et stigende pres på psykologerne for at henvise flere børn og unge til udredning i Børne- og Ungdomspsykiatrien.

Sundhedsdatastyrelsens seneste tal fra 2017 viser, at 29 ud af 1000 unge under 19 år var i kontakt med Psykiatrien det år. Det er 72 % mere end tal fra 2009, hvor der sidst blev lavet en måling. I dag ved vi, at henvisninger er blevet flere, hvilket har sat Børne- og Ungdomspsykiatrien under et massivt pres. Der mangler personale, og udredningsgarantien kan ikke overholdes. Psykiatrien er altså ligesom daginstitutionerne og skolerne heller ikke gearet til at håndtere mistrivslen blandt børn og unge.

Handleplanen trækker ud

Hvorfor er det kommet så vidt? Hvorfor har vi ventet så længe, når vi i årtier har været bekendt med den stigende mistrivsel? Løft af psykiatrien har været lovet af regeringen i årevis, men er blevet udskudt grundet covid-epidemien og krigen i Ukraine.

I januar 2022 var der endelig høring i Folketinget om mistrivsel blandt børn og unge, med nogle af landets vigtigste organisationer, forskere og praktikere, som alle er kommet med fokuspunkter og løsningsforslag til at fremme trivslen.

“Uligheden i sundhedssystemet understreger de klasseforskelle, der er i Danmark, selvom vi bryster os af at være en universel velfærdsstat, hvor alle får del i velfærden.”

Det var også i januar, at Sundhedsstyrelsen udgav et over 200 siders fagligt oplæg om en 10 års plan for bedre mental sundhed blandt mennesker med psykiske lidelser. Heri er der listet ambitiøse mål for at opnå bedre mental sundhed blandt befolkningen, herunder øget forskning om psykisk sygdom blandt børn og unge, tidlig indsats i daginstitution og skole, og bedre samarbejde mellem psykiatri og kommunerne, herunder samarbejde med kommunale psykologer som dem, der skrev det åbne brev til politikerne.

Det brev blev skrevet, fordi der stadig ikke er handlet, til trods for, at der er gået over et halvt år siden 10 års-planen blev fremlagt. Konsekvensen er, at flere og flere børn og unge har det dårligt. Politikerne gik til forhandlingsbordet onsdag 24. august, men der er ikke en økonomisk ramme at forholde sig til, så nu venter børnene, de unge, deres forældre og fagprofessionelle yderligere.

De dårligst stillede betaler den højeste pris

Det er tvivlsomt, at der når at lande en grundig og detaljeret plan fra regeringen inden et kommende valg, hvilket har store konsekvenser for børnene, de unge og deres familier, ikke mindst de mest udsatte familier.

Det nationale forsknings- og analysecenter, VIVE, har fundet, at forekomsten af mistrivsel og udsathed er større hos unge fra socioøkonomisk belastede familier. Det betyder, at flere unge rammes af den manglende hjælp, når deres opvækst rummer fattigdom, misbrug, og ringe sociale og kulturelle ressourcer, end unge der kommer fra gode socioøkonomiske kår.

Den ulighed i sundhedssystemet understreger de klasseforskelle, der er i Danmark, selvom vi bryster os af at være en universel velfærdsstat, hvor alle får del i velfærden. Det udfordres, når velfærden er under pres, og der ikke budgetteres med nok midler til faktisk at gøre noget ved den årelange stigning i mistrivsel blandt flere generationer af børn og unge.

De dårligt stillede familier betaler den højeste pris. Dét bør der være fokus på, når der afsættes midler til at bekæmpe psykisk mistrivsel. Det vil ikke kun tilgodese de mest belastede, men hele samfundet, da psykisk sygdom og manglende psykiatrisk behandling har store økonomiske konsekvenser for os alle sammen.


Om skribenten

Yadvinder Singh

Yadvinder Singh

Jurastuderende og Folketingskandidat for Frie Grønne. Læs mere