Demo med eksilvenezuelanere i Danmark: Vi vil bare af med Maduro

Det var hjerteblod for de omkring 35 demonstranter på Højbro Plads, som var samlet søndag 4. august. Med jævne mellemrum fortrak enkelte af deltagerne til en københavnsk bænk for at græde for sig selv. Situationens alvor var tydelig.

Efter Venezuelas præsidentvalg søndag 28. juli blev den siddende præsident Nicolás Maduro udråbt som vinder. Men det skete, inden alle stemmerne var talt op, og uden at regnskaberne fra de forskellige stemmesedler var publiceret, som Venezuelas valglov ellers foreskriver.

Venezuelas opposition har siden valget publiceret flere af disse stemmesedler, som viser, at oppositionen reelt havde vundet en klar sejr. Det er blot nogle af de uregelmæssigheder, der er sket i forbindelse med valget. Man kan læse flere i denne analyse af situationen i Venezuela efter valget.

Senest har oppositionens frontfigurer Edmundo Gonzalez og Maria Corina Machado mandag 5. august udråbt sig som vindere af valget og anmodet om, at militæret ikke slår ned på demonstrationerne.

En af demonstranterne er Luisana Tidemand. Hun har på egen person oplevet, hvordan valget ikke levede op til demokratiske standarder:

”Jeg var blevet udvalgt til at være tilforordnet ved et af valgstederne. Men jeg har boet i Danmark i 25 år”, fortæller Luisana Tidemand til Solidaritet.

Nu eller aldrig

Siden Nicolás Maduro blev udråbt som vinder af valget, har der været protester i Venezuelas gader. Modsat tidligere protester mod det siddende regime er det ikke overklassen, der er protesternes bærende kraft. Folk fra alle samfundslag er på gaden.

”Folk er ikke bange den her gang. Tidligere har vi været bange, for hvis man nu sagde noget, så kom man i fængsel. Det gør man stadig, men vi er ikke bange længere. Vi er trætte af regimet”, siger Luisana.

”Folk har valgt at sige, at enten dør vi i dag, mens vi kæmper, eller også dør vi senere af sult eller sygdom”, siger hun.

Men Venezuelas befolkning kan ikke klare det selv, siger Luisana Tidemand, som viser det venezuelanske flag frem. De har brug for hjælp fra omverden:

”Hvis folk i Venezuela ikke er på gaden, så har vi tabt. Men vi taber også, hvis vi ikke får hjælp fra resten af verden.”

Ret ind, hvis du vil spise

Demonstrationen i København var et forsøg på at få en del af omverdens opmærksomhed. Demonstranterne ønsker, at præsident Maduro skal vide, at han har en stigende del af verden imod sig.

Udover det omstridte valgresultat ønskede de at rette opmærksomheden på de ting, som besværliggør hverdagen i Venezuela.

En af de andre demonstranter, Herman Luis Rojas Urdaneta, forklarede, hvordan den siddende regering udnytter landets fødevaremangel til at sikre ro i geledderne.

Minimumslønnen i Venezuela er på omtrent 4,50 dollars om måneden. En bakke æg koster 15 dollars. For at kunne spise er folk derfor afhængige af en række madkuponer, som regeringen udskriver sammen med folks lønninger. Disse madkuponer har det med ikke at komme, hvis folk udtaler sig kritisk mod regimet.

Både Luisana og Herman medgiver, at USA’s sanktioner mod Venezuela ikke har hjulpet den økonomiske situation. Men de ser stadig regimet som hovedansvarlig for den mangeårige økonomiske krise, som har gjort, at folk ikke kan købe mad for deres løn.

Vi skal bare af med Maduro

Demonstranterne i København bakkede op om den førende oppositionskandidat ved det venezuelanske præsidentvalg, Edmundo Gonzalez. I hvert fald på stemmesedlen. For i virkeligheden bakker de op om den mangeårige oppositionspolitiker Maria Corina Machado.

I den britiske avis The Daily Telegraph er det beskrevet, at Maria Corina Machado vil forventes at være den reelle leder af en regering, der formelt bliver ledet af Edmundo Gonzalez.

Og bag det hele spørger USA, som længe har været blandt Venezuelas skarpeste kritikere og har forsøgt sig med både kupforsøg og paramilitære opstande mod Hugo Chávez og Nicolás Maduros regimer. Machado er med andre ord både borgerlig og bakket op af USA. Ved det amerikanske præsidentvalg i 2020 anbefalede hun at stemme på Donald Trump. Det skræmmer dog ikke demonstranterne i København.

”Lige nu handler det ikke så meget om, hvilken politik de enkelte kandidater fører. Det handler om at gøre Venezuela frit. Det handler om at slippe af med Maduro”, siger Luisana Tidemand, som bakkes op af Herman Urdaneta:

”Vi vil bare af med diktaturet – og så er det mindre vigtigt, om USA står bag”, siger han.

”Hellere USA end Rusland, som bakker op om Maduro”, mener Luisana Tidemand.

Ikke alle venezuelanere i Danmark støtter oppositionen

De demonstrerende eksilvenezuelanere på Højbro Plads repræsenterer dog ikke alle venezuelanere i Danmark. En af de andre er den 33-årige eventarrangør Yismara Astudillo. Hun bakker ikke op om Maduro-regimet, og hun mener også, at præsidentvalget var udsat for valgsvindel. Men hun bakker heller ikke op om oppositionen:

”I over 80 år har det været et problem i venezuelansk politik, at partierne ikke kan enes, og at befolkningen er så polariseret. Hverken Maduro eller oppositionen bekymrer sig om befolkningen. De spiller befolkningen ud mod hinanden”, fortæller hun til Solidaritet.

”Forholdene er blevet langt værre under Maduro, end de var under Hugo Chavez. Chavez undertrykte også en masse mennesker, men han forsøgte stadigvæk at sørge for, at de fleste havde det godt. Det gør Maduro ikke. Maduro er en gangster. Han kører psykisk og fysisk terror mod dem, der ikke bakker op om ham. Men oppositionen er en vinge af den samme fugl. Deres interesse er kun at ødelægge alt det, der blev bygget op under Chavez, fordi de har et personligt had til Hugo Chavez”, fortsætter hun.

Rent konkret frygter hun, at optøjerne vil kunne få racekonflikter til at blusse op i Venezuela:

”Oppositionens støtter kommer især fra den rige del af befolkningen, som også er den hvide del af Venezuelas befolkning. Chavez blev støttet af den fattige og farvede del af befolkningen. Derfor har Maduro også en del støtte fra de rige og farvede, fordi de tror, at han stadigvæk forsvarer det, Chavez stod for. Selvom han ikke gør det”, siger Yismara Astudillo til Solidaritet.

International opbakning

Demonstranternes håb om utvetydig støtte fra omverden har lidt et knæk fra amerikansk side.

USA har nemlig udtalt, at de endnu ikke anerkender Edmundo Gonzalez som præsident. Det er sket efter samtaler med Brasilien, Colombia og Mexico, som heller ikke anerkender Gonzalez. I stedet anbefaler landene, at oppositionen og regimet sammen forhandler en fredelig overgang til demokrati.

Disse lande afspejler regionens landes politiske orientering. Landene med venstreorienterede regeringer – Brasilien, Mexico og Colombia – vil ikke uden forbehold bakke op om oppositionen. Lande med højreorienterede regeringer – som Argentina og Peru – er hardlinere på oppositionens side.

Men eksilvenezuelanerne ved Storkespringvandet giver ikke op. De mødes igen ved Storkespringvandet i København torsdag 8. august kl. 17.30.