John Gould: 'The Black Swan' (ca. 1840)
5 min. læsetid

Der var en verden før 11. september 2001 – og en anden efter. Ligeledes vil der være en ny verden efter coronaen.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.


Af Jørgen Alfastsen

Med coronavirussen er tingene forandret. Vi har nu fået øjnene op for globaliseringens bagside. Hvor smart er det for eksempel, at værnemidler mod virus – så som masker og beskyttelsesdragter til sundhedspersonalet – laves i Kina, der selv har brugt lagrene op til bekæmpelse af virus-sygdommen? Kina er i dag verdenens store fabrikshal, men det gør os sårbare. I skrivende stund véd vi ikke, om der følger en alvorlig økonomisk krise efter pandemien – som af økonomer beskrives som ”en sort svane”, det vil sige en hændelse, der kommer helt bag på økonomerne.

Nu er det Coronas tur

Men den politiske dagsorden er fuldstændigt ændret. Ingen taler længere om førtidspension til Arne, kommunale udligningsordninger eller klimalov. Ja, faktisk bruges der nu så mange milliarder på lønkompensation til hjemsendte lønmodtagere og støttepakker til erhvervslivet, så vi må frygte, at det økonomiske råderum – der skulle sættes ind til fordel for klimaet – nu bliver brændt af på corona-bekæmpelse og dens følgevirkninger samfundsøkonomisk.

I øvrigt pinligt, at man ikke stiller politiske modkrav til fx bankerne om ikke at give udbytte til aktionærerne i en tid, hvor man får statsstøtte. Danske Bank vil fx udbetale 7.3 milliarder i udbytte til aktionærerne her i marts – og Nordea over 10 milliarder kr. I opgangstider er der ingen grænser for, hvor langt staten skal holde sig væk fra at regulere erhvervslivet, med Cepos-ideologerne som megafon. Men i krisetider stiller erhvervslivet prompte med hånden fremme ved statskasse 1, mens Cepos-folkene holder lav profil.

Men foreløbig har vores samfundsmodel vist sig handlekraftig. En kompetent regering med dygtige embedsmænd, der lyttes til, og et folketing der bakker enstemmigt op – står i stående kontrast til det sociale u-land USA, hvor manden med det gule hentehår og selvbruner i hele krydderen i starten bagatelliserede virussens følgevirkninger og gav demokraterne skylden for, at krisen blev blæst op.

”I opgangstider er der ingen grænser for, hvor langt staten skal holde sig væk fra at regulere erhvervslivet, med Cepos-ideologerne som megafon. Men i krisetider stiller erhvervslivet prompte med hånden fremme ved statskasse 1, mens Cepos-folkene holder lav profil.”

Det var først, da Wall Street-børsen havde sit største kursfald siden 1987, at det gik op for manden og hans økonomiske bagmænd, at sygdommen og dens økonomiske følgevirkning kunne koste ham hans genvalg – og så han vågnede lidt op. Til gengæld er der ingen corona test-midler af betydning i USA, og sygdommen er nu så udbredt, at det vil stille en befolkning – hvor 87 millioner amerikanere er uden sundhedsforsikring eller er underforsikrede – i en håbløs og hjælpeløs situation.

Det har Bernie Sanders selvfølgelig også udnyttet til atter at pointere vigtigheden af en skattefinansieret sundhedsreform, der dækker alle. Måske kan coronaen fælde Trump? – Noget en svag kandidat som Biden ellers ville få overordentlig svært ved? Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!

Nu er samfundssind moderne og tidens svar

I Danmark udvises der nu samfundssind, hvor ældre og folk med kronisk sygdom får hjælp til at handle ind. Pensionerede læger og sygeplejersker melder sig under fanerne, og folk passer hinandens børn på skift.
Så var der lige den kedelige, momentane hamstringsbølge, hvor vi fik lynfremkaldt den hovedløse egoisme hos folk med en overudviklet krybdyrhjerne. Men disse menneskers reaktion er blevet gjort så grundigt til grin af Anders Matthesen m.fl., at mange af dem i dag skammer sig i det stille. Selv satte jeg et billede på min Facebook-profil af en toiletrulle lænket til et nedløbsrør med en cykelkæde. Teksten lød: ”I mangel af fotoovervågning. Jeg håber i øvrigt ikke, at alle jer, der har købt toiletpapir til den store guldmedalje, nu får stoppet jeres toiletter til? For jeg har købt alle svupperne. – Siger det bare!”

Lad os vise samfundssind og også tilgive disse hamstermennesker.


Jørgen Alfastsen er tidligere lærer og SF-byrådsmedlem. Han er bestyrelsesmedlem i Gert Petersen-Selskabet og Dansk Naturfredningsforening Vordingborg