Det danske internationale proletariat
Det danske internationale proletariat
af John Graversgaard, medlem af Kritisk Revys redaktion
Den danske arbejderklasse har forandret sig og er blevet mere multietnisk og afspejler en virkelighed som fagbevægelsen er udfordret af. Både når det gælder om at organisere de mange med anden etnisk baggrund end dansk og sikre at de får en overenskomstmæssig løn, og det ikke bliver løndumping. Det er en kæmpe opgave at styrke denne gruppe, så de bliver mere fagligt og politisk aktive, ikke mindst da de er mere udsat for at blive underbetalt og udbyttet af virksomheder, som profiterer af deres svage stilling på arbejdsmarkedet. Andelen af indvandrere i den samlede lønmodtagergruppe udgjorde 10,5 pct. i 2018 siger Danmarks Statistik.
En splittet arbejderklasse er gift
Danmark har ændret sig med øget indvandring. Hvor danskere før rejste ud for at møde andre fremmede sprog og kulturer, så kan vi nu møde dem her, gennem naboer, arbejdskolleger, som dem der betjener dig og leverer varer eller som nogen man skriver om i medierne. Højrefløjen som bekæmper socialisme og fagforeninger beskriver denne forandring som en trussel, og bruger det i deres kamp for at vinde stemmer ved valgene. Vi har også set en alvorlig vækst i racisme, hvor folk med anden etnisk baggrund end dansk angribes både verbalt og fysisk. Læs blot Politiets statistik over racistiske hadforbrydelser som er i vækst.
Det seneste propagandanummer er påstanden om at hele boligområder kan betegnes som ”parallelsamfund”, selv om her bor en meget blandet gruppe af borgere, som først og fremmest er kendetegnet ved relativ fattigdom og deraf følgende problemer. Et lille mindretal er meget religiøse og traditionsbundne, men er overhovedet ikke repræsentative, men vi ser at boligområder stigmatiseres på den baggrund.
Den samme udvikling ser vi i andre europæiske lande og meget markant i Frankrig, hvor højrefløjen og dele af venstrefløjen taler om ”republikkens tabte territorier”. Yvan Najiels skriver at ”det internationale proletariat i Frankrig er socialt tilstede men politisk fraværende. Det er blevet gjort fredløst i landet og gjort usynligt. Arbejderklasseområder præsenteres ikke som steder hvor Frankrigs arbejdende befolkning lever, men som fredløse områder, som man er bange for”.(1)
Det er en skræmmende udvikling, hvor borgere betegnes som fremmede i det land som de faktisk er med til at holde i gang. Løkke-regeringen betegnede boligområder som sorte pletter på landkortet, et racistisk ordbrug egnet til at skabe distance og frygt. Det medførte en lovgivning med uhørt hårde indgreb med mulighed for tvangsflytninger, nedrivninger og skærpede straffe, hvis kriminalitet begås i disse områder. En udvikling som både S og SF er gået med til og har gjort til deres politik.
Racisme er blevet mere udbredt
At der har været en negativ udvikling med øget racisme er veldokumenteret. Fagbladet skriver: ”Racisme er blevet mere udbredt i Danmark, mener hver tredje 3F’er. Men i det daglige griber fåtallet ind, hvis de for eksempel overværer racistiske kommentarer på arbejdet. Danskerne er slet ikke trænet i at sætte ord på diskriminationen, siger ekspert”.
”Lande som USA, England og Tyskland har generelt en større bevidsthed om racisme på grund af deres historie, end Danmark har, forklarer Mira Skadegaard. Men efterhånden er vi også her i landet begyndt at tage det mere seriøst. Vi kan ikke rigtigt undgå det længere”.(2)
”Knap én ud af fem lønmodtagere i Danmark har oplevet racisme på jobbet, viser ny undersøgelse ifølge A4 Arbejdsmiljø”.(3)
Fagbevægelsen er central i klassekampen
Kun ved at stå sammen som klasse har arbejderklassen og arbejderpartier opnået de resultater som har sikret os overenskomster og et offentligt uddannelses- og sundhedssystem. Derfor er alle forsøg på at splitte os og sætte danskere op imod udlændinge gift for samfundet. Venstrefløjen må derfor med forøget styrke tage udgangspunkt i virkeligheden og arbejderklassens problemer, og bekæmpe alle forsøg på at splitte og dele os op efter etnicitet. Vi skal have fokus på de særlige problemer som indvandrere og deres efterkommere har i samfundet, men også fastholde fokus på det som forener frem for det som splitter.
Det er her værd at citere fagforbundet 3 Fs værdier, som de politisk har forpligtet sig til. Det kan være et eksempel for andre:
”For at varetage medlemmernes interesser bedst muligt deltager 3F aktivt i samfundsdebatten med et demokratisk, socialistisk menneskesyn som grundholdning. 3F skal sammen med danske og internationale faglige organisationer søge indflydelse på udviklingen i Danmark og den øvrige del af verden.
For 3 F er det vigtigt, at bekæmpe enhver form for chikane, racisme, fremmedhad, nazisme og anden ekstremisme eller undertrykkelse af minoriteter, blandt andet gennem arbejdet for at alle parter får indblik i og forståelse for hinandens kulturelle og sociale forhold”.(4)
Hvor mange indvandrere?
Danmarks Statistik(DS) siger at ”indvandrere fylder stadig mere i alle brancher”(5) og lad os se på tallene.(6) DS bruger den forsimplede opdeling i vestlige og ikke-vestlige, som er blevet populær hos politikere, som bruger tallene til at diskriminere, splitte og blæse alarm mod indvandringen. Ligesom efterkommere registreres som ikke-vestlige selv om de for flertallets vedkommende er danske statsborgere.(7)
DS skriver:
”Andelen af beskæftigede, som er indvandrere, er steget hvert år siden 2008, og var højere i alle større brancher i 2018 end i 2012. I seks brancher var mere end hver femte indvandrer i 2018. En stadig større andel af de beskæftigede i Danmark er indvandrere. I 2008 var 7,3 pct. af de beskæftigede indvandrere, mens det gjaldt for 10,9 pct. i 2018. Det svarer til, at 207.000 beskæftigede i Danmark i 2008 var indvandrere, mens tallet i 2018 var 315.000.(Min understregning).Dermed er både andel og antal højere end nogensinde. Stigningen er i øvrigt sket både blandt indvandrere med vestlig- og med ikke-vestlig baggrund”.
”I seks brancher er mere end hver femte indvandrer”.
”I samtlige brancher med mere end 10.000 beskæftigede i 2018 var andelen af indvandrere højere i 2018 end i 2012, hvorefter antallet af beskæftigede begyndte at stige igen efter finanskrisen. I seks brancher var mere end hver femte beskæftigede i 2018 indvandrer. Andelen var størst i brancherne Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere (36 pct. af de beskæftigede), Slagterier (32 pct.) samt lokaltog, bus og taxi mv. (29 pct.). Også i Restauranter (28 pct.), Hoteller mv. (23 pct.) samt Frisører, vaskerier og andre serviceydelser (22 pct.) var mere end hver femte beskæftigede indvandrer i 2018.
Få brancher med stor andel af ikke-vestlige indvandrere.
I de fleste brancher med relativt mange indvandrere er fordelingen mellem indvandrere med vestlig- og ikke-vestlig baggrund nogenlunde ligelig. Men i brancherne lokaltog, bus og taxi mv. samt Frisører, vaskerier og andre serviceydelser er der væsentligt flere beskæftigede indvandrere med ikke-vestlig baggrund end med vestlig. Det samme gælder til dels også for brancherne Restauranter og Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere”.
Østeuropæerne fylder godt i statistikken: Flest lønmodtagere er fra Polen.
DS skriver:
”I fjerde kvartal 2018 udgjorde personer med oprindelse i Polen den største gruppe af indvandrere med lønmodtagerjob. 25.500 indvandrere fra Polen havde i fjerde kvartal 2018 et lønmodtagerjob i Danmark. Det er en stigning på 7.200 på fem år - siden fjerde kvartal 2013. Den største absolutte stigning i antallet af lønmodtagere i perioden er for indvandrere med oprindelse i Rumænien. Gruppen af rumænske lønmodtagere steg med 8.700, så i alt 18.300 indvandrere fra Rumænien havde et lønmodtagerjob i Danmark i fjerde kvartal 2018.”(8)
Men også syrerne får arbejde:
”I fjerde kvartal 2018 havde 8.500 indvandrere fra Syrien et lønmodtagerjob. Det er en stigning på 7.700 personer på fem år. Det er mere end en tidobling, hvilket skal ses i lyset af de store flygtningestrømme fra Syrien siden 2015. I alt var antallet af lønmodtagere 2.773.800 i fjerde kvartal 2018. Andelen af indvandrere i den samlede lønmodtagergruppe udgjorde 10,5 pct., og det er en stigning på 2,6 procentpoint siden fjerde kvartal 2013.”
Er de organiseret?
En nylig rapport fra FAOS(9) har vist at der er sket et fald i de traditionelle fagforeningers organisering fra 69,1 % i 2000 til 53,2 % i 2018. Men hvordan står det til i den del af arbejderklassen som har en anden etnisk baggrund end dansk, det være sig herboende som udlændinge der er her som vandrende arbejdskraft jf. EU reglerne? Eller på kontrakter af kortere eller længere varighed? Rapporten har ikke tal for dette, men forskerne nævner at man vil se nærmere på det fremover. Et godt gæt er nok at det står ringe til. Samt at mange vælger de gule discountforeninger, da de er billigere.
Afgørende er bla. om det er en overenskomstdækket virksomhed, og om der er tale om et organiseret fagligt arbejde, hvor tillidsfolk aktivt søger at få arbejderne organiseret. Som et positivt eksempel kan nævnes Danish Crown slagteriet i Horsens, hvor ca. 30 % er af østeuropæisk baggrund, men hvor organisationsprocenten er 100 %.(10) Omvendt kan nævnes lagervirksomheder som Nemlig.com, hvor der er arbejdsgivermodstand mod fagforeningen, og det faglige arbejde har sværere vilkår. Typisk er det ufaglærte jobs hvor indvandrere og flygtninge har mulighed for at få arbejde, da de ellers møder mange barrierer som krav om uddannelse og gode sprogkundskaber.
Arbejdsmarkedet har ændret sig meget siger formanden for HK-Privat Simon Tøgern(11) og nævner bl.a.:
”Antallet af udlændige (arbejdstagere fra andre EU-lande og tredje-lande) på det danske arbejdsmarked er i dag over 200.000. Det er et relativt nyt fænomen, at udlændingene fylder så meget. Skal de medregnes, når vi opgør organisationsprocenten?” ”Hvor mange ansatte arbejder så på OK-vilkår? Men en ting er organisationsprocenten. Noget andet er overenskomstdækningen. Hvor stor en del af arbejdsmarkedet er omfattet af de kollektive aftaler, som de faglige organisationer baserer deres eksistens på? Det samlede tal er højere end tallet for organisationsprocenten. Det er omkring 70 %. Praktisk talt hele det offentlige arbejdsmarked er dækket af kollektive overenskomster. Det er ca. 1/3 af det samlede arbejdsmarked. På de 2/3, som det private arbejdsmarked udgør, er overenskomstdækningen meget ujævn. I byggeriet, industrien og transportsektoren har de tidligere LO-grupper en relativt høj dækning.”
Noter
1. Yves Najiels: The demise of the international proletariat of France: Talbot as political turning point. Salvage, www.salvage.zone, Nov. 2018
2. Hver tredje 3F’er: Racisme er blevet mere udbredt
https://fagbladet3f.dk/artikel/racisme-er-blevet-mere-udbredt
3. Hver femte lønmodtager har oplevet racisme på jobbet
https://fagbladet3f.dk/artikel/hver-femte-loenmodtager-har-oplevet-racisme-paa-jobbet
4. Fagligt og Politisk Grundlag 2019-2022. www.3f.dk
5. Indvandrere fylder stadig mere i alle brancher:
6. Indvandrere i Danmark 2020: https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=29447
8. Flest lønmodtagere fra Polen: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=26849
9. FAOS: Traditionelle fagforeninger taber terræn, 22 febr 2021,
https://faos.ku.dk/nyheder/traditionelle-fagforeninger-taber-terraen/
10. John Graversgaard: Faglig organisering – 100 procent og et Wake Up Call,
https://solidaritet.dk/faglig-organisering-100-procent-og-et-wake-up-call/
11. Simon Tøgern: Hvor mange er egentlig medlem af en fagforening – og dækket af en overenskomst?:
Om skribenten
John Graversgaard
Aktiv i Enhedslisten, og beskæftiger sig med arbejdsmiljø, antiracisme, international solidaritet og boligpolitik. Er cand.psyk, forfatter og skribent, og tidligere tilsynsførende i Arbejdstilsynet gennem 29 år.
Læs mere
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER