Efter fire år med Trumps ’alternative facts’ er nyoversættelsen af George Orwells roman “1984” ekstremt aktuel

1984 er for mange mennesker en af de fundamentelle politiske, litterære tekster. Det er en bog, som mange samlede op som teenagere, og som åbnede en ny verden for dem. Det er en bog, som for mange var deres første indblik i litteraturens politiske rolle i samfundsdebatten. Og det er en bog, som næsten alle kender til, selv hvis de ikke har læst den.

Nu bliver bogen genudgivet af Lindhart og Ringhof i en ny oversættelse af Rasmus Hastrup for første gang siden sin oprindelige udgivelse i 1949. Med frygt for at bruge en af kulturjournalistikkens mest slidte klichéer, så er 1984 på nogle måder mere relevant nu, end nogensinde før. 

’Fake News’ og ’Alternative Facts’

Mens denne artikel bliver skrevet, er det lykkedes en gruppe væbnede demonstranter/oprører/terrorister at bryde ind i kongresbygningen på Capitol Hill i Washington D.C. Stormen på bygningen kommer som kulminationen på fire års tilbedelse af en mand, der om noget kan stå som et skoleeksempel på flere af Orwells bekymringer om fremtiden.

1984s hovedperson, Winston, arbejder for Ministeriet for Sandhed, hvor hans job er at revidere historiske dokumenter og avisartikler, så deres information passer til den fortælling om fortiden, Partiet, det totalitære styre, har fastlagt. Hans job er altså at skabe alternative fakta som propaganda, der skal umuliggøre kritik af styrets tidligere handlinger.

Mens denne artikel bliver skrevet, er det lykkedes en gruppe væbnede demonstranter/oprører/terrorister at bryde ind i kongresbygningen på Capitol Hill i Washington D.C. Stormen på bygningen kommer som kulminationen på fire års tilbedelse af en mand, der om noget kan stå som et skoleeksempel på flere af Orwells bekymringer om fremtiden.

Når man læser om Winston, er det svært ikke at lade tankerne vandre over Atlanten til Amerikas nu snart forrige præsident Donald Trump, der har løjet sig vej gennem sit præsidentembede, uden at det for alvor har haft nogle konsekvenser for ham. Det har til gengæld konsekvenser for store dele af den amerikanske befolkning, både dem, der er flyttet ind i Trumps hjernevaskagtige parallelfortælling om Amerika, og dem, der skal leve med dem som medborgere.

Når Trump reducerer den politiske virkelighed til slogans som fake news – en øjeblikkelig benægtelse af mediernes kritik, eller løgne som at præsidentvalget skulle være ’stjålet’ af demokraterne – bevæger han sig ind i, hvad Orwell i 1984 kalder nysprog (newspeak).

”Hvis alle accepterede den løgn, som Partiet påduttede befolkningen – hvis alle kilder og optegnelser og dokumenter fortalte det samme – så kom løgnen til at indgå i historien og blive til sandhed. ’Den, der kontrollerer fortiden, kontrollerer fremtiden; den, der kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden,’ som Partiets slogan lød.

Nysprog er det totalitære styres forsøg på at begrænse folkets og individets sprog, og derved begrænse deres mulighed for at tænke tanker, som er kritiske overfor styrets ideologi. Som en af figurerne i romanen siger:

”Kan du ikke se, at hele formålet med nysprog er at indskrænke tankens rækkevidde? Til sidst har vi gjort tankeforbrydelser bogstaveligt talt umulige, fordi der ikke længere er ord til at udtrykke dem.”

En klassiker, vi ikke kan stoppe med at snakke om

En litterær klassiker er og bliver ikke bare en klassiker, fordi den er god. En bog bliver en klassiker, fordi vi bliver ved med at snakke om den. Fordi den aldrig – i hvert fald ikke permanent – flytter ud af vores kulturelle bevidsthed.

En litterær klassiker er og bliver ikke bare en klassiker, fordi den er god. En bog bliver en klassiker, fordi vi bliver ved med at snakke om den. Fordi den aldrig – i hvert fald ikke permanent – flytter ud af vores kulturelle bevidsthed. Fordi den uanset fødselsår bliver ved med at poppe op som relevant og aktuel i manges hoveder, når vi bombarderes med dagens historier.

George Orwells 1984 tilhører en eksklusiv klub af bøger, der i særklasse formår at forblive relevant og aktuel. Romanen er skrevet med udgangspunkt i Stalins Rusland og Hitlers Tyskland, men bekymringerne og frygten i den er universelle. Så store dele af romanen flyttet ind i vores bevidsthed og vores sprog – ’Big Brother’, ’Room 101’, ’Doublethink’ – i den grad at den har været relevant i snart 70 år i alskens forskellige politiske virkeligheder.

Det blev bogens nye oversætter, Rasmus Hastrup, øjeblikkeligt klar over, da han gik i gang med at oversætte de første sider:

”Det eneste, jeg vidste i forvejen var, at Big Brother dengang [i den oprindelige oversættelse] blev oversat til Store Broder. I mellemtiden er Big Brother takket være alskens populærkulturelle tiltag blevet et alment forståeligt begreb i Danmark, og derfor syntes jeg, at det var mest rigtigt ikke at oversætte det.” (Fra artikel på Bog.dk)

Et drama af en læseoplevelse

Endelig læser vi selvfølgelig ikke kun 1984, fordi den er politisk interessant og skelsættende. Vi læser den også for dramaet.

Brutaliteten, afmagten, desperationen og følelsesløsheden. Det er en virkelighed, der sammen med romanens grummeste scener, bliver liggende som en advarsel i underbevidstheden længe, længe efter. 

Et totalitært styre kan være nok så gennemført beskrevet, men når det sidder fast i vores hoveder årtier efter, at vi har vendt sidste side i bogen, er det fordi, Orwell lykkes formidabelt med at beskrive livet under Big Brothers styre. Brutaliteten, afmagten, desperationen og følelsesløsheden. Det er en virkelighed, der sammen med romanens grummeste scener, bliver liggende som en advarsel i underbevidstheden længe, længe efter.