Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
5. april. 2019

En insisterende USA-historie

Podcasten ‘100 års boksning i USA’ fortæller om landets historie i det 20. århundrede, fortalt gennem en række bokseres historier. Serien behandler
Podcasten ‘100 års boksning i USA’ fortæller landets historie i det 20. århundrede, gennem en række ikoniske boksere. Serien behandler
boksning i forhold til racerelationer, amerikansk politik og en masse små nørdede anekdoter

Af Benjamin Boelsmand

Inden anmeldelsen vil jeg komme med en disclaimer: Jeg har kendt Simon Chievitz, som er medskaber af denne udsendelsesrække i cirka 10 år, og vi er begge medværter på Radioaktivs sportspodcast Omklædningsrummet. Til gengæld har jeg intet med podcasten Skyggeboksning eller denne serie at gøre.


Det første spørgsmål mange vil stille sig selv er nok, hvorvidt det overhovedet giver mening at kombinere boksningens historie med USA’s historie. Hvad kan man opnå ved denne tilgang, som man ikke kan opnå bedre, ved at fokusere på enten boksningen eller amerikansk politik? Mit svar er ubetinget: ja! det giver rigtig god mening, selvom en klassisk kulturhistorie af USA, hvor man brugte mere tid på Hollywood, Broadway og Motown, måske ville give et bredere billede på nogle dele af historien.

I modsætning til dette vælger 100 års boksning i USA at have fokus, kontinuitet og den sammenhængende fortælling. Den bokser vi introduceres til som den første, vender man tilbage til i sidste afsnit, uden at det kommer til at fremstå forvirrende. Når det er naturligt, skyldes det, at vi aldrig rigtig har forladt den fortælling, der indledes i første afsnit.

En samlet fortælling

Men selvom det på en måde er en samlet fortælling, bliver det ikke ensformigt. Fortællingen om USAs opstigen fra sekunda-magt til ubestridt verdenshersker på bare 100 år, er fuld af både spændende fortællinger og personer. Vi kommer med de to værter forbi verdenskrige, raceuroligheder og forbudstidens gangsterbosser. Det er både afgørende for at forstå den amerikanske udvikling, men også fordi forhold, der har haft stor indflydelse på boksesporten.

Det er i netop de øjeblikke, hvor boksesportens og USAs historie smelter sammen, at podcasten fungerer bedst. Når vi rammer de situationer, som ville have været en del af både en selvstændig boksehistorie og en USA-historie, bliver det tydeligt, hvordan vi som lyttere får noget ud af kombinationen. Eksemplerne står klarere, og konsekvenserne for både det ene og det andet bliver nemmere at forstå. Svagheden kommer når tingene ikke følges ad. Så må man forlade parløbet, eller forceret insistere på det for at fastholde konceptet.

Boksepodcasten ‘100 års boksning’ kommer vidt omkring, og bruger boksning som et prisme på udviklingen i det amerikanske samfund i det 20. århundrede. Særligt dens behandling af boksningens racerelationer giver den ifølge anmelder Benjamin Boelsmand en politisk relevans. Foto: Wiki Commons

Podcast eller lydbog

Som lytter kan man fra tid til anden komme i tvivl om, hvorvidt der er tale om en lydbog eller en podcast. Podcasts har traditionelt været enten ‘con amore’-projekter, eller har været finansieret gennem sponsorater. Lindhart og Ringhofs forsøg på at få folk til at betale for podcastrækker er noget nyt i Danmark, og presser derfor lytteren ind på traditionelle lydbogssider for at finde materialet.

Der er dog ingen tvivl, når man lytter til 100 års boksning i USA: Det er en podcast. Det kommer til udtryk i den umiddelbare, joviale tone mellem værterne, hvilket skaber en rigtig god og hyggeligt stemning for lytteren. Det kommer desværre også til udtryk ved en formentlig kortere redigeringsfase, hvor irriterende småfejl har fået lov til at smutte igennem til det færdige produkt. Det er ikke så vigtigt, når fodboldspilleren George Best kaldes engelsk (han var fra Nordirland), men det bliver mere problematisk, når værterne flere gange kommer til at snakke om et forkert årti. Fx da børskrakket på Wall Street i 1929 introduceres med betegnelsen ”slutningen af 30’erne”. For den vidende lytter er det et mindre problem, men det gør det svært at bruge podcasten i eksempelvis undervisningssammenhænge.

En ung Mike Tyson sammen med træneren Cus D’Amato, der blev en faderfigur for den unge gadedreng fra Brownsville. Foto: Creative Commons

Politisk podcast?

Selvom 100 års boksning i USA ikke er eksplicit venstreorienteret, synes jeg alligevel den har noget politisk guf. Særligt tre ting er i mine øjne interessante for en venstreorienteret lytter: Først og fremmest er det racekonflikterne i USA i 1900-tallet, der giver den en politisk relevans. De sorte boksere bliver i løbet af de ti afsnit behandlet som individer og boksere, men ses også i relation til den store kulturelle betydning, som de har haft som symboler i samtiden. Som dansker har jeg levet i et land, der indtil 70’erne var meget etnisk homogent, og det kan derfor være sundt at blive mindet om, hvorfor racekonflikterne fylder så meget i USA. Det er der rig mulighed for at opnå med denne podcast.

Et andet aspekt, som er interessant for en venstreorienteret lytter, er historien om den amerikanske arbejderklasses enorme spring fremad. Efter krakket på Wall Street var arbejdsløsheden enorm, og vilkårene for almindelige arbejdere utroligt ringe. Bare en generation efter stod den på fjernsyn, køleskabe og forstadsvillaer. Den udvikling, og ikke mindst den indflydelse, som udviklingen havde på den amerikanske kultur, bliver fornemt præsenteret i 100 års boksning i USA.

Sidst, men ikke mindst har værterne et skarpt blik på de folkelige bevægelsers historie. Ofte bliver de folkelige bevægelser ofret på redigeringsbordet, til fordel for krige og politikeres beslutninger, som man håndgribeligt kan pege på. Det sker ikke her, og især i anden halvdel af århundredet, hører vi om hvordan forandring sker nedefra.

‘100 års boksning’ behandler også boksningens historie gennem de store protestbevægelser, der særligt blomstrede op i USA i anden halvdel af det 20. århundrede. Foto: Creative Commons

Bred appel

Man kunne frygte at en udsendelsesrække som denne havde en meget specifik målgruppe, men det synes jeg egentlig ikke er tilfældet. Der er mange forskellige mennesker, der kan få noget ud af 100 års boksning i USA. Hvis man er interesseret i samspillet mellem samfund og kultur, og måske har set nogle af Ken Burns’ dokumentarserier, så er der her en podcast, der forsøger sig med noget af det samme, om end i mindre skala. Hvis du derimod interesserer dig for boksning, men aldrig er gået i dybden med sportens (kultur)historie, så er det oplagt at starte med denne podcast, for derefter at supplere med gamle kampe på Youtube. Hvis du er interesseret i USA’s historie er der her et spændende og lidt nørdet aspekt, som vil kunne supplere din eksisterende viden. Og sidst men ikke mindst, så er podcasten velegnet til folk, der gerne vil have både viden og godt selskab mens de fx kører på arbejde.


100 års boksning i USA kan høres gratis på Ereolen, og kan desuden købes for en beskeden sum på de fleste lydbogssider.

Om skribenten

Benjamin Bilde Bak Boelsmand

Benjamin Bilde Bak Boelsmand

Næstformand for SF og medlem af SF's landsledelse. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER