En ulykke kommer sjældent alene

På den internationale scene mærker palæstinenserne lige nu, at Vesten er anderswo engagiert, som man siger syd for grænsen. Intet er tilfældigt i den israelske besættelse.

Der kan være masser af små sammenstød mellem palæstinensiske drenge og IDF – den israelske hær, men den dag, hvor den israelske regering endelig er blevet presset til at indgå en aftale, som bringer dem nærmere på folkeretten, vil en hvilken som helst raket eller sten være argument for et militært fremstød, der får det hele til at blusse op.

Den israelske regering kender sine modstandere. De ved præcis, hvad der skal til for at få Gaza sat i gang eller for at få gaderne i Jenin til at koge. Man kan jo sende en samling soldater i fuld uniform på tur op på Tempelbjerget en torsdag aften. Man kan nærmest sige, at de har overtaget Arafats evne til at læse den palæstinensiske gade.

Samtidig har den israelske regering en veludviklet evne til at udnytte, at Vesten har andet at tænke på.

Lige nu fylder Ukraine med god grund dagsordenen i medierne. Angrebene på Jenin foregår i ly af andre nationers kamp og lidelse, men det gør dem ikke mindre. Og vi burde interessere os langt mere for, hvordan Israel gradvist gennemfører den endelige etniske udrensning i de besatte områder. En fortsættelse af den politik, der ifølge den israelske historiker Ilan Pappe og vores hjemlige Morten Thing har været strategien allerede før, at staten Israel blev dannet.

Er Ukraine vigtigere end Palæstina?

Det er svært at stille lidelser og undertrykkelse op på en målestok. Og det er heller ikke nødvendigt. Men det er i alle fald moralsk forkasteligt at lukke øjnene for udslettelsen af et folk, fordi man vil slås for et andet folks ret til at eksistere.

Har Danmark en særlig forpligtelse? Ja, ja og atter ja!

Danmark har en særlig plads i Israel til minde om flugten til Sverige under anden verdenskrig.

Danmark er medlem af EU, som har indgået en særligt begunstigende handelsaftale med Israel. Hver gang det lykkes fx et medlem af EU-Parlamentet at få Rådet til at tage denne aftale op til revision, er Danmark blandt de lande, som holder hånden over Israel.

Og ikke mindst – Danmark har for ganske nyligt blåstemplet israelsk våbeneksport ved at købe våben fra Elbit Systems. Det er ikke bare en blåstempling, som også mit eget parti SF har stået bag. Det er en total katastrofe.

Danmark har med denne handel sat sig på den forkerte side. Vi har som stat demonstreret, at overgreb, undertrykkelse og apartheid, som det praktiseres i Israel, ikke udelukker landet fra det pæne selskab.

Vi tror, vi er en ø, men vi er en del af resten af verden. Vi tror, Palæstina er langt væk og noget, der ikke angår os. Vi tror, vi kan putte os heroppe i Norden, mens andre folk lider og dør som resultat af vores lukkede øjne og nedrullede gardiner.

Men vi kan ikke både være et åbent samfund, som lukrerer på globaliseringen, og samtidigt tro, at verden stopper ved Kruså. Vi er nødt til at tage et ansvar, hvis vi ikke vil risikere, at vreden slippes løs over os.