En verden uden valgplakater

Valgkampen til Europa-Parlamentet er i fuld sving. Bor man i København, kan man næsten ikke komme frem for valgplakater, der synes opsat på selv de spædeste træer. Men sådan er det langt fra alle steder.

I Avedøre på Københavns Vestegn er der langt mellem de politiske slogans. Til gengæld er der mange unge, som tager deres uddannelse seriøst. Lina Jensen er en af dem. Hun er 18 år, går på HF og skal nå sit tog. Men hun stopper alligevel op for at sludre.

Har du gjort dig nogle tanker om Europaparlamentsvalget, og hvad du skal stemme?

”Ikke det store. Jeg har så meget andet, der går frem og tilbage i mit liv lige nu.”

Er der nogen partier, du hælder til?

”Jeg er slet ikke gået ind i det.”

Selvom det er Lina Jensens første valg, overvejer hun at lade være med at stemme denne gang. Hun synes, at det er lidt uoverskueligt at sætte sig ind i valget, samtidig med, at hun går til eksamen. Af samme grund synes hun heller ikke, at 16-årige skal have stemmeret. Det kræver overskud og overblik at stemme, og det mener hun ikke, at 16-årige nødvendigvis har.

Jeg må ikke stemme

Lina Jensen er ikke den eneste, der prioriterer sin eksamen over valgdeltagelse. Der er flere andre, som kort stopper op og forklarer, at det har de ikke tid til. Der er jo eksamener.

Flere af de unge, forklarer også, at de ikke synes, man skal stemme, hvis man ikke har tid til at sætte sig ind i valgets temaer og kandidater. Der er dog også andre grunde til, at der er nogen, som ikke stemmer.

En ung kvinde på 22 år vil ikke have sit navn og billede i en artikel. Men hun vil gerne fortælle, hvorfor hun ikke stemmer.

”Jeg har ikke dansk pas,” forklarer hun.

Vil du fortælle om, hvorfor du ikke har det, eller er det for personligt?

”Det må du spørge Danmark om. Stod det til mig, så havde jeg dansk pas i dag. Jeg er ikke født her. Når man bliver 18 år, kan man få permanent opholdstilladelse. Så det er en lang proces, men jeg har været her siden jeg var 6 år. Nu er jeg 22, og så lang burde processen heller ikke være.”

Hvis du kunne stemme, har du så tænkt over, hvad du gerne vil stemme på?

”Altså det er jo lidt svært, når man ikke har muligheden for at stemme. Men jeg har da tænkt, at hvis jeg kunne stemme, så ved jeg godt, hvad jeg ville have stemt. Der er bare nogle partier, hvor jeg ved, at dem vil jeg ikke stemme på. Og så er der nogen, hvor jeg ved, at det er her, hvor jeg ligger.”

Er der noget, som du gerne vil sige til politikerne, nu hvor du ikke kan stemme?

”De må meget gerne give mig et dansk pas.”

Masser af ledige lygtepæle

Jo længere ud på Vestegnen man kører, jo færre plakater, dukker der op i landskabet. Ved Avedøre Stationsby gør torvet ved Netto sig bemærket ved at være hjemsted for én eneste plakat. Det er Radikales Hediye Termiz (24 år), der hænger ensomt og blafrer.

Avedøre Stationsby er et interessant sted. Her er der samlet en masse uddannelsessteder. Både 10. klasse, Hvidovre Gymnasium og FGU er samlet indenfor gåafstand. Samtidig er området også et sted, der i mange år havde ry for at være socialt belastet.

I dag vrimler det dog med boligsociale medarbejdere, og de fleste som bor i området (undertegnede inklusiv) føler sig godt tilpas og trygge.

Det demokratiske B-hold

Ved de seneste valg viser tallene for valgdeltagelse, at det især er de unge, som ikke stemmer til Europa-Parlamentet. 57,8 procent af de stemmeberettigede fra 19-29 år stemte ved EP-valget i 2019. Mens det galt for 73,6 procent af de 60-79-årige.

Ifølge Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er der et A og et B-hold, når samtalen falder på demokratisk deltagelse.

A-holdet stemmer ved hvert eneste valg. Det er særligt personer med lange uddannelser, personer i arbejde, personer med etnisk dansk baggrund og personer i alderen 40-79 år, vurderer DUF i en rapport fra 2021.

”Det demokratiske B-hold stemmer sjældent og domineres af personer med korte uddannelser, personer langt fra arbejdsmarkedet, personer med minoritetsetnisk baggrund og de unge, når de flytter hjemmefra,” står der i rapporten.

EU påvirker mit liv på en dårlig måde

En af de unge, som går forbi på torvet i Avedøre er Jonas på 24 år. Han går på FGU lige nu og venter på, at han skal starte på hotel og restaurantskolen i Valby.

Jonas vil ikke have sit billede i et medie, men han vil gerne fortælle, hvorfor han ikke vil stemme til valget.

”Jeg har aldrig rigtig gået op i det med EU og har altid tænkt, at det var nogle mærkelige regler, der blev lavet. Så det har aldrig været det store.”

Så du kan ikke rigtig se meningen med det ift. dit eget liv?

”Jeg synes mere, at det påvirker mit liv på en dårlig måde, når der kommer noget fra EU, så jeg har ikke rigtigt sat mig ind i, hvorfor vi skal stemme på alt det pis.”

Hvad tænker du, der er dårligt ved det?

”Nogle af de mærkelige regler de indfører i nogle lande. Noget med et kørekort. Og man må køre en vis hastighed i en vis alder. Og så er der E-væskereglerne med, hvor meget, du må have i din tanke og alt muligt. Og de hæver afgifterne på stort set alt, og jeg synes ikke, at det giver mening at støtte det.”

Har du tænkt på, at du kunne stemme på et parti, der er imod EU?

”Jeg føler ikke rigtigt, at der er nogen, der går ind for det, jeg går ind for. Og siden da har jeg ikke sat mig ind i, om der er kommet nye eller om de har ændret sig siden.”

Har 16-årige en mening?

Der er dog også unge i Avedøre, som gerne vil stemme til valget. Anna Møller Poulsen på 18 år går på Hvidovre Gymnasium. Hun har planlagt at stemme, selvom hun stadig er lidt i tvivl.

”Jeg tog en test i samfundsfag, hvor der stod, at jeg skal stemme på Alternativet. Men jeg ved det ikke helt. Nu må vi se.”

Hvad er dit indtryk? Er der mange, der ikke gider at stemme, eller er der mange, der gerne vil stemme?

”Der er mange, som ikke har lyst til at stemme i år, som jeg kender til, men så er der også mange jeg kender, som rigtig gerne vil, der er under 18 år,” forklarer hun.

Kort efter jeg har talt med Anna, møder jeg Mathias og Ilia. De er begge to 17 år og går i 10. klasse på Hvidovre ungdomsskole. Men de er umiddelbart ikke positivt stemt overfor at give 16-årige stemmeret.

Synes I, at man skal kunne stemme til EP-valget, når man er 16?

Mathias: ”Det synes jeg ikke rigtig selv. For når man er 16 eller 17 år, så tror jeg ikke, at man selv har dannet sine egne meninger endnu. Så gør man bare, hvad andre siger. Så jeg synes helt klart, at man skal vente, til man er 18.

Hvad tænker du?

Ilia: ”Ja, os mig.”

Tror I, at når man bliver 18, at man på magisk vis er blevet bedre til at danne sig sine egne meninger?

Mathias: ”Nej, det tror jeg ikke. Men jeg tror helt klart, at en stor del af det er, at man bliver lidt klogere på ting og ved, hvordan ting rent faktisk fungerer.”

Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.