Enhedslisten skal ikke være med til at kriminalisere kritik af Israel og støtte til Palæstina

I år blev det på Enhedslistens årsmøde vedtaget, at partiet er imod zionisme og støtter Palæstina-demonstrationerne. Men det forhindrede ikke Enhedslistens folketingsgruppe i at gå med i en aftale, som underminerer kampen for Palæstina. 

Aftalen kaldes “Aftale om en styrket indsats mod anti-semitisme”, men ser man, hvad den indeholder, er det tydeligvis ikke alt, hvad den handler om. 

Allerede på første side nævnes “krigen mellem Israel og Hamas”, altså folkedrabet på palæstinenserne. 

Her står der: “Uanset hvilken holdning man måtte have til konflikten i Mellemøsten, må det aldrig blive en undskyldning for at gøre hverdagen utryg for jøder i Danmark eller” og her kommer den slemme del “udnyttes til at sætte spørgsmålstegn ved staten Israels eksistensberettigelse.”

Aftalen indeholder blandt andet strafskærpelseszoner for hadforbrydelser mod jøder og 10 millioner kroners støtte til forskning i ”“den nye antisemitisme”, hvor antisemitisme genereres ud fra en foragt for staten Israel”.

Strafskærpelses-zoner

Hvordan kan et venstreorienteret parti stemme for hårdere straffe? Langt det meste forskning viser, at hårdere straffe ikke afskrækker folk fra kriminalitet. Hvorfor skulle det være anderledes her? Eller for, ironisk nok, at citere Rosa Lund i en tidligere debat i folketinget:

“Det virker i hvert fald ikke på andre typer af forbrydelser, og det, vi jo alle sammen ønsker herinde, er at sikre, at danske jøder kan leve i fred, så derfor skal vi også tage initiativer i brug, som rent faktisk kan sikre det.” 

Aftalen taler også om strafskærpelses-zoner. Vi har tidligere set fra Ghettopakken, hvordan strafskærpelseszoner ofte har været målrettet områder hvor der bor mange flygtninge, indvandrere og efterkommere heraf. Det ville være meget naivt at tro, det skulle være anderledes her.

Der er også tale om forskelsbehandling. Hadforbrydelser er lige forfærdelige, uanset hvem de bliver begået imod. Der har været masser af perioder præget af stigende had mod andre målgrupper, uden at de har fået en særlig lov om strafskærpelseszoner. For eksempel steg mængden af racemæssigt motiverede hadforbrydelser fra 140 i 2016 til 360 i 2020, uden der blevet etableret en lov om strafskærpelseszoner og hadforbrydelser mod farvede personer. 

Eller for igen at citere Rosa Lund fra ovennævnte debat: “Vi har den holdning i Enhedslisten, at hadforbrydelser som eksempelvis trusler, overfald og hadtale er slemme, uanset om de begås mod en jøde, en transperson, et menneske med handicap eller en person med en anden seksuel overbevisning end den heteroseksuelle.”

Antizionisme er ikke antisemitisme

På Enhedslistens årsmøde 2024 blev udtalelsen “Enhedslisten er et anti-zionistisk parti” vedtaget. Her står der blandt andet: “Den pro-demokratiske anti-zionistiske kamp for en retfærdig løsning kan både realiseres i en en-stats og to-statsløsning”. Det citat siger ret tydeligt, at Enhedslisten ikke fuldstændigt udelukker en en-statsløsning. Altså afskaffelsen af staten Israel (til fordel for et frit Palæstina for alle folkefærd selvfølgelig).

Had er et vagt ord. Men når teksten omtaler ”had mod staten Israel”, virker det for mig tydeligt, at hadet handler om at ville afskaffe staten Israel. For eksempel påstås det ofte, at sloganet “from the river to the sea” er “had mod staten Israel”.

Det kan man blandt andet se, når Inger Støjberg mener sloganet bør være grund til at få inddraget sit danske statsborgerskab. Og når man vil have en en-statsløsning, hænger det vel ofte sammen med, at man “hader” staten Israels undertrykkelse af palæstinenserne.

Så det er fuldstændig i strid med beslutningen på årsmødet, når Enhedslisten takker ja til en aftale, der stempler “had” mod staten Israel som anti-semitisme. 

Både her og i teksten står der også staten Israel og ikke “det israelske folk”. Antisemitisme er had mod jøder, ikke had mod stater, der regerer over (blandt andet) jøder. Så det er ikke antisemitisme at “hade” staten Israel, da staten Israel ikke er en jøde (eller for den sags skyld en person). 

Fortællingen om at “had mod Israel” er antisemitisme, er derfor noget vås. Det narrativ eksisterer kun med det formål at underminere den propalæstinensiske bevægelse. Når Enhedslisten vælger at stemme for det narrativ, betyder det også, at partiet underminerer den propalæstinensiske bevægelse – og derfor ikke lever op til sin rolle som et propalæstinensisk parti. 

Denne “Aftale om en styrket indsats mod antisemitisme” er et borgerligt værk, som på alle måder går imod Enhedslistens ideologiske grundlag. Den inkluderer hårdere straffe, uretfærdig forskelsbehandling, og den underminerer Palæstinas frihedskamp.

Aftalen går også direkte imod både årsmødebeslutninger og tidligere udmeldinger fra Enhedslisten. Enhedslisten bør derfor ikke støtte aftalen.