Enhedslisten vil udskyde EU-debat

»Debatten tegner til at blive omfattende,« lyder det fra en arbejdsgruppe i Enhedslisten, som derfor anbefaler at udskyde deadline for en ændring af partiets EU-politik.

Af Kim Kristensen

En arbejdsgruppe i Enhedslisten foreslår nu at forlænge deadline for en revision af partiets EU-politik med et år. Forslaget kommer, efter at årsmødet i 2019 vedtog at starte en »partidebat om Enhedslistens analyser af og holdning til EU og internationale samarbejdsstrukturer« med henblik på vedtagelsen af et nyt såkaldt EU-delprogram i 2021.

Arbejdsgruppen advarer imidlertid om, at »debatten tegner til at blive omfattende«. Og indstillingen til hovedbestyrelsen lyder derfor, at debatten om EU-politik først igangsættes i efteråret 2021 – og at konklusionen altså i stedet bliver draget på årsmødet i 2022.

Det er hovedbestyrelsen, som har nedsat en internt arbejdsgruppe bestående af Maja Albrechtsen, Mikael Hertoft, Pelle Dragsted og Finn Sørensen. Gruppen har indhentet en række skriftlige indlæg fra en »række aktører« i debatten om partiets holdning til EU. Indlæg som tyder på »en stor spændvidde med hensyn til analysen af EU og ikke mindst spørgsmålet om, hvilken rolle kravet om Danmarks udmeldelse skal spille«.

»De fleste bidrag udtrykker grundlæggende enighed med analysen i det gældende EU-program, og i at kravet om udmeldelse skal være en del af Enhedslistens politik,« skriver arbejdsgruppen i indstillingen. »Også blandt disse bidrag er der bred enighed om, at vi har brug for en grundig debat om, hvordan vi håndterer kravet om udmeldelse, lige som der er forskellige bud på, hvordan det kan gøres«.

Brexit var wake-up call

Bag forslaget til årsmøde-vedtagelsen står Københavns tidligere socialborgmester, Mikkel Warming. Han er tidligere medlem af partiets hovedbestyrelse gennem mange år, og er modstander af den vedtagne holdning om, at Danmark skal forlade EU. Han mener ikke, at partiets nuværende politik giver et ordentligt bud på, hvordan de grænseoverskridende problemer skal løses. Warming var sidste år en enlig, kritisk stemme i hovedbestyrelsen, da den vedtog Enhedslistens valgprogram til EU-parlamentsvalget. Her blev det slået fast, at Liste Ø ønsker en folkeafstemning om EU-medlemskabet. Bare ikke lige nu. I dag forstår han ikke, at det skal være nødvendigt at forlænge debatten med et år.

»Den aktuelle situation viser jo om noget, hvor vigtigt det er at samarbejde på tværs af grænserne,« siger Mikkel Warming. »Hvad der sker et sted påvirker andre et andet sted. Vi er afhængige af hinanden, og har brug for nogle stærke, internationale samarbejdsstrukturer – også stærkere end i dag, hvor de tydeligvis ikke fungerer godt nok. Derfor trænger vi til debatten, og den kan sådan set kun starte for sent. Så jeg forstår egentlig ikke, hvorfor et flertal vil udskyde den. Men jeg gider ikke hidse mig op over det«.

“Den aktuelle situation viser jo om noget, hvor vigtigt det er at samarbejde på tværs af grænserne… Derfor trænger vi til debatten, og den kan sådan set kun starte for sent”

Mikkel Warming, forslagsstiller

Til gengæld kritiserer Mikkel Warming arbejdsgruppen for i indstillingen samtidig at tage stilling til, hvad der angiveligt ikke er til debat: Nemlig en udmeldelse af EU. I indstillingen hedder det således, at »debatten tager udgangspunkt i det gældende EU-delprogram, særligt i analysen af EU, og spørgsmålet om, hvilken rolle kravet om udmeldelse af EU skal spille i vores politik«. Hvilket han ikke mener er det, som årsmødet vedtog. Vedtagelsen taler kun om at debattere holdningen til EU.

»Det kunne virke, som om ikke alle i arbejdsgruppen har været enig i, at vi overhovedet skal diskutere EU-politikken på ny,« siger Mikkel Warming, som har kaldt det britiske Brexit for et wake-up call. »Vi skal ikke begynde fra scratch, men det er tæt på. Det er således ikke besluttet, at kravet om udmeldelse skal fastholdes. Hvis man mener, at det eksisterende EU-delprogram stort set er godt nok, så vil det jo vise sig tydeligt i den kommende diskussion. Det behøver man jo ikke beslutte på forhånd. Jeg er sikker på, at vi nok skal få debatten, hvilket også var det, som et flertal ønskede på årsmødet, men det er mærkeligt, at nogle i arbejdsgruppen på forhånd prøver at indsnævre debatten«.

Senest har flere skudt skylden for Enhedslistens tilbagegang ved folketingsvalget på EU-parlamentsvalget kort forinden. Her stillede partiet for første gang selvstændigt op, og selv om man fik valgt den tidligere EU-ordfører, Nikolaj Villumsen, var valgresultatet på 5,5 procent af stemmerne ikke prangende. Kun valgforbundet med Folkebevægelsen mod EU, som fik 3,7 procent af stemmerne, sikrede pladsen i Europa-Parlamentet. Resultatet betød samtidig, at Folkebevægelsen mistede sin plads i parlamentet. At de to valg kom så hurtigt efter hinanden, skabte fornyet opmærksomhed om Enhedslistens EU-modstand – en modstand, som et markant mindretal af partiets vælgere ikke deler. Konkurrenten på venstrefløjen, EU-tilhængerpartiet SF, fik til gengæld 13,2 procent af stemmerne.

Ingen blank tavle

Mikael Hertoft afviser kritikken med henvisning til, at det aldrig har været meningen at starte med en blank tavle (hovedbestyrelsesmedlemmet understreger, at han udtaler sig på egne og ikke arbejdsgruppens vegne). I stedet har arbejdsgruppens kommissorie taget udgangspunkt i tre tekster: EU-delprogrammet fra 2016, valgprogrammet fra 2019 og globaliseringsprogrammet fra samme år.

»Det er altså ikke hovedbestyrelsens – eller min – opfattelse, at vi starter forfra,« siger Mikael Hertoft. »Derfor kan Mikkel Warming og andre jo godt foreslå omfattende ændringer af vores politiske linje. Med indhentningen af en række debatindlæg har arbejdsgruppen lige præcis forsøgt at starte diskussionen ved at forsøge at afdække, hvor uenighederne er og blandt andet, at der er brug for en diskussion om, hvordan vi håndterer kravet om udmeldelse. De fleste bidrag udtrykker grundlæggende enighed med analysen i det gældende EU-program, og i at kravet om udmeldelse skal være en del af Enhedslistens politik. Også blandt disse bidrag er der bred enighed om, at vi har brug for en grundig debat om, hvordan vi håndterer kravet om udmeldelse, lige som der er forskellige bud på, hvordan det kan gøres«.

Selv skriver Mikael Hertoft i sit indlæg, at »nøgternt set, så har borgerskabet været i offensiven i klassekampen i årtier og har gennemført en neoliberal politik, som fundamentalt har ændret samfundet«.

»EU har både været et redskab for denne udvikling – og er formet i dens billede,« hedder det. »Det kan vi se i indretningen af Centralbanken, valutaunionen, de fire friheder og nedskæringspolitikken. Kort sagt: EU er en klassestruktur«

Fire stemmer

Ellers spænder indlæggene lige fra Enhedslistens nuværende EU-ordfører Søren Søndergaard og til den tidligere mangeårige, Keld Albrechtsen. Søren Søndergaard understreger, at han stadig er enig i EU-delprogrammets ord om, at »EU er et redskab for at styrke markedskræfterne og kapitalismen på bekostning af demokratiet, lønarbejderne, miljøet og naturen«.

“… vi skal forblive modstandere af det eksisterende EU, at vi skal arbejde for er andet europæisk samarbejde end det eksisterende EU, og at vi – på de rette betingelser – skal kræve Danmark udmeldt af det eksisterende EU”

Søren Søndergaard, EU-ordfører (Ø)

»Af dette følger også, at vi skal forblive modstandere af det eksisterende EU, at vi skal arbejde for et andet europæisk samarbejde end det eksisterende EU, og at vi – på de rette betingelser – skal kræve Danmark udmeldt af det eksisterende EU. Det forhindrer naturligvis ikke – og har aldrig forhindret – at vi arbejder utrætteligt for selv den mindste forbedring inden for EU, så længe vi nu engang er medlem« skriver EU-ordføreren.

Keld Albrechtsen mener derimod, at Enhedslistens krav om en udmeldelse af EU i dag savner folkelig opbakning og »en positiv begrundelse«.

»Opbakningen til kravet om dansk udmeldelse kan ændre sig, hvis det viser sig, at EU står i vejen for løsninger på de afgørende spørgsmål,« skriver Keld Albrechtsen. »Men i dag er det rent teoretiske overvejelser. Forhåbentlig vil den situation aldrig opstå, hvor det vil være relevant at foreslå dansk udmeldelse af EU. For det ville være udtryk for, at vi havde tabt den afgørende politiske kamp om Europas fremtid«.

Det seneste forsøg på radikalt at ændre Enhedslistens EU-politik stod netop Keld Albrechtsen for. Det var i 2002, hvor den daværende EU-ordførers forslag om en mindre dogmatisk EU-linje fik fire stemmer ud af de i alt 165 på årsmødet i Rødovre.

Hovedbestyrelsen har på grund af coronakrisen netop besluttet at udskyde årsmødet – som skulle have været afholdt i pinsen – til efteråret. Der er endnu ikke sat dato på hvornår.

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.