Eternitarbejder får igen afslag på anerkendelse af arbejdsskade – men nylig lungeundersøgelse kan underminere afgørelsen

”Din sygdom kan ikke anerkendes som en arbejdsskade.” Sådan lyder indledningen i et brev til Bjarne Nørgaard Rasmussen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) 8. marts 2024.

Det sker, selv om Bjarne Rasmussen bevisligt har tydelige tegn på asbestose i lungerne og har arbejdet i den mest asbestforurenede del af Dansk Eternit Fabrik.

”Jeg forstår det ikke,” siger Bjarne Rasmussen til Solidaritet. ”Det virker som om, at Erhvervssikringen slet ikke vil forholde sig til, at jeg har arbejdet i en afdeling med massiv asbestforurening, og at der er konstateret asbest i mine lunger.”

En ny lungeundersøgelse kan dog give håb om en genoptagelse af sagen, da der her påvises forkalkninger i begge sider af lungerne – og der derfor ikke længere kræves dokumentation for, hvor meget asbestforurening han har været udsat for.

Kan ikke dokumentere 25 fiberårs asbest-udsættelse

AES’s afslag på anerkendelse af Bjarne Rasmussens lungeproblemer er holdt i generelle vendinger. Men årsagen til afslaget skyldes sandsynligvis, at AES mener at den asbesteksponering, som Bjarne Rasmussen har været udsat for, ligger under de 25 såkaldte fiberår, som AES opererer med som grænseværdi for anerkendelse af arbejdsskade.

Et fiberår svarer til at arbejde i ét år på en arbejdsplads med én asbestpartikel per kubikcentimeter luft. Én fiber per kubikcentimeter svarer til én million fibre per kubikmeter. Da Bjarne Rasmussen arbejdede i Stavmøllen, har målinger vist mellem 3 og 20 fibre per kubikcentimeter. 

”Jeg ved ikke hvor mange fibre, jeg har indåndet,” siger Bjarne Rasmussen. ”Det er mange. Vores arbejde var hårdt slid, så vi brugte meget luft – sikkert mere end hundrede liter i minuttet.” 

I et notat fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital om Bjarne Rasmussens sag hedder det da også, at han ”kan have været udsat for en meget væsentlig asbeststøvspåvirkning, utvivlsomt over det niveau, vi vurderer som tilstrækkeligt til at fremkalde asbestose.”

Men, hedder det videre, ”sandsynligvis under de 25 fiberår, som AES arbejder med som retningsgivende for anerkendelse af arbejdsskader.” 

Notatet er underskrevet af cheflæge Jakob Bønløkke fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. 

Plak i begge sider af lungerne

Det er anden gang, Bjarne Rasmussen får afslag fra AES. Første gang var i 2022 – men trods det ser hans sag ikke ud til at være slut: For sideløbende med at AES i starten af 2024 har behandlet hans sag, har Bjarne Rasmussen været indkaldt til nye undersøgelser på Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital – og resultatet forelå den 21. marts.

Her konstateres det, at Bjarne Rasmussen lungehinder ikke kun er hævede, og at lungespidserne og lungernes mellemvæv er beskadiget, som en lægejournal dokumenterede i 2023. Her dokumenteres også, at han har såkaldt dobbeltsidig pleural plak. Plak er forkalkninger i lungerne på grund af asbest. Bjarne Rasmussen har, står der sort på hvidt, ”udbredte pleurale plaks med forkalkninger bilateralt.”

I AES’s generelle afslag til Bjarne Rasmussen hedder det, at forekomsten af plak i lungerne ikke i sig selv udløser anerkendelse af arbejdsskade. Der skal, hedder det, ”som udgangspunkt være tale om dobbeltsidige pleurale plaques.” 

Det er kun ved ensidig plak, at dokumentation – for at ”der har fundet en asbestudsættelse sted i form af direkte håndtering af, eller tilsvarende meget tæt og risikofyldt kontakt med asbest eller asbestholdigt materiale i nogen tid” – er nødvendig.

Det betyder dog ikke, at AES omstøder sin afgørelse, siger Torben Simoni Jørgensen fra fagforeningen Metal Aalborg, der har bistået Bjarne Rasmussen og hjulpet ham med at anke afgørelsen.

”Bjarne og jeg har anket afslaget, fordi AES’ afgørelse alene bygger på et skøn. AES ignorerer, at arbejdsforholdene på eternitfabrikken er helt unikke. Der findes ingen sammenlignelige arbejdspladser i Danmark med så massiv asbestforurening. Der er ingen tvivl om, at det er derfra, Bjarnes Rasmussens asbestose stammer,” siger han. 

Men sidste lungeundersøgelse viser, at Bjarne Rasmussen har plak i begge sider af lungerne. Betyder det ikke, at AES må anerkende asbestosen som en arbejdsskade?

”Desværre ikke. AES’ procedure er at føre sager helt igennem fra start til slut. Hvis der undervejs kommer nye sundhedsoplysninger, kræver det at en ny sag rejses,” siger han.  

”Jeg har været med til at føre mange sager for arbejdere, der har plak i lungerne. Der skal meget til for at udløse anerkendelse som erhvervsskade og udløse erstatning. Det sker kun i meget sjældne tilfælde, da pleurale plaks normalt ikke giver åndedrætsproblemer. Anerkendelse som erhvervsbetinget lidelse sker kun, hvis kravene i Erhvervssygdomsfortegnelsen er opfyldt,” siger han.

Erhvervssygdomsudvalget er et ministerudpeget udvalg, der løbende indstiller, hvilke sygdomme der kan optages på den såkaldte Erhvervssygdomsfortegnelse.

Fastholder 25 fiberår som norm

Efter afslaget til Bjarne Rasmussen, har AES og Erhvervssygdomsudvalget besluttet at fastholde 25 fiberår som grænse for anerkendelse af asbestose som arbejdsskade.

Det er sket den 20. marts efter fremlæggelsen af en videnskabelig rapport, der gennemgår den nyeste internationale forskningslitteratur om eksponering for asbestforurening og udvikling af asbestose. Rapporten er bl.a. lavet af cheflæge ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Jakob Bønløkke, der var med til at fremlægge rapporten for AES og Erhvervssygdomsudvalget.

I en pressemeddelelse hedder det: ”AES og Erhvervssygdomsudvalget var enige om, at rapporten ikke beskrev ny viden, der gjorde, at der skulle foretages ændringer på fortegnelsen over erhvervssygdomme eller i forhold til forelæggelsespraksis.”

Jakob Bønløkke har tidligere i en artikel i Ugeskrift for Læger argumenteret for en nedsættelse af antallet af fiberår fra 25 til 10.

Det har ikke været muligt for Solidaritet at opnå kontakt til Jakob Bønløkke efter AES’ principbeslutning, men i januar 2024 sagde han til Solidaritet:

“Selv om forskningslitteraturen peger i flere retninger, og der ikke kan konkluderes fuldstændigt entydigt, så tegner der sig alligevel et mønster: Antallet af fiberår bør være langt mindre. Efter min mening også et pænt stykke under ti.”

Det har han så ikke fået overbevist AES og Erhvervssygdomsudvalget om. 

Asbestforurening og manglende udsugning er dokumenteret

Bjarne Rasmussen blev i 1976 ansat på Dansk Eternitfabrik, hvor han i et år arbejdede i Stavmøllen. Det var her sække med asbest blev åbnet, tømt og blandet med andre materialer til cement til eternitplader. Bjarne Rasmussen arbejdede ikke selv med asbest, men med kiselsække, som han lagde på et bånd. Hans arbejdsstation lå 7-8 meter fra stedet, hvor asbestsækkene blev tømt.

”Der var sat udsugning op ved anlægget, hvor asbestsækkene blev hældt i cementblandingen. Men rørene var tit stoppede, så udsugningen ikke fungerede,” siger han. 

Det er ikke blot en løs påstand. Den danske erhvervshistorieker, professor Kurt Jacobsen, har i bogen ”Asbest: magisk mineral og dræberstøv – asbestskandalen på Dansk Eternit-Fabrik” med kildemateriale fra Arbejdstilsynet dokumenteret, at udsugningsanlægget op gennem 1970’erne ofte kørte på halv kapacitet, og nogle gange var helt ude af drift. 

I bogen fortæller Kurt Jacobsen, at Stavmøllen oprindeligt blev etableret som arbejdssted for at indkapsle asbestforureningen. Den blev indviet 1961 som erstatning for den såkaldte Kollergang. Men målinger på fabrikken viste op igennem 1960’erne og 70’erne, at Stavmøllen ikke have stoppet problemet. 

Bjarne Rasmussen siger, at der i Stavmøllen var en port direkte ud til det fri. Det hvirvlede støv op, når porten blev åbnet.

”Der lå asbest overalt,” siger han, ”men det værste var nok svævestøvet, der var fuld af mikroskopiske asbestpartikler.”

Også det er dokumenteret i Jacobsens bog. Rapporter fra Arbejdstilsynet fortæller, at selv om det i 1976 blev påbudt at rengøre produktionslokalerne med støvsugere tilsluttet en central tank til asbeststøvet, var rengøringen sjusket. Tørfejning af lokalerne fortsatte helt til slutning af 1980’erne, skriver Kurt Jacobsen.

Selv om asbestproblematikken først blev taget op som et problem i medierne i løbet 1970’erne, har det forfulgt Dansk Eternit Fabrik siden fabrikkens opstart i 1928.  Fabrikken var et selvstændigt aktieselskab med FL Smidt som hovedaktionær – og det fremstillede asbestholdige eternitplader helt frem til 1986. Fabrikken lukkede helt i 2004.

Allerede ved eternitfabrikkens start var der viden om asbests farlighed. Der blev i løbet af 1930’erne, 40’erne og 50’erne dokumenteret utallige tilfælde af asbestose blandt de ansatte, men resultaterne blev hemmeligholdt – ikke kun for offentligheden, men også de ansatte. Trods utallige påbud fra myndigheder og gyldne løfter fra ledelsen om forbedring af arbejdsmiljøet forsvandt problemet aldrig. 

Asbestforureningen ramte ikke kun de ansatte på fabrikken, men også eternitarbejdernes pårørende og beboerne omkring fabrikken. Flere ægtefæller er døde af asbestrelaterede sygdomme, fordi arbejdstøj blev taget med hjem. Så sent som i 2019 kom det frem, at 38 tidligere skoleelever fra fire folkeskoler nær fabrikken var døde af lungehindekræft, en kræftform, der – som det hedder i lægesprog – er ”kausalt” forbundet med asbest.