EU skuffer – igen – i kampen mod skattely

Skattely er et problem, der er så stort, at selv den absolut-ikke-venstreorienterede organisation IMF anslår, at de koster samfundene mellem 500 og 600 milliarder dollar hvert eneste år.

Multinationale selskabers brug af skattely i EU står for næsten 90 procent af de skatteindtægter, Dannmark mister. I sådan en situation er det besynderligt, at EU’s sorte liste over skattely skrumper gang på gang, uden at problemet med skattely synes at skrumpe. Noget stemmer ikke.

Historien om EU’s svigt med skattely er i allerhøjeste grad historien om, hvordan EU-landenes regeringer svigter deres egne ord og løfter. For hvor mange ministre og regeringer er glade for at tale om en indsats mod skattely, så derfor ender de som oftest med at gøre forsvindende lidt, når det kommer til stykket.

Forsvindende lidt på en forsvindende lille liste

Netop at gøre forsvindende lidt, er også sådan man bedst kan kategorisere EU’s seneste tiltag i kampen mod skattely. Den så dagens lys tirsdag 8. oktober, da EU’s Ministerråd offentliggjorde en ny udgave af EU’s Sorte Liste over lande der fungerer som skattely.

Noget af det første, der springer i øjnene ved den nye liste, er, at den er skrumpet. Det er sket mange gange, siden den første sorte liste blev offentliggjort i 2017.  Fra 17 lande i den første udgave, er vi nu – efter at Antigua & Barbuda er fjernet – nede på kun 11 lande: Amerikansk Samoa, Amerikanske Jomfruøer, Anguilla, Fiji, Guam, Palau, Panama, Rusland, Samoa, Trinidad & Tobago, og Vanuatu.

Det er et stort problem, at listen er så kort. De fleste af verdens skattely er nemlig ikke med på listen. Sammenligner man listen eksempelvis med den seneste liste fra den international anerkendte organisation Tax Justice Network, over The world’s Biggest enablers of corporate tax abuse, bliver det hurtigt klart, hvor galt det står til.

Følger man den liste, skal man helt ned til nummer 28 for at finde det første land fra EU’s sorte liste, nemlig Panama. Meget belejligt indeholder EU’s egen liste heller ingen lande fra EU selv – selvom flere EU-lande faktisk er blandt verdens største skattely.

Det kan ikke være rigtigt – men det er det

Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at EU’s regeringer år efter år undlader at handle mod skattely. Den mangel på handling har klare konsekvenser: Regningen ender hos helt almindelige mennesker.

Skattely betyder, at de med færrest penge ender med at skulle betale for endnu en dyr bil, endnu en luksuslejlighed eller en ny yacht til dem, der har allermest. Det holder ikke.

Det kan være svært ikke at få den tanke, at en af grundende til den manglende handling er, at flere EU-lande – især Luxembourg, Holland og Irland – selv er kæmpestore skattely og derfor kun har mindre interesse i at løse problemet.

Både den nuværende og tidligere danske regeringer med Venstre og Socialdemokratiet i førersædet er blandt dem, der har svigtet.

Den danske regering har direkte indflydelse på den sorte liste, men på trods af at f.eks. socialdemokratiske ministre i årevis har bebudet at nu ville de gøre noget, så sker det aldrig.

Samtidig har man gang på gang nægtet at lave en mere ambitiøs national sortliste over skattely. Det er simpelthen for dårligt, og det er et svigt, som helt almindelige mennesker ender med at betale regningen for.