EU-topmøde: Krig i øst og handelskrig i vest

Der er flere knaster i forbindelse med en optagelse af Ukraine i EU. Ukraine er og vil i mange år være hårdt ramt af korruption og problemer med hensyn til “rule of law”. Optagelsesforhandlinger er et politisk signal til Rusland om, at Europa står bag Ukraine.

Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov har tidligere sagt, at Rusland i princippet ikke er imod Ukraines optagelse i EU – sikkert i forvisning om, at det vil skabe internt splid og koste EU dyrt. Omkostningerne ved at genopbygge Ukraine skønnes at være på vej til at udgøre 500 mia. dollars. EU vil komme til at bære langt de fleste udgifter, når der engang måtte blive fred i Ukraine.

Billigt og dårligt ukrainsk korn

EU er mærket af “udvidelsestræthed”, men føler sig tvunget til at give Ukraine et perspektiv for medlemskab. Flere EU-lande er skeptiske over for at starte optagelsesforhandlingerne her og nu, men kun Ungarn har truet med at nedlægge veto.

De skeptisk indstillede lande – herunder Østrig og Slovakiet – går ud fra, at forhandlingerne vil trække ud i årevis. I ugerne op til topmødet udbrød der en regulær økonomisk “krig” mellem Ukraine og de centraleuropæiske lande (de såkaldte Visegrad-lande) om vilkårene for Ukraines eksport af korn til EU og om lastbiltransport til og fra Ukraine.

På et møde for nylig mellem Visegrad-landenes landbrugsorganisationer blev der rejst hård kritik af liberaliseringen af Ukraines eksport af korn til EU. Kvaliteten af Ukraines fødevarer og korn er dårlig, og priserne er meget lave. Omkostningerne i form af lønninger og jordpriser er langt under niveauet i EU.

Striden om de ukrainske lastbiler

Striden om ukrainske lastbilers adgang til EU via Polen er et problem af den samme type. EU og især Frankrig har før haft et lignende problem med det, som Frankrigs præsident Emmanuel Macron i 2017 kaldte unfair konkurrence og “social dumping” fra polske lastbilchauffører. Polen anklager ukrainske chauffører for det samme, social dumping.

Den gennemsnitlige løn for en ukrainsk chauffør er 700 euro om måneden. En polsk chauffør tjener i gennemsnit 2.500 euro om måneden. Polen kræver en tilbagevenden til tilstanden før krigen i Ukraine. Dengang skulle der gives tilladelse til hver transport, og der skulle fastlægges et loft over omfanget af ukrainske lastbilchauffører.

Siden EU i 2016 og 2022 liberaliserede reglerne, er omfanget af ukrainske transporter eksploderet og på vej op til 800.000 om året, alt imens antallet af polske lastbiltransporter i Europa er nedadgående. Ukraine mener, at de polske lastbilchaufførers blokade langs grænsen koster landet omkring 400 mio. euro om året og har indbragt sagen for WTO, den internationale handelsorganisation.

EU har givet Polen og andre central- og østeuropæiske lande ret til at indføre restriktioner frem til juli 2024. Det er usikkert, hvad der derefter vil ske.

Ukraine skal have rigtig mange penge fra EU

EU-Kommissionen har for de kommende år foreslået omfattende støtteordninger for Ukraine, bl.a. en særlig støttefond på 50 mia. euro for årene 2024-2027. Hvis Ukraine bliver medlem, viser beregninger, at medlemskabet vil koste EU mellem 18 og 27 mia. euro ekstra.

Polen får op mod 18 mia. euro om året fra EU, mens landet indbetaler 4.6 mia. euro. Det er klart mindre end det, Ukraine står til at få, selv uden medlemskab af EU. Nogle lande står altså til at modtage en mindre del af EU’s samlede midler, hvis Ukraine bliver medlem.

Spørgsmålet om Ukraines optagelse i EU drejer sig dybest set om geopolitik, økonomi og om, hvordan EU skal opbygges efter en udvidelse, som i sidste ende kan betyde, at EU kommer til at bestå af 36 lande.

Det stiller krav om ændringer i EU’s budgetregler og til indholdet af EU’s landbrugsordninger. Tyskland og flere andre lande vil kræve traktatændringer, der betyder overgang til flertalsafgørelse i stedet for enighed i flere vigtige emner. Det er store ændringer, som det bliver svært at nå til enighed om.