Eurovision skal ikke være en scene for folkemord

Vi i Israel out of Eurovision har opfordret de danske deltagere og den danske finalist til at trække sig. Vi har delt vores budskab både online, i diverse medier og på gaden. Det har vi gjort, fordi vi nægter at acceptere normaliseringen af Israels folkedrab fra Eurovisions scene i Malmø.

Israel har fra start gjort deres ønske om en etnisk udrensning i Palæstina tydeligt, og der kan ikke være nogen tvivl om hverken Israels intentioner eller handlinger. Før oktober 2023 opretholdt Israel allerede en brutal og ulovlig besættelse og bedrev apartheid mod det palæstinensiske folk. Før oktober 2023 havde Israel allerede dræbt over 200 palæstinensere det år.

Siden da har Israel sønderbombet og invaderet Gaza, blokeret for adgang for mad og nødhjælp, begået utallige krigsforbrydelser og dræbt over 35.000 mennesker – herunder over 13.000 børn – i Gaza alene.

Både Den Internationale Domstol og FN’s særlige rapportør for de palæstinensiske områder har vurderet, at der er grund til at anse Israels operation i Gaza som et folkedrab. Israel har ignoreret Den Internationale Domstol og FN’s sikkerhedsråds krav om beskyttelse af civile, befrielse af tilbageholdte palæstinensere og våbenhvile.

Senest har Israel igangsat en invasion af Rafah – et lille område af Gaza hvor Israel har samlet det meste af Gazas tilbageværende befolkning. Der opholder over en million mennesker sig med minimal adgang til mad, vand og ly. De har ingen steder at flygte hen. Alt dette er foregået i Eurovision-ugen, mens Israel har gjort klar til at deltage i sangkonkurrencen.

Udeluk Israel fra det gode selskab

Gennem deres deltagelse i Eurovision forsøger Israel at promovere sig selv som et progressivt, liberalt demokrati og som et folkeligt land med plads til og respekt for sameksistens og forskellighed. Israels deltagelse i Eurovision er altså med til at hvidvaske Israels forbrydelser i en fest af glimmer, farver og musik.

Israel prøver også at sprede deres narrativ eksplicit gennem deres sangtekster, som de efter EBU’s (European Broadcasting Union, som arrangerer Eurovision, red.) ønske har måttet ændre flere gange, fordi de var for politisk ladede. En israelsk talsperson har udtalt, at det er vigtigt for Israels image at være med i Eurovision. Når Israel flere gange har været villig til at ændre i sangteksterne, understreger det, at landet får noget ud af at deltage.

Det er altså ikke ligegyldigt, at de har fået lov at deltage, og en udelukkelse havde været både moralsk passende og betydningsfuld. EBU burde have taget den rigtige beslutning og udelukket Israel fra Eurovision. Da de ikke gjorde det, burde medlemskanalerne, herunder DR, have krævet dem ud, ligesom de tidligere har krævet Rusland udelukket fra Eurovision.

Når myndighederne ikke vil, må folket træde til

Da både EBU og DR svigtede deres basale moralske forpligtelser over for menneskerettigheder og international lov, måtte vi som folk træde til og tydeligt markere, at vi ikke accepterer hykleriet.

Eurovision skal ikke være en platform for folkemord. Derfor har vi opfordret både deltagere og seere til at boykotte Eurovision, så længe Israel er med. Det vil vi gøre, indtil Israel respekterer folkeretten, international lov og palæstinensernes ret til liv, frihed og værdighed.

Boykot er en ikkevoldelig og effektiv modstand, der er mulig og tilgængelig for de fleste. I dette tilfælde kan man deltage blot ved at lade være med at se showet. Dermed retter man sin opmærksomhed væk fra Israels narrativ og forsøg på at distrahere og vender den mod virkeligheden for Israels ofre. For palæstinenserne, der udsættes for Israels folkedrab, fortjener vores fulde opmærksomhed og solidaritet.

Boycot, divest, sanction

Det er ikke noget nyt at opfordre til boykot af stater, der begår forbrydelser mod menneskeligheden. Boykot spillede en betydelig rolle i bevægelsen mod apartheid i Sydafrika for årtier siden.

Det er her, den palæstinensisk-ledede Boycot, Divest, Sanction (BDS) bevægelse, som har opfordret til en boykot af Eurovision, har taget sin inspiration. Der er grundlag for at sammenligne Israel og datidens Sydafrika med det forbehold, at Israel lige nu også begår folkedrab.

Lighederne ses også i argumenterne mod boykot af Eurovision. Flere deltagere, som ellers gerne vil fremstå progressive og medmenneskelige, har afvist at boykotte Eurovision med henvisning til, at Eurovision skulle være apolitisk, endda at kunst og musik skulle være apolitisk.

Lignende argumenter kunne man for mange år siden høre fra kunstnere, der insisterede på at spille i Sydafrika. Men dengang som nu er det ikke musikkens samlende kraft og en benægtelse af racismens og voldens virkelighed, der vil bringe os fred og retfærdighed. Dengang som nu kalder situationen på international solidaritet og en omfattende boykot.

Solidariteten stopper ikke med Eurovision

Selvom det ikke er lykkedes at vække den solidaritet og integritet blandt EBU og Eurovisions deltagere, så er det ikke ensbetydende med, at kampagnen har fejlet. Tværtimod har kampagnen mobiliseret massevis af mennesker på tværs af landegrænser til at sige fra over for Israels deltagelse og påkaldt opmærksomhed på Israels folkedrab. Det er svært at forestille sig, at dette års Eurovision vil blive husket for andet end en folkedrabsudøvende stats deltagelse.

Kampagnen er en del af en omfattende solidaritetsbevægelse, som ofte bliver karakteriseret som aggressiv og vred. Men vores vrede er forankret i en dyb kærlighed til liv og retfærdighed og en forpligtelse over for vores medmennesker. Det er en kærlighed, der forener os på tværs af grænser og identiteter – på trods af forsøg på at spille os ud mod hinanden.

Denne solidaritetsbevægelse stopper ikke med Eurovision. Israels fortsatte og tiltagende undertrykkelse og vold mod palæstinenserne må mødes med tiltagende modstand. Vi ser allerede krav om udelukkelse af Israel fra andre internationale konkurrencer og kulturbegivenheder.

Vi ser krav om boykot af israelske varer og en massiv indsats for at informere om, hvilke virksomheder der profiterer på besættelsen. Vi ser studerende slå lejr for at kræve boykot af israelske akademiske institutioner for deres bidrag til undertrykkelsen og kræve, at universiteter trækker investeringer ud af ulovlige bosættelser og ud af Israel. Og vi ser det overalt i verden.

Vi ser en grænseløs solidaritet. Vi ser en anden verden blive mulig. Kampen fortsætter og stopper ikke, før den er vundet. Palæstina vil blive frit.