Eventyret om det rene drikkevand

Kjeld Hansen skælder i sit indlæg 9. august 2023 ud på moderne landbrug pga dets brug af plantebeskyttelsesmidler (såkaldte pesticider). Han vil gerne fremhæve sin egen virksomheds økologiske driftsform som redningen.

Desværre leder det ofte læseren til at tro, at drikkevand i Danmark altid har været rent, og at det kun er plantebeskyttelsesmidler der er problemet. Men sådan er det desværre ikke.

Helt naturligt indeholder alt grundvand i Danmark stoffer som bor, zink, jern og mangan – og det i langt større mængder end de kravværdier, man har fastsat for plantebeskyttelsesmidler. Disse kravværdier skal sikre, at der ikke er sundhedsmæssige problemer ved små fund.

Bor er et effektivt svampemiddel og baktericid, og bruges f.eks. som træbeskyttelse og imod myrer – og er dermed et pesticid. Zink er effektivt imod bakterier og alger, så det er reelt også et pesticid. Jern er effektivt imod f.eks. snegle og bruges i sneglegift. Igen et pesticid. Og mangan er effektivt imod svampe – så også her er der tale om et pesticid.

Problemet med vores “rene, sunde, gode drikkevand” er altså ikke, at der er pesticider i det – for det er der alle steder. For alle stoffer gælder det, at det er mængden, der gør dem til gifte.

Alle stoffer der i sidste ende havner i grundvandet, kan potentielt være problematiske. Og da målemetoderne til at finde menneskers efterladenskaber er ekstremt fintfølende, kan man måle snart sagt alle former for aktivitet på overfladen i vores grundvand. Ikke kun moderne landbrug.

På den måde kan man genfinde rester fra biler, industri og privat aktivitet – f.eks. sæbe, træbeskyttelse og koffein! Ja, man kan sågar se rester af økologisk drift af markerne i vores grundvand. Man “redder” ikke grundvandet fra sådanne små forekomster ved at forsage moderne og effektiv landbrugsdrift.

Men kunne man ikke bare dyrke jorden økologisk, bare for en sikkerheds skyld? Jo. I princippet kunne man godt. Det ville i praksis betyde, at vi skulle bruge mindst 50 procent mere landbrugsjord. Altså have meget mindre plads til naturen. At fødevarepriserne ville stige 30-50 procent, og så bliver der mindre råd til velfærd, sundhedsvæsen, skoler, ældrepleje og fritidsaktiviteter.

Og det ville betyde at fødevarespildet ville blive højere, fordi holdbarheden af økologiske produkter generelt er kortere, og der er større frasortering af økologiske produkter efter produktion.

Så ud fra et logisk, fremtidsorienteret, solidarisk synspunkt er det ekstremt egoistisk at insistere på økologi over alt. Bevares, de rige vil nok vælge det og pudse glorien med, at de “skåner grundvandet” – men i praksis er det langt mere bæredygtigt og fremtidsorienteret at vælge moderne landbrug – som naturligvis skal fortsætte udviklingen imod endnu mere skånsomme metoder og midler i fremtiden.

Landbruget har allerede skåret brugen af f.eks. gødning og pesticider ned til omtrent det halve over de sidste 30-40 år. Udviklingen går konstant imod mere nedbrydelige og selektive midler, med lav giftighed for mennesker og dyr. Fortsæt den vej. Det vil være det bedste for alle parter. Både naturen og samfundet.