Faglig aktion gav pote: Stor entreprenør påtager sig kædeansvar

Indgangene til Københavns Kommunes byggeri af Damhusengens Skole i Vanløse blev natten til torsdag 11. april iklædt tunge jernkæder og blafrende røde flag.

Ikke lang tid efter – kort før solopgang kl. 05:45 – myldrede det frem med omkring 50 mænd og enkelte kvinder fra fagbevægelsens bagland. Bevæbnet med løbesedler, bannere, musikanlæg og en kaffevogn med teksten ”arbejdere i bevægelse” etablerede de en fysisk blokade af byggepladsen.

Aktionen var indkaldt anonymt via sms, og havde til formål at protestere over det litauiske firma, UAB Topsity, som ifølge de faglige aktivister betaler deres tømrersjak under 100 kroner i timen for en 55-timers arbejdsuge på den kommunale plads.

Stemningen er anspændt og afventende. Politiet kan ankomme når som helst. Og imens spreder utålmodigheden sig blandt de stadig flere håndværkere, der står modløse og kigger på længere nede ad vejen, mens de venter på at begynde deres arbejdsdag inde på pladsen. 

Ved 10-tiden bliver blokaden pludselig hævet.

Det sker til lyden af klapsalver og jubelråb, da det går op for blokadevagterne, at hovedentreprenøren, Enemærke og Petersen, har indgået en overenskomst med 3F’s forhandlere, som holder virksomheden juridisk og økonomisk ansvarlig for alle deres underentreprenører – herunder det litauiske tømmerfirma.

Altså en aftale med kædeansvar. Et krav der står øverst på fagbevægelsens ønskeliste i kampen mod social dumping i byggebranchen – og kan blive et hovedkrav til overenskomstforhandlingerne næste år.     

”Resultatet er en kæmpe sejr og præcis det, vi ønskede at opnå. Det er jo vores levebrød, det drejer sig om, fordi vi som danske bygningsarbejdere ikke kan konkurrere på de her vilkår på den lange bane. Det lykkedes at presse hovedentreprenøren til forhandlingsbordet ved at lukke ned for produktionen og ramme dem på pengepungen”, fortæller den fagligt aktive tømrer, Jonas Brynnum, med et smil til Solidaritet.

Konflikt og sociale klausuler

Faglig sekretær og forhandler på vegne af 3F’s Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF), Rasmus Kreutzmann, i sagen om skolebyggeriet i Vanløse glæder sig også over torsdagens resultat.

Aftalen mellem hovedentreprenøren, Enemærke og Petersen, og 3F, betyder nemlig, at han nu får overleveret time- og lønsedler, mandskabslister, kontrakter og andet relevant materiale, der kan afklare om der er grundlag for at rejse erstatningssag på vegne af de underbetalte litauere.

“Det er altid dejligt, når nogen står på mål for de aftaler, der gælder på byggepladsen, og vi kan nu holde hovedentreprenøren ansvarlig, hvis vi kan dokumentere nogle uregelmæssigheder”, siger Rasmus Kreutzmann til Solidaritet.   

Han understreger, at 3F ikke har været involveret organisering af blokaden, som han betegner som en ”uanmeldt demonstration arrangeret af faglige aktivister”.

Samtidig oplyser han, at det udskældte litauiske firma optræder på FH’s såkaldte konfliktliste. Årsagen er, at firmaet nægter at indgå overenskomst og har ignoreret fagbevægelsens gentagne forsøg på dialog om deres ansattes vilkår.

Derfor har fagforeningsorganiserede bygningsarbejdere faktisk helt lovlig ret til at nægte at arbejde på en byggeplads, hvor firmaet er til stede, fordi det er omfattet af et konfliktvarsel.  

Den faglige sekretær fra BJMF fortæller, at hovedentreprenøren i Vanløse formentlig har været ekstra lydhør overfor fagforeningens ønsker, da det er fast praksis, at alle firmaer, der løser større opgaver for Københavns Kommune underskriver en kontrakt, som har tilføjet en social klausul, hvor overholdelse af ordentlige arbejdsvilkår er et krav.

”Trods de gode intentioner fra kommunens side, så er deres kontrolsystem tilsyneladende ikke fintmasket nok”, vurderer Rasmus Kreutzmann.

Det synspunkt deler aktivisten Jonas Brynnum. Han tillægger dog ikke de store firmaers hensigtserklæringer særlig stor betydning.  

”De sociale klausuler er fine på papiret. Men hvis ingen håndhæver dem og det ikke har nogen konsekvenser at bryde dem, så er det et problem. Vi ved, at de store entreprenører altid vil forsøge at spare og svindle, hvor de kan, for at få mest mulig profit til sig selv”, siger Jonas Brynnum til Solidaritet.  

Toppen af isbjerget

Sagen fra Vanløse er langt fra enestående.

Der er en stigende tendens i byggebranchen til at store velrenommerede bygherrer og entreprenørvirksomheder benytter sig af lyssky underfirmaer, som ansætter udenlandsk arbejdskraft, der undergraver overenskomstsystemet, og de danske løn- og arbejdsvilkår. 

Det kan man læse i en rapport fra sidste år lavet af Aalborg Universitet i samarbejde med Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT), som er en faglig samarbejdsorganisation for syv forbund under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Her fremgår det, at antallet af migrantarbejdere i den danske byggebranche er steget med 300 procent de seneste ti år, og at denne gruppe er særligt sårbar overfor udnyttelse og arbejdsulykker.

Så sent som dagen før aktionen i Vanløse blev en opsigtsvækkende sag afgjort i Voldgiftsnævnet anlagt af 3F. Den handlede om forholdene på byggeriet af Storstrømsbroen i Vordingborg, hvor 160 rumænske og italienske ansatte ifølge dommen blev snydt for mindst 10 millioner kroner i løn. 

Vejdirektoratet er bygherre på broprojektet, men deres egen kontrol opdagede aldrig, at der foregik systematisk snyd med lønsedler. Det skete først da fagforeningen gik ind i sagen.       

”Vi formår jo kun at afdække toppen af isbjerget, fordi virksomhederne gør alt, hvad de kan, for at skjule, hvordan de i virkeligheden behandler vores udenlandske kolleger, der af frygt for fyring og repressalier sjældent tør stå frem”, udtaler konsulent Michael Severinsen, som har ført sagen på vegne af 3F’s Byggegruppe, til TV2.

Som tidligere omtalt her på Solidaritet, valgte faglige aktivister fra Københavnsområdet i sidste måned at blokere en byggeplads i Nordhavnen, hvor MT Højgaard er hovedentreprenør på opførelsen af et nyt hovedkvarter for AP Pension og Nykredit.

Også her lød kravet på kædeansvar.

Indsatsteam har besøgt skolebyggeri

Både i Københavns Kommune og hos byggemastodonten MT Højgaard, der er den egentlige ejer af entreprenørfirmaer Enemærke og Petersen, er man opmærksom på situationen og tager den meget alvorligt.

”Vi i MT Højgaard Holding A/S er tilfredse med den resolutte indgriben fra Enemærke & Petersens side, da man blev bekendt med blokaden. Der er blevet indgået en aftale med 3F, der blandt andet indebærer, at der nu bliver iværksat en kontrol af løn- og arbejdsvilkår hos de underentreprenører, hvor det er aktuelt,” skriver firmaets presseafdeling i en mail til Solidaritet.

”Vi har allerede et kædeansvar i vores kontraktuelle forpligtelser med bygherre (Københavns Kommune, red.) og det er et ansvar vi er meget bevidste om. Vi vil derfor omgående iværksætte en undersøgelse, der skal afdække om arbejdsklausulen er blevet overholdt,” lyder det fra MT Højgaard.

Københavns Kommunes økonomiforvaltning oplyser via en pressemedarbejder, at kommunens indsatsteam mod social dumping, ”løbende har været på fysiske kontroller på Damhusengens Skole og har på baggrund af konkrete risikovurderinger igangsat flere dokumentkontroller for at afdække eventuelle underbetalinger. Indsatsteamet har ikke tidligere fundet overtrædelser på projektet, men er opmærksomme på den konkrete sag.”

Om den generelle indsats på området oplyser man:

”Københavns Kommunes Indsatsteam mod Social Dumping har siden 2018 ført kontrol med kommunens leverandører i forhold til overholdelse af kommunens sociale klausuler. I 2023 har Indsatsteamet gennemført over 600 kontroller af arbejds- og uddannelsesklausuler hos kommunens leverandører. I 148 tilfælde fandt Indsatsteamet overtrædelser af kommunens klausuler.”

Læs mere om indsatsen på Københavns Kommunes hjemmeside.

Christiansborg: Arbejdsplan og lovforslag

Problemet med social dumping og debatten om kædeansvar er også et emne, som optager politikerne på Christiansborg.

I forbindelse med Regeringens arbejdsmiljøaftale fra marts 2023 blev der oprettet en tværfaglig arbejdsgruppe med repræsentanter fra Politiet, Skat og Arbejdstilsynet. En specialenhed, der ledes af Arbejdstilsynet, er allerede er gået i gang med at være opsøgende på byggepladser og understøtte myndighedernes indsats imod skattesnyd, illegal arbejdskraft og social dumping på et nationalt plan.

En indsats der med aftalen får tilført 700 millioner, hvoraf de 36 millioner kroner skal bruges på at udarbejde en ny handleplan på området.

”Vi kommer med næste skridt i kampen mod social dumping, når handleplanen kommer. Jeg er optaget af, at vores myndigheder har nogle redskaber, sådan at de kan gøre deres arbejde. Så når der er en lov, der skal overholdes, eller den bliver brudt, så har de også nogle redskaber i kassen, der gør, at de kan komme efter dem, der snyder. Ligesom myndighedsindsatsen også hele tiden udvikles, så gør vores politiske svar på det også”, sagde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til A4 Arbejdsmiljø i denne uge.

På den parlamentariske venstrefløj venter man ikke på den annoncerede handleplan og ønsker allerede nu at gå mere håndfast til værks.

8. februar fremsatte Enhedslisten et beslutningsforslag i Folketinget, som skulle lovfæste kravet om kædeansvar ved at ”sikre, at hovedleverandører og -entreprenører gøres økonomisk ansvarlige for underleverandørers og -entreprenørers forsømmelser i forhold til skat, arbejdsmiljølovgivning m.v.”

Der var der ikke flertal for. Det får dog ikke partiet til at opgive kampen.

”For at forhindre social dumping, snyd og svindel er det Enhedslistens klare holdning, at det er nødvendigt med et system, der kan forsvare den danske arbejdsmarkedsmodel. Vores forslag om et kædeansvar sikrer, at de aftalte vilkår mellem arbejdsgiver og arbejdstager overholdes af alle og ikke underbydes. Ved ikke at anerkende kædeansvar er man med til at undergrave den danske model, fordi man dermed ikke anerkender, at de aftalte vilkår skal overholdes af alle”, udtaler partiets arbejdsordsfører Victoria Velasquez, til fagbladet Fagligt Fokus om forslaget.