Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
26. juni. 2024

Femernbyggeriet – hvordan indkvarterer man 2.800 udenlandske arbejdere?

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) havde inviteret pressefolk og kandidater til EU-parlamentsvalget til Lolland for at se nærmere på Femern-byggeriet. Her er det nemlig lykkedes at få en meget stor arbejdsplads med en overvægt af udenlandske arbejdere til at fungere med overenskomstforhold. Men de boligforhold, som arbejderne lever under, møder kritik

Villy Søvndal fra SF og Per Clausen fra Enhedslisten foran Fagforeningernes Hus ved Femern-byggeriet. Foto: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Den kommende forbindelse mellem Danmark og Tyskland er et enormt byggeprojekt. Med en længde på 18 kilometer bliver det verdens længste sænketunnel, og det er det største byggeprojekt i Danmarkshistorien. Projektet er støttet med 8 milliarder kroner af EU’s projekt Connecting Europe, som skal forbedre transporten over det europæiske kontinent.

Byggeriet finder sted i fem store haller, hvor de 217 meter lange tunnelelementer bygges, inden elementerne på sindrig vis samles og transporteres til Østersøens bund. Byggepladsen er så stor, at den har gjort Lolland 3 kvadratkilometer større, end øen var før projektets begyndelse i 2020.

Med disse dimensioner er det ikke overraskende, at byggeprojektet har brug for arbejdere. Mange arbejdere.

En meget lille del af Femern-byggeriet. Foto: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Ordnede forhold

For tiden arbejder omkring 2.800 arbejdere på Femern-forbindelsen. De er ikke ansat direkte af det danske, statsejede selskab Sund & Bælt – som er den overordnede bygherre – men af forskellige konsortier, som har vundet udbud om de forskellige dele af Femern-forbindelsen.

De fleste af disse arbejdere er ikke danskere. De er udlændinge – og i altovervejende grad østeuropæere, som er flyttet midlertidigt til Danmark for at arbejde på byggeriet.

Modsat ved andre større byggeprojekter arbejder arbejderne på Femern-forbindelsen under overenskomst. Processen med at få alle entreprenørerne til at indgå overenskomster var ikke uden gnidninger, men resultatet er, at arbejderne i dag arbejder på en 3F-overenskomst, og de får op til 198 kroner i timen for arbejdet.

Der har dog også været faglige konflikter i forbindelse med Femern-byggeriet. I sommeren 2022 strejkede over 400 arbejdere i en konflikt om lønforholdene på pladsen. Konflikten endte efter nogle dage med, at lønforholdene blev forbedret, og arbejderne fik flere krav gennemført.

The Village

Da vi kørte rundt på byggepladsen, kom vi forbi et indhegnet område umiddelbart udenfor, hvor lange rækker af skurvogne, som var stablet oven på hinanden, lå bag en indhegning. Et sted stod nogle håndfulde mænd med korslagte arme og kiggede ud på bussen, der var fyldt med politikere og mediefolk.

Området, hvor mændene stod, var FLC Village. Det er det område, hvor de udenlandske arbejdere bor, mens de arbejder på Femern-byggeriet. Her er 1.344 ganske små boliger fordelt på skurvognene. Stedet beskrives sådan her på Femern-byggeriets hjemmeside:

”De mange tusinde medarbejdere, der opfører Femernforbindelsen, har gode boligforhold. Et ordentligt sted at bo med adgang til gode faciliteter, varieret kost og uforstyrret søvn er afgørende for den enkelte medarbejders levevilkår.”

Sådan indkvarterer man 2.800 udenlandske arbejdere

Man kan som udenforstående ikke komme ind at besøge FLC Village. Men Astrid Laura Dam Jensen har skrevet speciale på RUC om containerbyen. I dag er hun videnskabelig assistent på Institut for Mennesker og Teknologi, Mobilitet, Sted og Urbane Studier ved RUC – og noget mere kritisk over for arbejdernes indkvartering.

”De fysiske forhold – som i princippet er gode – har den slagside, at selve det at håndhæve at arbejderne bor her, fratager arbejderne forskellige grader af frihed. De arbejdere, jeg har talt med, føler sig isoleret. De må ikke lave deres egen mad, de må ikke få besøg af gæster, de overvåges af over 100 kameraer både inde og ude, de bor bag hegn, hvor de skal identificere sig med et ID-kort til en sikkerhedskarrusel for at komme ind”, skriver Astrid Laura Dam Jensen i en mail til Solidaritet.

Pressechef for Femern A/S, Jens Villemoes oplyser i en mail til Solidaritet, at arbejderne ikke må lave egen mad på grund af brandfaren. Han understreger ligeledes, at videoovervågningen kun finder sted på fællesarealer og af hensyn til sikkerheden for beboerne og deres ejendele. Optagelserne slettes og bliver kun brugt, hvis der er en hændelse, som skal efterforskes.

Astrid Laura Dam Jensen understreger også, at der er positive elementer ved FLC Village:

”Faciliteterne er i sig selv rigtig gode. Med FLC Village har man sikret arbejderne bedre fysiske forhold, fordi arbejderne her har adgang til eget bad og toilet på værelset og ikke skal dele seng med nogen i løbet af deres skift. De vil typisk være 28 dage i FLC Village og 14 dage i eget hjem, hvilket i de fleste tilfælde er uden for Danmark.”

Pressechefen fra Femern A/S, Jens Villemoes skriver i sin mail, at FLC har taget ved lære af andre byggeprojekter og lavet en række minimumskrav til arbejdernes boliger. De skal sikre bedre boligforhold. Det står arbejderne frit for at flytte, hvis de kan finde et andet sted, der lever op til minimumskravene. Det har enkelte arbejdere gjort, men der er pt. fuld belægning i The Village.

Afskærmet fra omverden

De gode forhold til trods lever arbejderne i The Village afskærmet fra omverden, mener Astrid Laura Dam Jensen:

”Tunnelbyen er karakteriseret ved at ligge lige ved byggepladsens område. Det har så den konsekvens, at den opsluges i byggepladsens logikker, særligt med hensyn til overvågning, sikkerhed og hegn. Herude ligger man også afskåret fra den nærmeste by, Rødbyhavn, hvor motorvejen E47 danner en slags barriere i landskabet”, skriver Astrid Laura Dam Jensen.

Jens Villemoes fra Femern A/S skriver i en mail, at FLC løbende arbejder for at forbedre vilkårene for arbejderne i The Village.

FLC indsamler løbende feedback fra beboerne. I hverdagen kan beboerne få hjælp i receptionen, hvis der opstår problemer med deres værelse. Derudover indsamles der løbende feedback i “forslagskasser”. Vi drøfter udfordringer og forbedringer i et “Village Council”, hvor FLC, Femern A/S, fagbevægelsen og repræsentanter for tunnelarbejderne mødes jævnligt. Kantineleverandøren er desuden forpligtet til at gennemføre tilfredshedsanalyser og på baggrund af dem udarbejde handlingsplaner, som godkendes af FLC”, skriver Jens Villemoes.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Rettelse 26. juni 2024: I en tidligere udgave stod der, at Jens Villemoes var pressechef for FLC. Han er pressechef for Femern A/S. Der stod også, at FLC Village ligger inde på byggepladsens område. Den ligger rettelig lige ved siden af. Det er rettet.

Om skribenten

Jonas Neivelt

Jonas Neivelt

Redaktør på solidaritet.dk Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER