Politiet filmer demonstranter: Er det en ny normal for overvågning?

Da Andreas Bülow og over 100 andre fredsaktivister mødte op til en demonstration foran Industriens Hus mod den årlige våbenmesse, var det med forventning om, at det ville forløbe udramatisk. Men de fremmødte fik sig noget af en overraskelse, da en uniformeret betjent blev fanget på kamera, mens han gik rundt og filmede demonstranterne.

Våbenmessen, der blev afholdt tirsdag 23. august, havde deltagelse af cirka 300 personer, og på gæstelisten var både danske politikere som forsvarsminister Morten Bødskov, ansatte i forsvaret og flere våbenfabrikanter. Her fandt man også repræsentanter for den amerikanske våbengigant Lockheed Martin, der blandt andet fremstiller de nye F35 kampfly, som den danske stat har brugt 14 milliarder kroner på. Eventet giver mulighed for både at networke mellem regeringen og våbenindustrien, men giver også muligheden for, at firmaerne kan vise deres nyeste isenkram frem.

Det var i den anledning, at Andreas Bülow sammen med over 100 andre fredsaktivister var mødt op for at protestere. Demonstrationen, der bestod af taler fra forskellige fredsaktivistiske organisationer, forholdt sig fredeligt og foregik efter lovens rammer. Halvvejs gennem demoen skete der dog noget mærkeligt. En uniformeret politiet betjent gik rundt med et kamera og filmede deltagerne under demonstrationen.

“Midt inde i demonstrationen ser jeg en betjent, der går tæt på demonstrationen og filmer ude fra kanten af demonstrationen, men alligevel meget synligt. Det synes jeg var lidt sjovt”, udtaler Andres Bülow til Solidaritet.

Ifølge Andreas Bülow er det ikke unormalt, at politiet finder på forskellige måder at overvåge demonstrationer på. ”Til mange demonstrationer filmer politiet på alle mulige andre måder”, siger han og forklarer, at det kan være med alt fra kameraer på indsatsvognene til civilklædte betjente, som er med til demonstrationerne. Alligevel var han overrasket over, hvor åbent det foregik. Er det en afviger – eller begyndelsen på en ny normal inden for dansk retspolitik?

Fra fartbilister til fredsdemonstranter

Vi har hørt ræsonnementet utallige gange før. Mere tryghed giver mere frihed. Det er gang på gang blevet brugt til at forsvare udvidelsen af video-overvågning i det offentlige rum, og i 2019 tegnede daværende justistminister Nick Hækkerup en lige linje mellem mere overvågning og større frihed, da han skulle forsvare regereringens udspil i en forespørgselsdebat i Folketinget.

Rationalet om, at mere videoovervågning skulle have en præventiv karakter er også netop begrundelsen for, at flere politikredse – heriblandt København – har testet et nyt initiativ med at udstyre uniformerede betjente med videokameraer.

Politiinspektør ved Københavns Politi, Peter Dahl mener også at der i den konkrete sag er tale om en normal arbejdsgang.

“Det er vores erfaring, at det har en præventiv effekt i forhold til uroligheder, at vi synligt dokumenterer, hvad der sker.”

Peter Dahl, Københavns Politi

“Det er helt normal procedure, at vi filmer større arrangementer, fx demonstrationer eller fanmarch igennem byen”, siger han til Solidaritet. “Ved at filme kan vi dokumentere eventuelle kriminelle hændelser udført af demonstranter eller moddemonstranter.”

Peter Dahl forklarer også, at optagelser er et værktøj, politiet har haft i sin kasse i mange år, og kalder det ‘helt almindeligt’ at optage demonstranter. “Det er vores erfaring, at det har en præventiv effekt i forhold til uroligheder, at vi synligt dokumenterer, hvad der sker”, siger Peter Dahl, der dog ikke vil komme ind på, om der var en særlig grund til at filme netop denne demonstration.

Spørger man Andreas Bülow, er han bekymret for, hvad den slags optagelser skal bruges til.

”Problemet opstår, når man ikke aner, hvad det materiale skal bruges til, hvor bliver det opbevaret, hvad er datapolitikken?”, siger han. “Hvilke juridiske hjelme har de taget på for at kunne overvåge folk på den måde?”

Ifølge Københavns Politi behandles dataene i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 4 og § 5. Politiets ønske om at filme borgere, der udøver deres ret til forsamlings- og ytringsfrihed, står dog i kontrast til politiets eget ønske om ikke at blive filmet. I en række sager er Københavns Politikreds blevet afsløret i at true borgere, som har filmet betjente og lagt optagelserne ud i det offentlige rum.

Tendensen til at optage aktivister ser ud til at fortsætte, i hvert fald hvis man spørger flere af Andreas Bülows meddemonstranter. De har også tidligere oplevet denne form for åben overvågning til demonstrationer. Særligt anti-fascistiske moddemonstrationer bliver ifølge Solidaritets oplysninger filmet i stor stil.

For Andreas Bülow er der derfor ingen tvivl om, at noget lignende også vil møde ham, næste gang han tager til fredsdemonstration.

”Det er ærgerligt, men jeg tror desværre, at politi der filmer demonstranter, kan være en ny normal”.