FN-forbundet: Løsning af verdens udfordringer kræver ungdommens engagement

Verden står over for store udfordringer. Klimakrisen og senest Covid-19 er to eksempler på noget, der har påvirket – og stadig påvirker – hele verden, fra Boston i USA til Beijing i Kina. Fra Bodø i Norge til Bhisho I Sydafrika. Når vi skal løse udfordringerne, for det skal vi, så kræver det ikke mindst, at vi i endnu højere grad end hidtil inddrager den unge generation, fremtidens generation.

I sidste måned udkom FN’s generalsekretær António Guterres med rapporten Vores Fælles Dagsorden, der er et bud på, hvordan vi styrker og fremskynder multilaterale aftaler, der kan gøre en væsentlig forskel i menneskers liv. Guterres fremhæver en række specifikke områder, hvor vi, trods vores forskelligheder i verden, bør kunne blive enige om at styrke vores indsats, for at sikre kommende generationer, den fremtid, som vi har taget for givet. Klimahandling er givet, så jeg vil her komme ind på fire nedslagspunkter i rapporten, som jeg mener, vi fra dansk side bør kaste os ind i.

1. Vi skal lade ungdommen komme til orde

Kun sådan sikrer vi en fælles forståelse og handling, der er inkluderende og langsigtet. Et af forslagene i rapporten er derfor, at der oprettes et Råd for Fremtidige Generationer, der skal sikre at fremtidige generationers interesser bliver varetaget i de fælles dagsordener og løsninger, der arbejdes på og vedtages. Vi ser masser af unge mennesker verden over, der engagere sig i de store udfordringer, vi som verdenssamfund står overfor. Ofte med stor entusiasme og gode ideer til løsninger. Den entusiasme og de ideer skal vi omfavne og bruge. Mange af de udfordringer, vi står overfor, er ikke udfordringer, vi løser i dag, i morgen eller næste år. Det er udfordringer, der rækker langt ud i fremtiden.

Faktisk synes jeg, ideen er så god, at jeg mener, vi burde gøre det samme her i Danmark. Hvorfor ikke høre danske unge om deres interesser og løsningsforslag i et lignende nationalt råd?

2. Vi skal tænke anderledes

Vi skal tænke anderledes – både når det kommer til at måle økonomisk velstand og fremgang. Hvis vi ikke opnår væsentlige fremskridt på de 17 Verdensmål, så kommer fremtidige generationer til at opleve det modsatte af udvikling, hvor de bliver fattigere og mere udsatte end den nuværende generation. Vi har brug for nye tilgange til, hvordan vi udregner vores bruttonationalprodukt. Vores nuværende modeller er forældede – de er blinde for udvikling og medregner ikke en nødvendig inklusion af marginaliserede samfundsgrupper, som er afgørende for, at vi kan skabe vækst gennem bæredygtige kilder.

“Vi ser allerede i dag, hvordan yngre generationer har sværere ved at bryde med den strukturelle ulighed, fordi verdenssamfundets økonomiske forståelse fokuserer på omsætning, forbrug og profit – uden hensyn til konsekvenserne for både mennesker og planeten.”

Bæredygtighed er ikke ensbetydende med anti-vækst. Men i øjeblikket kan BNP’et ikke måle den menneskelige og miljømæssige ødelæggelse af nogle forretningsaktiviteter; selv om bæredygtighed og inklusion er både nutidens og fremtidens forudsætninger for vores måling af økonomisk velstand og fremgang. Og hvem ønsker ikke det? Tiden er kommet til at rette op på en åbenlys blind vinkel i, hvordan vi måler økonomisk velstand og fremgang. Vi skal synliggøre de destruktive kræfter i vores økonomi.

Vi ser allerede i dag, hvordan yngre generationer har sværere ved at bryde med den strukturelle ulighed, fordi verdenssamfundets økonomiske forståelse fokuserer på omsætning, forbrug og profit – uden hensyn til konsekvenserne for både mennesker og planeten. Vi har som verdenssamfund regnet med, at den velstand og udvikling, som vi hidtil har oplevet, vil fortsætte. Kun en bæredygtig kursændring giver mulighed for, at det også vil blive tilfældet for de næste generationer. Det er ikke nyt, at vi som verden har fælles målsætninger, men målene i rapporten er specificerede ud fra et synspunkt om, at de kan opnås gennem globalt samarbejde og enighed. Vi kan blive enige om mere, end vi tror.

3. Vi skal indtænke det ydre rum

En anden meget væsentlig dagsorden, som vi bliver nødt til at forholde os til, er den måde vi agerer i det ydre rum. Vi har endnu ikke fokus på, at det skrald, såsom satellitter, vi har efterladt i atmosfæren, vil blive endnu en udfordring for fremtidige generationer, hvis vi ikke handler på det. Den forurening, der sker i rummet, er et fælles problem, der kræver en fælles løsning. Og der er et stort problem – det er veldokumenteret.

Hvorfor? Det ydre rum er sammenligneligt med havet, idet det er givet til os alle sammen. Ingen har ejerskab over rummet undtagen et kollektivt vi. Men hvis vi ikke passer på det, ender det som havet – fyldt med affald, som vi ikke i tilstrækkelig grad føler et moralsk ansvar over for. Derfor skal vi gøre noget – før det går galt, og her kan allerede eksisterende FN-aftaler og institutioner hjælpe. For problemet bliver bare større, hvis ikke vi gør noget nu, det har veldokumenterede undersøgelser slået fast.

Jeg forstår godt, hvis det for nogle måske kan virke fjernt at tale om forurening af det ydre rum. Det er ikke noget, vi kan se med vores blotte øje. Men det er vigtigt, at vi handler nu, for det er et område, hvor vi bør kunne finde fælles løsninger, inden det er for sent. Inden problemerne har vokset sig så store, at de kan virke helt uoverskuelige. Som klimakrisen. Her er det gået op for langt de fleste, at vi står overfor en kæmpe krise. Men det er sket meget sent, hvilket gør, at den opgave, vi står overfor, er voldsom stor. Skal vi undgå, at vi kommer til at stå i samme situation med rummet – og skal vi vise, at vi har lært noget af klimakrisen og Covid-19 – så kræver det, at vi får fokus på det nu.

4. Gør internettet tilgængeligt for alle

Der er nogle ting, der bliver mere værd for alle – når de bliver brugt af flere. Et eksempel på det er internettet og digitaliseringen. En universel adgang til internettet er værdiskabende, men samtidig er en regulering af online-verdenen nødvendig for at tydeliggøre vores anvendelse af menneskerettighedsrammer og -standarder for at sikre ytringsfrihed, håndtere hadefulde ytringer og “Ret til at blive glemt” – noget som alle, der benytter internettet, vil opleve konsekvenserne af uden regulering.

“Nogle vil mene, det ikke er realistisk, at verdenslandene finder et fælles ståsted i forhold til vores aktuelle og fremtidige udfordringer. Det tror jeg godt, vi kan.”

I FN-kredse eksisterer der en erkendelse af, at vi er på grænsen mellem et globalt nedbrud eller gennembrud – vores handling er altafgørende for udfaldet. For at nå gennembruddet har vi brug for partnerskaber, der skal skabe fælles handling. FN’s generalsekretær er det menneske i verden, der møder flest statsoverhoveder. Så hvis han ser mulige samarbejdsområder for verdens lande på trods af åbenlys rivalisering, så bør vi lytte. Alle, som kan og vil, skal finde hinanden i handling og fremme en bæredygtig forandring, hvor ingen efterlades tilbage!

Som medlemsland i FN skal Danmark ikke handle på alle de 12 punkter, der fremsættes i ”Vores Fælles Dagsorden”. For vi er medlem af et fællesskab, hvor vi hver især byder ind med noget, der gør os særlige og nødvendige – og det er sammen, i flok, at vi løfter bedst. Jeg har nævnt fire punkter, jeg mener, vi bør forholde os til. Alle fire punkter kredser om ungdommen og kræver deres engagement, for at blive løst.

Jeg er fortrøstningsfuld. Ungdommens opråb i dag er ikke blot et ungdomsoprør, som vi tidligere har set dem, men et opråb, som vi bør tage alvorligt. Nogle vil mene, det ikke er realistisk, at verdenslandene finder et fælles ståsted i forhold til vores aktuelle og fremtidige udfordringer. Det tror jeg godt, vi kan. Og rapporten fra FN’s generalsekretær er godt at tage udgangspunkt i. Det er et katalog, vi kan bruge til at skabe mulig enighed.