FN’s flygtningedag: Danmark glemmer sit globale ansvar

Tirsdag 20. juni var det Verdens Flygtningedag.

I en kronik i Berlingske Tidende slog generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp Charlotte Slente rigtigt fast, at Europa ikke står i en flygtningekrise. Europas politikere skruer op for kriseretorikken og begynder at tale om, hvordan vi bliver oversvømmet af flygtninge. Medier og politikere i Danmark og resten af Europa står i kø for at tale krisen op til den værste flygtningekrise siden 2015.

Charlotte Slente skrev, at det er helt hen i vejret at sammenligne situationen i dag med 2015. Det var et rekordår – for antal asylansøgninger og ikke mindst for flygtninge, der krydsede EU’s ydre grænser. Oplever EU i dag flere grænsekrydsninger og asylansøgere? Ja. Men ikke på det niveau, der giver anledning til panikudmeldinger om “flygtningekrise”.

Krige og konflikter skaber flere flygtninge

For mindre end en uge siden udsendte FN’s flygtningeorganisation UNHCR sin årsrapport, der dokumenterer, at antallet af mennesker, som på verdensplan har været nødt til at flygte, aldrig før har været så højt.

Ikke mindre end 108 millioner mennesker var ved udgangen af 2022 internt fordrevne i deres eget land eller flygtninge. Det er 19 millioner flere end året før. Børn udgør omkring 40 procent af alle verdens flygtninge.

Hovedårsagen til, at antallet stiger år efter år, er, at der hele tiden bliver drevet flere mennesker på flugt som følge af nye eller genopblussede voldelige konflikter.

De fleste – 90 procent – af flygtningene prøver at blive så tæt på deres hjem som muligt. Meget få vender hjem, da konflikterne ikke bliver løst. Alt i alt blev 22 mennesker drevet på flugt i 2022 for hver person, der vendte hjem, skønner UNHCR.

Fredelig konfliktløsning, nedrustning og styrkelse af fredsbevarende organisationer som FN er en vigtig præventiv indsats for at undgå, at det internationale flygtningeproblem fortsat vokser.

De fleste flygtninge er i verdens fattigste lande

Ved udgangen af 2022 udgjorde ukrainere 16 procent af verdens flygtninge. Men den globale stigning fra 2021 til 2022 er uhyggelig høj og skyldes ikke kun Ruslands folkeretsstridige invasion og krig i Ukraine, men også de mange andre fortiede kriser og konflikter verden over.

Tre fjerdedele af dem, der er drevet på flugt, befinder sig i lav- eller mellem-indkomstlande. Ja, de fattigste lande i verden – afrikanske lande som Chad, DR Congo, Etiopien, Sudan og Uganda – der tegner sig for kun omkring 9 procent af klodens befolkning, har givet ly til 16 procent af verdens flygtninge.

Nok har de mange flygtninge fra Ukraine overvejende fundet ly i Europa og andre mere velstillede lande, men globalt set er ansvaret for at huse verdens flygtninge yderst skævt fordelt. Danmark lever ikke op til sit ansvar på flygtningeområdet.

Danmark svigter sit globale ansvar

Danmark modtog gennem mange år 500 kvoteflygtninge årligt, men i 2017 suspenderede daværende udlændingeminister Inger Støjberg modtagelsen. S-regeringens forståelsespapir og den tilhørende finanslov afsatte i 2019 midler – 40 millioner kroner – til at modtage 500 kvoteflygtninge.

Men det blev ved intentionen. I praksis cementeredes den inhumane flygtningepolitik ved modtagelse af et yderst lavt antal kvoteflygtning også i forhold til de øvrige nordiske lande.

I 2021 meddelte Mattias Tesfaye, at Danmark i 2021 kun ville modtage sølle 200 FN-kvoteflygtninge. Det skete på et tidspunkt, hvor Danmark i mange år aldrig havde haft så få spontane asylansøgere. Ved udgangen af 2022 er der over fire år kun kommet 235 kvoteflygtninge til Danmark. Det svarer til mindre end 60 om året.

SVM-regeringen fortsætter den inhumane flygtningepolitik i forhold til modtagelse af FN-kvoteflygtninge. Med beslutningen om kun at modtage en brøkdel af det forventede antal lever Danmark ikke op til sine internationale forpligtelser.

Danmark efterlader den store byrde med at håndtere det globale flygtningepres til skrøbelige og fattige udviklingslande i stedet for at tage ansvar – herunder for de mange klimaflygtninge og ofre for forfølgelse, krig og konflikt. Beslutningen passer dårligt med ønsket om, at Danmark internationalt skal være foregangsland for menneskerettigheder, som det bliver proklameret af skiftende regeringer.

Danmark gav tidligere kvoteflygtninge permanent asyl, men giver nu kun midlertidigt asyl, selvom det ifølge UNHCR er meget usandsynligt, at flygtningene nogensinde kan vende hjem.

Danmark skal modtage 2000 kvoteflygtninge om året

De danske humanitære organisationer skal bruge FN’s flygtningedag til at give et fælles modsvar til den aktuelle danske flygtningepolitik, hvor den sølle og slappe modtagelse af yderst få kvoteflygtninge er det seneste udtryk for en umenneskelig dansk flygtningepolitik. Hverken UNHCR eller Dansk Flygtningehjælp kender til, at andre lande har indført et tilsvarende stop for kvoteflygtninge i en årrække.

I stedet for kun at modtage 500 flygtninge – et antal, der i mange år var en dansk målsætning, men nu er blevet overhalet af det globale flygtningeproblems omfang – bør Danmark fremover årligt modtage 2000 FN-kvoteflygtninge. Det vil delvist kunne kompensere for det i 2016-19 manglende og siden yderst beskedne antal kvoteflygtninge.

Med den mangeårige danske erfaring og viden om rehabilitering efter tortur bør man især tilgodese torturofre og andre traumatiserede blandt kvoteflygtningene.

Hvis et massivt folkeligt pres på Folketinget kan føre til en politisk beslutning om fremover at modtage 2.000 FN-kvoteflygtninge om året, vil det bidrage til, at Danmark igen kan kalde sig internationalt foregangsland for menneskerettigheder og medvirke til, at Danmark kan gøre sig fortjent til en plads i FN’s Sikkerhedsråd.

Denne tekst er en udvidet udgave af et kortere læserbrev, der blev bragt i Jyllands-Posten 20. juni.