Første maj er ovre. Skal vi ikke kæmpe videre?

Skal vi ikke prøve at holde fast i ideerne og idealismen? Jeg har i hvert fald et par, som jeg håber bliver aktuelle emner i 2023. For med den nuværende regering står arbejderkampen stille. I hvert fald hvis ikke man kategoriserer den som i tilbagegang.

For mig at se er demokratisering den største arbejderkamp. Lige nu kan man sagtens have en medarbejderrepræsentant i bestyrelsen, men indflydelse er ikke sikret. Danmark har længe haft tradition for demokratiske virksomheder, hvilket alt sammen blev påbegyndt med andelsbevægelsen.

Men den tradition er begyndt at forsvinde igen. Der oprettes over 20 gange flere demokratiske virksomheder i Sverige og i Italien, end der gør i Danmark.

Medarbejderejede virksomheder skaber arbejdsglæde og klarer sig bedre

Det er problematisk, for hvis arbejdere virkelig skal have medindflydelse, kræver det også medejerskab. Medarbejderejede virksomheder klarer sig bedre end almindelige virksomheder. De er mellem 9 og 38 procent mere effektive end virksomheder med traditionelt ejerskab.

Men for mig at se er det ikke det vigtigste. Tallene viser nemlig også, at medarbejderne er mere engagerede. Det skaber arbejdsglæde at producere noget, som kommer en selv og ens kammerater til gavn. Så snart man får en andel af den produktion, man står i, kommer arbejdsglæden også i top.

Hvorfor fokuserer vi så ikke mere på at udbrede det?

Netmediemastodonterne stjæler vores tid

Et andet område, som forhåbentlig får mere fokus, er råderummet over vores tid. Den kamp fyldte meget under parolerne om otte timers arbejde, otte timers hvile og otte timers frihed. Men desværre har store virksomheder for alvor gjort sit indtog i vores fritid.

Algoritmer fra selskaber som TikTok, Meta og Netflix gør, at man nærmest bliver afhængig af den skærm, der er foran en. Hvorfor tillader vi, at store selskaber må drive rov på vores fritid gennem aggressive algoritmer, der fremmer egne interesser?

Vi bliver nødt til at begrænse virksomheders algoritmer og se på, hvor afhængighedsskabende de er.

Men kampen mod algoritmerne må heller ikke ende i en udskamning af unge. I stedet bør vi udskamme dem, der lod algoritmerne løbe løbsk.

Jeg håber, at vi kan føre de kampe videre i løbet af det næste år, og at vi kan sætte fokus på de ting, der berører os alle, men som de færreste belyser.