For 80 år siden gjorde Warszawa oprør mod nazismen. Den ideologiske kamp om historien er stadig i gang

Oprøret i Polen fik ikke nogen betydning for selve krigen, hvor Tysklands nederlag allerede var givet. Den Røde Hær var på fremmarch mod vest.

Sovjetunionen spillede en vigtig rolle i oprøret. Den Røde Hær befandt sig tæt på Warszawa, da oprøret brød ud, men den nægtede at komme polakkerne til hjælp. Årsagen var helt enkel. Den polske hjemmehær (Armia Krajowa, forkortet AK) var politisk og ideologisk stærkt anti-kommunistisk.

En artikel i det polske centrum-venstre-tidsskrift Przeglad fortalte, at det polske oprør var militært rettet mod Nazityskland, men politisk også mod Sovjetunionen og til en vis grad Storbritannien – som ifølge polakkerne ikke anerkendte Polens indsats i krigen. Storbritanniens premierminister Winston Churchill udtalte da også, at det ikke kunne udelukkes, at Polens grænser til Sovjetunionen skulle ændres efter krigen, hvad de også blev.

Polens historie byder også på mange krige og oprør mod Sovjetunionen. Polen lå i krig mod Sovjetunionen i 1920, og i 1940 havde sovjetiske soldater myrdet 20.000 polske officerer i Katyn.

Oprøret i 1944 deler Polens politiske vande

Mange mener også, at opstanden i 1944 var rettet mod Polen selv. 200.000 polakker mistede livet, og Warszawa blev efterladt i ruiner. Hvad er der at være stolt over? På den måde deler opstanden i 1944 Polens politiske vande.

Ifølge kritikerne var opstanden i Warszawa en tragisk fejltagelse. Den kom til at vare længere, end det var planlagt, og ødelæggelserne og tabet af menneskeliv betød afslutningen på den væbnede modstand mod Nazityskland.

Det betød også, at kommunisterne havde friere spil efter krigen. De kunne lettere overtage magten i landet, da krigen var slut, også selvom det polske kommunistparti i virkeligheden var svagt organiseret og uden nogen større opbakning i befolkningen. Den seneste meningsmåling fra analyseinstituttet IBRIS siger, at kun 3 procent af polakkerne er stolte over oprøret. Langt de fleste ser det som en tragedie og et nederlag.

Højrenationale kræfter mener derimod, at opstanden var heltemodig. Under den højreorienterede regering, som var ledet af Lov og Retfærdigheds-partiet (PiS), blev der opført et museum i Warszawa, som fortalte om oprørets historie. Og gennem det historiske mindeinstitut i Polen blev den polske historie og oprøret i Warszawa heroiseret. Der er blevet gennemført marcher for at mindes opstanden, men med årene er de blevet mindre, og kun få veteraner fra 1944 er endnu i live.

Dermed bliver historien brugt aktivt i den politiske kamp i Polen.