Forening eller forretning?

Jean Thierry er økonom, cand.polit. og medlem af Coops landsråd siden 2008

Det er indlysende rigtigt, at vi forbrugere sammen ejer de butikker, hvor vi køber vores dagligvarer, og at vi selv bestemmer over dem, i stedet for at butikkerne ejes af rigmænd eller kapitalfonde. Det er den fine, kooperative ide, som Coop og brugsforeningsbevægelsen i Danmark bygger på.

Sådan fungerer de selvstændige brugsforeninger – de såkaldte A-foreninger – også i stort omfang hjemme hos sig selv. Desværre spiller de fleste af dem samlet set en helt anden rolle i Coop, nemlig at støtte at de øvrige Coop-butikker bliver yderligere centraliseret og i det hele taget bakke op om de aktuelle katastrofer i Coop:

– En ulige magtfordeling mellem os, der er individuelle medlemmer af Coop, og så dem der styrer mange af de selvstændige brugsforeninger, som er kollektive medlemmer.

– En ekstrem underskudsgivende og ret meningsløs satsning på discount – 365-kæden.

– Navne- og kædeskift til en pris af 1 mia. kr.

Det er glædeligt, at Coop Hverdagsmarked-kæden blev droppet. Der var vel simpelt hen ikke råd til alle de ombygninger, det ville kræve. Men det er ildevarslende, at OK og Coop holder fast i at kaste penge efter 365 Discount, der i 2022 gav et driftsunderskud på 817 mio.kr., og 765 mio.kr. plus cirka 800 mio. i afskrivninger i 2023. I alt et underskud på 2,4 mia.kr. på to år. Det samme gælder fastholdelsen af, at der som udgangspunkt ikke må være en eneste Irma tilbage på jordens overflade. Aftalen med OK risikerer på den måde at blive mere af det samme, som har ført os ud på kanten af afgrunden.

Hvem bestemmer – er Coop magt oppefra eller nedefra?

Coop er opdelt i selvstændige A-foreninger med egentlige bestyrelser og B-butikkerne, der er ejet af Coop Danmark A/S og har lokale butiksbestyrelser, der må se butikkens regnskab, og er sparringspartner for butikschefen, men ikke en egentlig bestyrelse der bestemmer over butiksdriften, som A-foreningernes bestyrelser gør (se et overblik over Coops struktur her).

Af Landsrådets 124 medlemmer er 100 valgt af brugsforeningsbestyrelser og butiksbestyrelser i landets 10 distrikter, som svarer til storkredsene ved folketingsvalget. De øvrige er medarbejdervalgte og Coop amba bestyrelsen. Samlet set hører halvdelen af Landsrådets medlemmer til A-foreningerne, og de øvrige er fordelt mellem B-butikker og medarbejdervalgte. I bestyrelsen for Coop amba hører et stort flertal til A-foreningerne, selv om de har et mindretal af de 2 mio. Coop medlemmer.

I virkeligheden er der også C-butikker, som ikke engang har lokale butiksbestyrelser. Det er 365 Discount.

Irma havde heller ikke lokale butiksbestyrelser, men havde i stedet et medlemsudvalg for hele kæden. Desuden var der to Irma-medlemmer af Coops landsråd, selv om der egentlig var Irma-medlemmer til flere pladser, hvis grundlaget blev regnet ud på samme måde som for øvrige kæder og distrikter.

Hvis hver Irma-butik havde haft sin egen butiksbestyrelse, i alt 65 lokale butiksbestyrelser, så ville det have været meget sværere at nedlægge butikkerne.

Uligheden i Coop startede i 1970

Uligheden mellem A og B i Coop startede i 1970, da HB – Hovedstadens Brugsforening – efter at have opslugt en række provinsbyers brugsforeninger, blev lagt sammen med FDB – Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.

HB ønskede, at der blev dannet et DB – Danmarks Brugsforening, som skulle opsluge alle brugsforeninger i Danmark. Den centralisering, troede man, var fremtiden. Fornuftigvis ønskede de selvstændige brugsforeninger ikke dette. Derimod havde de det i praksis fint med, at B-butikkernes forhold blev mere centraliserede.

Kravet om adskillelse mellem forening og forretning blev prøvet og droppet

Kravet om adskillelse mellem forening og forretning har været prøvet før med Coop Norden i 2001, hvor forretningsdelen af FDB blev til Coop Danmark A/S, som blev et datterselskab af Coop Norden, som var ejet af FDB (i dag Coop amba), Sveriges KF og Norges NKL. Norge beholdt dog ejerskabet til butikkerne.

Coop Norden endte ikke særlig godt, idet det opløstes i 2008. FDB overtog samme år Coop Danmark A/S fra Coop Norden, plus en gæld på 1,6 mia. kr. Adskillelsen af forening og forretning blev fortsat, dog med FDB som eneejer, der senere skiftede navn til Coop amba. Jeg foreslog dengang navnet ”Brugsforeningen” i stedet for Coop.

Adskillelsen gælder ikke i de lokale brugsforeninger, som både er forening og forretning – og som netop generelt klarer sig godt.

Det nævnes sjældent, at de selvstændige brugsforeninger ikke leverer en krone i fortjeneste til Coop, fordi alle de ydelser, som Coop leverer til dem, ydes på non-profit-basis.

Alligevel har de selvstændige foreninger, som nævnt, en uforholdsmæssig stor indflydelse i Coop set i forhold til, at de kun har ca. 40 procent af Coops 2 mio. medlemmer. Måske fordi den selvstændige form med sammenblanding af forening og forretning er mere engagerende, og fordi de selvstændige brugsforeninger er bedre organiseret.

Stemme om en aftale uden at kunne se den først

Den vigtigste grund til, at jeg desværre måtte stemme nej til OK-aftalen, er, at jeg ikke kan stemme for en aftale uden at kunne se den. Det er ikke helt nok, at blive bedt om at stole på Coop ambas bestyrelse. Slet ikke når aftalen indgås på randen af en afgrund, som vi er kommet ud til via beslutninger truffet af selvsamme bestyrelse. Det kan desuden ses på de offentliggjorte tal, at vi i Coop amba skyder værdier for væsentlig flere penge ind i rekonstruktionen af Coop Danmark A/S, end det ellers er blevet oplyst på den officielle fælles hjemmeside mellem Coop og OK, forenetomforretning.dk, nemlig cirka 1,8 mia.kr. i stedet for en mia. kr. Derimod lægger OK en del mindre, men får alligevel fremover 2/3 af stemmerne i Coop Danmark A/S, som rekonstruktionen kaldes.

Ironisk nok skal man fremover ikke melde sig ind i Coop (amba), men i OK for at få indflydelse i Coop (A/S). En række af de nævnte A-foreninger i Coop ejer dog cirka 30 procent af OK, så det er måske også en vej.

En mulig bæredygtig og demokratisk fremtid for Coop ville være, hvis alle butikker eller distrikter blev selvstændige brugsforeninger. OK-aftalen er på sin vis det modsatte i form af, at OK overtager kontrollen med Coop Danmark og dermed også B-butikkerne. OK udelukker dog ikke helt, at sælge butikker fra til de eksisterende eller eventuelt nye brugsforeninger.

Måske vil der også opstå et ønske om at skabe nye former for forbrugerkooperativer og at sørge for, at de hele vejen igennem forbliver demokratiske og lokale.