Fra human doing til human being?

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.

Har I lagt mærke til, hvor populært det er blevet at sidde og glo ind i et bål? Da jeg for nogle år siden forlod lærerjobbet, og fik den frie tid til at genoptage ungdommens interesse for vandring og overnatning ude i naturen, opdagede jeg, at jeg noget uventet var blevet en del af en trend! Og jeg, som ellers har gjort mig umage for altid at være ude af trit med modeluner!  Det vrimlede med folk i shelters. Folk lå og gyngede i hængekøjer med myggenet og teltdugspresseninger i udvalgte statsskove med fri teltningsret, eller de roede i kanoer og slog lejr ved ensomme lejrpladser – og gloede tavst ind i gløderne efter indtagelse af bålmaden. Denne udvikling har fået et yderligere boost under coronaen. Hvad er årsagen mon? Med ét ord: Stress!

Folkesygdommen stress

Alle kender en eller anden – eller flere – der er blevet ramt af stress. Folk har hængt i en stram elastik i al for lang tid, og pludselig brister den. Som oftest efter folk har ignoreret advarselssignalerne som søvnbesvær, manglende koncentrationsevne, hukommelsessvigt og irritabilitet. De ramtes omgivelser registrerer ofte symptomerne før vedkommende selv. Folk forsøger at advare, men der lyttes ikke altid. Man skal nok klare det, man er i egen indbildning stærk og særdeles målrettet! Men stress er jo ikke et svaghedstegn. Du rammes, fordi du har været for stærk for længe.

Pludselig er folk sygemeldte i en længere periode. Nogle kommer tilbage, men ofte på et lavere niveau end tidligere, andre slet ikke – især ikke hvis det er anden gang, de går ned med flaget. Nogle skifter livsbane og foretager et jobspring, hvis det er muligt. Stress er et alvorligt sundhedsproblem, der er blevet mere udbredt over det seneste årti, viser tal fra ’Den nationale sundhedsprofil’, som er en omfattende undersøgelse blandt mere end 180.000 danskere over 16 år.

Undersøgelserne er foretaget i 2010, 2013 og 2017 af Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. Hele 36 procent af kvinderne i alderen 16-24 år føler sig ofte stresset. Tallet for de unge mænd i samme aldersgruppe er 18 procent. De unge kvinder er således særligt udsatte.

Ser vi på, hvor mange i hele befolkningen der ofte føler sig stresset, gælder det 20 procent af alle kvinder og 13 procent af alle mænd. Ikke underligt, at Statens Institut for Folkesundhed i 2017 udpegede stress som et stort folkesundhedsproblem.

Dokumentation, tests og fis i en hornlygte

Hvordan kan det være, at folk bredt presses så langt ud, at de bryder sammen? Det er fordi, det ikke er noget, de selv har valgt. Vores samfund er et højpræstationssamfund med højt tempo, og digitaliseringen har også stjålet vores pauser. Er du i tvivl, så kig på, hvad folk foretager sig i S-tog og busser?

“Stress er jo ikke et svaghedstegn. Du rammes, fordi du har været for stærk for længe.”

Folk får stress af alt det, de ikke kan nå, og fordi de beordres til ting, som de finder menings- og formålsløse. Hvad ligner det, at sætte pædagoger til at lave pædagogiske handleplaner for vores helt små børn? Hvad ligner det at sætte lærerne til at lave målstyret undervisning, for at eleverne kan score højt på de fejlbehæftede nationale tests? Hvad hjælper det, at socialrådgiverne bruger ca. 80 % af deres tid på papirarbejde i form af dokumentation, der ikke læses af nogen og ikke hjælper borgerne en hujende fis?

Lagde I mærke til, hvor hurtigt vores sygehuse blev omstillet til corona-beredskab? Hvorfor? Fordi man kortsluttede beslutningsgange, nedbrød strukturer, inddrog gulvpersonalet og handlede i stedet for at sidde til møder i samarbejdsudvalget. Manøvren gavnede arbejdsmiljøet. Folk blev lidt høje af det og begyndte at smile, selv om de havde drøntravlt, men det var meningsfyldt arbejde.

New Public Management-vildsporet

Evige strukturændringer, med efterfølgende seminarer, kurser og evalueringer af proces og målopfyldelse, stresser medarbejderne og betyder ofte kvalitetsfald på driftssiden. Skrumpehjernerne i Finansministeriet tror, at tid er en elastik, der bare kan strækkes ud i det uendelige, så den nøjagtig passer til de stillede arbejdsopgaver. Det er løgn. Tid er målbar og har det med at løbe ud på et bestemt tidspunkt. Det er derfor, vi har ure.

20 pct. færre lærere leverer i dag 35 pct. mere undervisning pr. elev i hele skoleforløbet end i 2009. Ikke så underligt jeg hørte en ung kvinde fortælle forleden, at mange af hendes veninder var nyuddannede lærere, men desværre var de alle gået ned med stress.

At gøre eller at være?

Men livet handler jo ikke primært om at gøre noget. At være menneske handler først og fremmest om at være.  At være nærværende til stede for de nærmeste. Være noget for nogen. Skabe mening i meningsfulde fællesskaber. Når vi når livets aftenrøde og ligger på plejehjemmet, vil vi ikke fundere over, hvilke mål vi fik nået, men om vi fik levet vores liv meningsfuldt. Fik vi givet og modtaget kærlighed i rige mængder? Fik vi levet intenst i samvær med børn, børnebørn og gamle venner? Fik vi forladt skærmen med filmoptagelsen af den lyd- og lugtfrie pejseild til fordel for det knitrende bål med røgen ude i naturen et ensomt sted, hvor man fik lyttet til stilheden – blottet for uro og tankemylder?

For sandheden er jo, som englænderne udtrykker det så præcist, at vi først og fremmest er human beings, ikke human doings.