Frie Grønne-kandidat: Mange ting savner opmærksomhed i valgkampen – men løngabet for kvinder tager førstepladsen

Danskere har siden sommeren ventet på, at valget blev udskrevet… og her er vi så. Valgkampen er begyndt, og emnerne for årets valgkamp er på plads. Men der er også problemstillinger, som ikke får den opmærksomhed, de fortjener. Valgets emner står strålende klart: Klima, sundhedsvæsenet samt børn og unges trivsel, som i øvrigt er i ledetråd med psykiatrien.

Som ung kvinde i det danske samfund oplever jeg, at ligestilling samt ligeløn for sygeplejersker, sosu-hjælpere og sosu-assistenter går under radaren.

Det mentale helbred er forværret

Corona-krisen satte for alvor fokus på sundhedssektoren, da hele det danske sundhedsvæsen var ved at kollapse. Under corona-krisen oplevede man, at der var mangel på arbejdskraft, midler og ressourcer. Men i virkeligheden har de mangler altid været her, det krævede bare en global pandemi, før problemstillingen blev set i øjnene.

Corona-krisen var også årsagen til, at børn og unges mentale sundhedsproblemer blev italesat. Under krisen så man på national tv, at børn og unge stod frem og belyste deres mentale udfordringer. Faktisk viser en statistik fra Gallup, at danskernes mentale helbred gennem 2020 blev forværret med 22,7% i en selvvurdering. Der bides især mærke i, at tallene for aldersgruppen 18-29 årige lå på 34,2% dvs. halvanden gange højere, sammenlignet med tallet for danskere generelt. Disse tal er blot en lille procent af undersøgelserne, der blev foretaget vedrørende unges mentale sundhed.

For få uger siden underskrev over 1000 psykologer et åbent brev i Politiken. Det blev gjort i håb, om at regeringen vil gøre noget ved den stigende mistrivsel blandt børn og unge i landet, som regeringen selv lovede under valget i 2019.

Klimaet har hele tiden været et hot topic pga. de unges bekymring over den globale opvarmning. I 2019 havde vi et klima-valg, hvor der blev afholdt klima-demonstrationer landet over. Årets valgkamp har dog ikke set lige så store initiativer, men det kan der selvfølgelig stadig nås at lave om på.

Fortsat lønefterslæb

Sidste sommer var der samtidig med corona-krisen sygeplejerske-strejker i hele landet Nok var nok, mente sygeplejerskerne, der blandt andet satte fokus på manglende sundhedspersonale. Underbemanding tvang sygeplejerskerne til overarbejde, og derfor krævede de højere løn. Regeringen endte med at lave et lovindgreb, som har betydet, at sygeplejerskerne har modtaget en lønstigning på 5,02%, for de næsten tre år siden strejken. Strejken tiltrak opmærksomhed, men dog ikke nok.

Fra regeringens side var der sat en lønstrukturkomité i gang, men der er ikke sket nogen grundlæggende forandring. Tværtimod. Sygeplejersker har et tydeligt lønefterslæb sammenlignet med andre faggrupper i den offentlige sektor. Der er ikke ligeløn – og det skal vi ikke acceptere i et moderne demokrati i 2022

Valgets oversete emner

· Minoriteter, handicap-politik eller ligeløn: Hvilke politiske emner bliver glemt i valgkampen? Det har vi spurgt de fire partier til venstre for Socialdemokratiet om.

· Du kan læse alle artikler i serien her

+

Regeringen slap nemt omkring den kun treårige lave lønstigning pga. corona-krisen. Sygeplejersker råber stadig efter hjælp, men bliver gang på gang overset af politikerne. Mink-sagen, krig, tre nye partier, Radikale Venstres ultimatum og så videre – alt sammen årsager til, at sygeplejerskerne fortsætter med at blive ignoreret i en uendelighed. Socialdemokratiet gik til valg i 2019 på at skaffe 1000 flere sygeplejersker, og trak i sommer løftet frem igen før valget. Men løftet er blevet glemt i valgperioden. Mette Frederiksen lovede en handleplan for sygeplejerskerne, men gav dem i stedet mere stress på arbejdspladsen igennem regeringens sundhedsreform.

Sygeplejersker har en grundløn på omkring 25.000 kr., og med en lønstigning på 5,02%, stiger grundlønnen kun med 1.000 – 2.000 kr. I Frie Grønne bakkede vi ikke op om lovindgrebet, da vi ikke mener, at der er i nærheden af at være nok. Det kan gøres bedre. Meget bedre.

Også sosu-hjælpere og -assistenters ligeløn er blevet overset. De, som passer på vores ældre, har lige så meget overarbejde som sygeplejerskerne. Der er mangel på arbejdskraft i disse to kvindedominerede fagområder, som er rygraden i det danske samfund.

I stedet for at komme med en handleplan, kommer de borgerlige partier med forslag til mere diskrimination. ”Ældre skal kunne sige nej til hjemmehjælpere med tørklæde,”– sagde Venstres formand på et pressemøde 11. oktober. Forslaget gør det mere besværligt for dem at være i arbejde og få et arbejde inden for ældreområdet, og folk med anden etnisk baggrund kan tilsyneladende ikke stille de borgerlige partier tilfreds – uanset om de er inde eller ude af arbejdsmarkedet. Men størstedelen af ældreområdets ansatte er af anden etnisk herkomst, specielt i hjemmeplejen, og et sådan forslag kan derfor få katastrofale konsekvenser for samfundet. Og igen går ligeløn i sundhedsfagene under radaren.

Ligestillingen halter i både omsorgsfag, ledelse og politik

Underrepræsentation af kvinder på arbejdsmarkedet og ligestilling er i dén grad et overset emne i valgkampen. Hvis man ser på det politiske landskab, vil man opdage, at 38 % af de opstillede kandidater til folketingsvalget er kvinder. 7 ud af de 20 nuværende ministre i Danmark er kvinder, mens kun 4 % af de opstillede kvindelige kandidater har etnisk minoritetsbaggrund. Går det i det mindste den rigtige vej? Heller ikke. Tallene for kvindelige ministre og de underrepræsenterede minoriteter har ikke ændret sig siden 2015, viser en opgørelse fra Dansk Kvindesamfund. 

Danmark rangerer helt nede som nr. 32 i Global Gender Report (2022), efter at have indtaget en 13.-plads i 2006. Mange brancher er stadig opdelt i konservative begreber som ”mandefag” og ”kvindefag”, hvilket er en ‘horisontal kønsopdeling’. Den vertikale kønsopdeling er dog mere iøjnefaldende, viser en undersøgelse i 2020 fra Berlingske. I de 1000 største virksomheder i Danmark var der kun 69 kvindelige direktører, og mænd bliver stadig set som ‘lederne’.

“Går det i det mindste den rigtige vej? Heller ikke. Tallene for kvindelige ministre og de underrepræsenterede minoriteter har ikke ændret sig siden 2015.”

Og selvom mange kvinder videreuddanner sig, ændrer det ikke det store ift. lønindkomsten og arbejdsstillinger. Det gennemsnitlige løngab lå på 11, 9% i 2020. Det er helt urimeligt, at kvinder stadig bliver underbetalt alene pga. køn og fagområde. 

Ingen bliver født med muligheden for at vælge sit køn. Mange vil bruge barsel som argument for kvinders lavere løn og det voksende løngab, men biologiske forhold bør ikke være noget, man i 2022 straffes for.

Kønskvoter kan være en løsning til at tackle den vertikale kønsopdeling. Det er ikke ønskværdigt, men kan være nødvendigt. I mange år er kvinder blevet fravalgt på baggrund af deres køn. En kvote betyder , at kvinder ikke bliver valgt fra på grund af deres køn, men derimod at hun bliver valgt til trods for sit køn. Derfor stiller vi i Frie Grønne forslag om kønskvoter med inspiration fra Island, som efter at have indført det har gennemgået en positiv udvikling.

Vi forslår også, at man anonymiserer jobansøgninger, så man kun bliver bedømt på sine kvalifikationer og intet andet. Det vil give folk muligheden for i det mindste at blive kaldt til jobsamtale. Vi må tænke i den slags løsninger, hvis vi vil sikre den fremgang, vi mangler i Danmark.

Klimaet er stadig et afgørende spørgsmål, og det bragende klima-valg fra 2019 burde også slå hårdere igennem i 2022. I denne valgperiode håber jeg imidlertid som ung kvinde, at valget også kan sætte fokus på de ligestillingsmangler, der er på arbejdsmarkedet.