Gas-lobbyen gør krisen værre

Vinteren er barsk i Europa. Ikke vejrmæssigt, men økonomisk. De fleste europæere har det svært på grund af de stigende priser på energi, mad og andre livsvigtige forbrugsgoder. Men for nogle har vinteren været særdeles indbringende.

580.000.000.000

Siden Ukraine-krigen brød ud har de fossile energiselskabers overskud været større end nogensinde. I de første ni måneder af 2022 havde Shell, TotalEnergies, Eni og Repsol tilsammen et overskud på svimlende 580 mia. kr. Det viser en gennemgang af selskabernes kvartalsregnskaber.

Forbrugernes udgifter til energi er i samme periode steget med tocifrede procentsatser. En så massiv omfordeling af velstand fra almindelige borgere til multinationale virksomheder er uden fortilfælde i EU’s historie, selvom ingen europæisk politiker egentlig har ønsket denne udvikling. Alligevel er det lige det, der er sket.

I stedet burde EU have ført en politik, som beskyttede borgerne og reducerede EU’s afhængighed af fossile brændsler. Det kunne være sket ved at have indført en effektiv skat på olie- og gas-giganternes ekstraordinære overskud, indføre et ambitiøst loft over olie- og gas-priserne, og kræve øget offentlige investeringer i vedvarende energi. Desuden skulle man have sat massivt ind for at udrulle boligisolering hos dem, der har sværest ved at betale deres energiregninger.

Før det kan ske effektivt, er politikerne nødt til at stække den fossile energilobbys indflydelse i Bruxelles, som alt for længe har udgjort en væsentlig barriere for effektive løsninger på energiområdet.

En undersøgelse fra Corporate Europe Observatory viser, at olie- og gaslobbyister har haft bedre adgang til EU’s beslutningsprocesser i 2022 end nogensinde, og at lobbyisme har været en væsentlig driver for den eksplosive stigning i olie- og gasselskabernes overskud. Som følge heraf er hensynet til olie- og gasindustriens indtjening sat over hensynet til millioner af EU-borgere i en række EU-beslutninger om skat, energiinfrastruktur og regulering.

Siden februar 2022 – den måned hvor Rusland invaderede Ukraine – har der været over 100 møder mellem den fossile energiindustri og toppen i EU-kommissionen. Det svarer til et møde hver anden dag.

Mens kommissionsformand Ursula von der Leyen formulerede EU’s forholdsregler på energiområdet over for Ukraine-krisen, havde hun flere møder med olie- og gascheferne. På møderne blev hun – helt forudsigeligt – advaret om at “fifle” med marked og prislofter, og hun blev rådgivet om, hvilke tiltag der var “gennemførlige”.

“Tilbud om assistance”

Møder er desværre ikke nok for lobbyisterne, og de har dannet Energy Platform Industry Advisory Group for at institutionalisere olie- og gasindustriens indflydelse på EU. Offentliggjorte mødereferater viser umiskendeligt, at det var topchefer fra gaslobbyen, der plantede ideen om at danne dette rådgivende organ under overskriften “tilbud om assistance”.

Selvom den såkaldte taskforce har til opgave at gøre EU uafhængig af russisk gas, er den spækket med lobbyister fra gasindustrien. Der er ikke en eneste stemme i gruppen, der varetager offentlighedens interesser som f.eks. klima og biodiversitet. Repræsentanter for NGO’er, fagbevægelsen eller borgere ramt af energifattigdom er ikke på medlemslisten. Resultatet af den fossile industris indflydelse er katastrofalt.

For det første har taskforcen øget EU’s afhængighed af gas. Lobbyisterne fra de fossile gasselskaber presser på for øget offentlig støtte til import af gas og ny gasinfrastruktur, som vil fastholde EU i afhængighed af et uforudsigeligt og klimabelastende gasmarked.

Repræsentanter for industrien har blandt andet foreslået 300 nye gasprojekter over de næste ti år. Det vil forøge energiselskabernes profitter og gøre energiregningen endnu dyrere for borgere og erhverv.

Hvis EU beslutter at lade klimahandling følge ord og reducere forbruget af fossile brændstoffer, vil denne gasinfrastruktur blive ubrugelig. Dertil kommer, at det er lige så sikkert som sol efter regn, at det inden længe vil gå op for de europæiske politikere, at det havde været bedre, hvis euro-milliarderne til gasindustrien i stedet var blevet brugt til at opbygge et klimaneutralt energisystem.

For det andet har taskforcen forsinket indsatsen for at reformere energimarkederne. Forslag om ambitiøse skatter og prislofter er blevet svækket. Derved har de fossile giganter øget deres overskud og undgået at bidrage til udgifterne for den energikrise, de selv har været med til at skabe.

Det såkaldte solidaritetsbidrag fra olie- og gasselskaberne til EU er ikke andet end et symbolsk bidrag, der ikke engang når op på de 29 mia. euro, som olieselskaberne forventes at tjene på nedsatte brændstofafgifter.

Hvis EU lyttede til energifattigdomsgrupper, fagforeninger, forbrugerorganisationer og miljøorganisationer frem for olie- og gaslobbyister, var EU ikke endt i denne situation. Derfor har EU brug for en sammenhængende politik for at skabe et 100 % brændselsfrit energisystem.

Uden en sammenhængende politik for at reducere brugen af fossile brændstoffer, uran og biogas vil EU’s beslutningstagere føre en politik, der forværrer energi- og leveomkostnings-krisen.

Regningen for at reducere udledningen af klimagasser vil stige, og en retfærdig omstilling blive dyrere og sværere, alt imens den lille elite gøres rigere. Lad ikke politikerne narre sig selv og os! Fossilindustrien, og de beslutningstagere de er i seng med, skal stoppes.

Note:
Indlægget er skrevet med udgangspunkt i artiklen “How the gas lobby is fuelling the cost-of-living crisis” af Pascoe Sobido fra Corporate Europe Observatory.