George Lakoff: Sådan hjælper mainstream-pressen med at normalisere fascisme

I en tid, hvor misinformation og propaganda vælter ind over os, er der heldigvis en række skribenter, som tænker over, hvordan framing af politiske spørgsmål er med til at forme virkeligheden. Det hjælper os med at forstå, hvordan folk på den politiske scene rykker fortællinger i en fordelagtig retning, og hvordan journalistik kan bruges til at undergrave demokratiet.

Fascismens ufrivillige lakajer

I et interview af Jay Rosen fra New York University (som du ikke må gå glip af at læse), giver den tidligere Chicago Tribune-redaktør, Mark Jacob en ætsende kritik af den politiske nyhedsdækning. Efter at have forladt branchen i 2016, er Jacob blevet indædt kritiker af den journalistiske praksis, der gør sandheder og løgne til ligeværdige holdninger.

“Jeg har tidligere haft ansvaret for at køre forsidehistorier i Chicago Tribune, hvor mange af historierne handlede om politik i Washington”, forklarede Jacob i en række Tweets, der var med til at gøre Rosen opmærksom på ham. “Her forklarer jeg hvorfor medierne – inklusiv mig selv – har været med til at bane vejen for dén fascisme, der nu truer det amerikanske demokrati.”

Jacob uddyber i interviewet med Rosen. Han beskriver blandt andet en redaktionskultur, hvor nyheder blev vurderet som “et redskab til at lade Republikanere og Demokrater fremføre deres budskab, snarere end til at oplyse læserne om sagen og de faktiske forhold i videst muligt omfang.”

Den tilgang er ligegyldigt hvad problematisk. Men i en tid, hvor løgne bliver brugt som et politisk våben, er det ekstra farligt. Ikke mindst fordi faren ved fascisme og kupforsøg vokser.

Jacob forklarer:

“Republikanernes misinformation omkring 6. januar-komitéen (der undersøger kupforsøget mod den amerikanske kongres, red.) er et godt eksempel. Hvis man føler sig forpligtet til at citere den republikanske ledelse i den forbindelse, bliver man nødt til at trykke løgne. Hvis man heller ikke påpeger løgnen, er man med til at styrke løgneren.”

Sådan kan journalister bekæmpe de autoritære

Hvordan kan journalister beskytte sandheden (og demokratiet) mod den slags autoritær manipulation? Det har Washington Post’s Margaret Sullivan givet et bud på i en lille guide på 28 sider med titlen “De Autoritæres Manual: En mediehåndbog“.

Guiden er udgivet af Protect Democracy, og giver et overblik over, hvordan den mest reaktionære højrefløj forsøger at tage magten. Sullivan opsummerer det således:

“De forsøger at gøre uafhængige instanser politiske. De spreder misinformation. De giver uforholdsmæssigt stor magt til regeringen, og svækker kontrolinstanserne. De undertrykker kritik og uenighed. De går efter udsatte og marginaliserede grupper. De korrumperer valg, og opildner til vold.”

Manualen har også en række forslag til, hvordan journalister og redaktører kan udmanøvrere den autoritære højrefløj, for at beskytte sandheden. For eksempel opfordrer Sullivan til:

“… at journalister ikke ufrivilligt spreder misinformation. Lad være med at forstørre politiske løgne ved at gentage dem i overskrifter. Pas desuden på ‘den illusoriske sandhedseffekt’, som ufrivilligt hjælper med at sprede misinformation gennem historier, der i første omgang prøver at afsløre dem.

Det er som taget ud af mit begreb om en ‘sandheds-sandwich‘. Sullivan forklarer også, at manualen er henvendt til journalister, men at alle kan få noget ud af at læse den – særligt i forbindelse med de igangværende høringer om oprøret 6. januar. Man kan læse en længere artikel af hende her.

Hjælper du Marjorie Taylor Greene?

Nyhedsbrevet Blue Walls forklarer, hvordan folk som det højreradikale kongresmedlem Marjorie Taylor Greene bruger en Trump-lignende retorik til at skabe vrede, og løbende blive kritiseret af Demokraterne. Det er selvfølgelig kun med til at styrke hendes egen vælgerbase.

Blue Walls skriver:

“Marjorie Taylor Greene kører os rundt om sin lillefinger. Måske er det ikke en gang bevidst. Måske ved hun præcis, hvilke knapper hun skal trykke på, hvis hun vil have vores progressive hjerner til at brænde sammen i vrede, og dermed give hende en masse gratis viral reklame.
Det er faktisk ligegyldigt. For resultatet er det samme.
Hendes ønske er at understrege over for sine egne vælgere, at vi hader hende. Når man kigger på hendes valgkreds i Georgia, der er 45 % mere republikansk end gennemsnittet, må det anskues som en slags valgflæsk for hendes støtter.”

Trump er muligvis blevet smidt af Twitter, men de sociale medier vrimler med MAGA-folk, der siger vanvittige ting for at fremprovokere en respons. De følger samme strategi som den, jeg skrev om i min analyse af Trump’s tweets i 2018.

Trumps politiske følgesvende bruger desværre stadig de samme metoder med stor succes i 2022. Og rigtig mange af os bliver ved med at hoppe på krogen.

Massehysteriets tidsalder

Hvordan kan man forstå Trumps greb om sine mest loyale tilhængere? New York Times-skribenten Charles Blow mener det bunder i Trumps evne til at skabe massehysteri.

Ved løbende at fodre dem med løgne og forargelse, har Trump kørt sine følgere op i et hysteri, der er totalt frakoblet virkeligheden. De lever i en helt anden verden, hvor deres blinde loyalitet over for Trump omgiver dem med ‘alternative facts’. Det var det selv samme massehysteri, der førte til et voldeligt kupforsøg mod Kongressen 6. januar 2021.

“Donald Trump har ramt en dybtliggende nerve i den konservative psyke, og har vist sig yderst villig til at misbruge dén magt for at fremme sin egen politiske dagsorden.”

Blow sammenligner eks-præsidentens hjernevask af sine følgere med andre tilfælde af ‘psykotisk smitte’ i historien:

“Der har været mange forholdsvist begrænsede massehysterier i historien. Dansemanien i 1518, hvor flere hundrede mennesker i Strasbourg sluttede sig til en tilsyneladende uforklarlig ‘danseepidemi’, varede i ugevis, og folk faldt døde om af blodpropper og hjerteslag.
Her må vi heller ikke glemme hekseprocesserne i Salem i 1600-tallet, hvor en lang række kvinder blev beskyldt for hekseri. 19 blev hængt, flere andre døde i fængsel, og en enkelt blev endda mast ihjel.

Men hvorfor er dansemanier og hekseprocesser vigtige i dag? Fordi Trumps evne til at frame virkeligheden for sine følgere viser, hvor magtfuld hans autoritære kommunikationsstrategi er – og hvorfor han stadig er farlig for det amerikanske demokrati. Eks-præsidenten har ramt en dybtliggende nerve i den konservative psyke, og har vist sig yderst villig til at misbruge den magt for at fremme sin egen politiske dagsorden. Charles Blow opsummerer det problem således:

“Jeg vil mene, at vi lige nu gennemlever et politisk massehysteri, der ganske vist bliver anført af Donald Trump og hans løgne om valget. Men den afspejler samtidig en bredere tendens til fanatisme blandt de konservative, der fremstiller transpersoner som sexforbrydere, historieunderviser som propagandister – og corona-påpasselighed som politisk gift.”

Oversat af Morten Hammeken for Solidaritet. Bragt i samarbejde med George Lakoff. Du kan læse den originale artikel her.