Gigantisk demonstration kræver Israel ud af Eurovision
Solidaritet tog en tur over sundet for at gå til demonstration mod Israels deltagelse i Eurovision, som finder sted i Malmö. Følg med her
Det er nemt at blive deprimeret, når du tænker over verdens elendige tilstand. Folkemord i Gaza, Ruslands overfald på Ukraine, klimakatastrofen og den elendige regering. Jeg er deprimeret og har ondt i ryggen. Men den bedste kur mod depression, det er at gå til demonstration – og sådan nogle er der for tiden næsten hver dag.
Torsdag 9. maj gik turen til Malmö, hvor vi demonstrerede mod, at Israel deltager i Det Europæiske Melodigrandprix. De burde smides ud af konkurrencen, ligesom Rusland blev udelukket på grund af deres invasion af Ukraine.
Vi var omkring 500 fra Danmark, som tog afsted i seks busser. Her samles vi ved Forum og banneret bliver pakket. Copenhagen united against genocide – Israel out of Eurovision, står der.
Her samles vi på Stortorget i Malmö. Vi var titusinder, ja 30.000, fortæller Danmarks Radio. Det kunne jeg slet ikke vurdere fra min plads midt i folkemængden. Men mange – det var vi – og stemningen var helt i top.
Jeg kunne ikke se, om jeg var forrest, bagerst eller midt i demonstrationen. Men jeg følte mig hjemme. Her er det trommeteamet fra København, der lægger beatet.
Vi råber meget til demonstrationerne. I dag for eksempel: Dirty, dirty competition, Israel out of Eurovision. Og på svensk: Palestina, vi ska göra allt för dig. Du får aldrig vara ensam, Malmö stödjer dig.
Vi gik og gik. Hjalp det på rygsmerterne? Nej – men det hjalp på depressionen. Vi kom også forbi et fantastisk kunstværk – en dejlig, stor skulptur.
Til sidst er vi fremme i parken, som er demonstrationens sidste samlingspunkt. Det er en smuk park, og der var koncert. Jeg lod mig senere fortælle, at Mikael Wiehe spillede, men jeg hørte desværre ikke koncerten, for jeg skulle tilbage til busserne og hjem til København.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER