Giorgia Meloni orbániserer EU

Oversat med tilladelse fra Francesca De Benedetti, Giorgia Meloni Is Orbánizing the European Union, Jacobin, 29. februar 2024

Giorgia Meloni letter den politiske rehabilitering af EU’s mest berømte afpresser og autokrat, Viktor Orbán. Orbán, der er kendt som Kremls trojanske hest i EU, havde i månedsvis blokeret for en ny portion EU-støtte til Kyiv – men blev angiveligt talt fra denne linje af den højreorienterede italienske premierminister. I en rosende video tog CNN dette som bevis på, at vi i dag ser “Melonis øjeblik” i Europa.

Men vi bør være forsigtige med den slags ros. For at hylde Italiens premierminister som en indflydelsesrig leder, der kan tøjle EU’s “bad guy”, ville blot betyde, at man spillede hendes spil. Efter at have trængt ind i det europæiske konservative establishment med sit postfascistiske parti Fratelli d’Italia, gør Meloni nu plads til sine mangeårige illiberale holdkammerater. I stedet for at neutralisere Orbán er Italiens højreekstreme leder ved at orbánisere både sit land og selve EU.

Forsoning med autokraten

I december og februar gav de europæiske ledere grønt lys til at indlede forhandlinger om Ukraines optagelse i EU og til at yde økonomisk bistand til Kyiv. Alle EU-medlemslande kunne nedlægge veto mod dette – og det blev længe bremset af Ungarns højreekstremistiske leder.

For at komme uden om Orbáns afpresning af Det europæiske Råd brugte både regeringscheferne og formanden for Europa-kommissionen den samme taktik, som Angela Merkel gjorde, da hun var tysk kansler: De gik på kompromis med Orbán. Kommissionens chef Ursula von der Leyen frigav 10 milliarder euro i EU-midler til Ungarn. Den franske præsident Emmanuel Macron talte forretninger, især i kernekraftsektoren. Den tyske kansler Olaf Scholz hjalp med at organisere de kneb, hvormed Orbán uden at tabe ansigt derhjemme kunne give grønt lys til Kyiv.

Men mere end nogen anden var det Meloni, der viste “dialogfærdigheder”, som hun kaldte det. Den italienske formand for partiet De europæiske konservative og Reformister (ECR) præsenterer sig selv som “broen” mellem det europæiske establishment og det utæmmede yderste højre. Hun sælger også sig selv som den leder, der kan bringe Vladimir Putins venner tilbage i NATO-folden.

Pointen er, at hun ikke rigtig tæmmer Orbán.

Lige før Det europæiske Råds møde i februar havde Meloni og Orbán et møde om aftenen på hendes hotel i Bruxelles. I sagen om Ilaria Salis, en italiensk kvinde, der blev tilbageholdt i Budapest under umenneskelige forhold, endte den italienske premierminister med at gøre Orbáns version af begivenhederne til sin: Hun accepterede at vente på, at retssagen blev afholdt i Ungarn, uden at presse på for at få Salis bragt hjem til Italien. I forbindelse med Sveriges indtræden i NATO dukkede MEP’erne fra Orbáns Fidesz-parti et par dage senere ikke op til ratificeringsafstemningen: Der gik et par uger, inden den svenske statsminister rejste til Budapest for at forhandle en aftale på plads, så det ungarske parlament i denne uge kunne godkende Sveriges NATO-medlemskab.

Snarere end at mildne Ungarns illiberale premierminister, har Meloni givet ham plads til at få mere magt i EU. Med de andre lederes velsignelse planlagde ECR-formanden, at Fidesz skulle tilslutte sig hendes politiske gruppe efter valget til EU-Parlamentet i juni. “Efter afstemningen vil vi slutte os til ECR-gruppen,” meddelte Ungarns premierminister den italienske presse umiddelbart efter rådsmødet i februar.

Fidesz’ mulighed for at tilslutte sig ECR-gruppen i Europa-Parlamentet er i centrum for Orbáns bekymringer. Melonis evne til at normalisere sit partis fascistiske fortid har gjort det muligt for hende at trænge ind i kernen af de europæiske magtstrukturer: Hun har forfulgt en taktisk alliance med det kristendemokratiske Europæiske Folkeparti (EPP) siden 2021, en strategi, der i stigende grad betaler sig, som hendes synlige nærhed til von der Leyen indikerer. Mens Orbáns Fidesz blev skilt fra EPP, er det lykkedes Meloni at forføre det.

En fælles drejebog

“Meloniseringen” af europæisk politik er således noget, som Orbán virkelig kan drømme om. Men forholdet fungerer ikke kun i én retning. “Orbániseringen” af Italien er blevet et almindeligt omkvæd, der gentages af de internationale medier såvel som medlemmer af Europa-Parlamentet. Angreb på uafhængige journalister, regeringspartiets overtagelse af den offentlige tv-station, identitetskorstoget mod LGBTQ-samfundet, for ikke at nævne propagandaen om indvandring – det er blot nogle af de elementer, der markerer indflydelsen fra Orbáns politiske strategier på Melonis taktik.

Rollefordelingen mellem de to – hvem benytter taktikken, hvem udtænker strategien – er en del af et bredere fælles formål. De mange forskellige veje, som Fidesz og Fratelli d’Italia følger i dette eller hint øjeblik, dækker over en række tætte forbindelser. Budapest-baserede tænketanke frekventeres af Melonis følge, og Orbáns håndlangere indtager ofte scenen i Rom.

Budapest er hovedkvarter for regeringsvenlige tænketanke og fonde – som Donau-instituttet, Mathias Corvinus-kollegiet (MCC) og Center for Grundlæggende Rettigheder – som er blevet et vigtigt samlingspunkt for den yderste højrefløj i Italien, USA, Tyskland og Frankrig. Ideologer, der står Meloni nær, har deres gang i Budapest, mens Rom er hjemsted for nyopståede konservative tænketanke, der er forbundet med modparter i Ungarn. For eksempel har Nazione Futura, hvis præsident, Francesco Giubilei, spillede en nøglerolle som Melonis regeringsrådgiver, for nylig lanceret et paneuropæisk netværk. Giubilei har været videnskabelig medarbejder på MCC, hvis formand er Balázs Orbán (ingen forbindelse til premierministeren), premierministerens stabschef. I 2023 udgav Giubileis forlag “Historica edizioni” La sfida ungherese. Una strategia vincente per l’Europa, den italienske version af Balázs Orbáns The Hungarian Way of Strategy. Dette er blot ét eksempel på et tæt net af forbindelser og gensidige udvekslinger.

Dette samarbejde er faktisk ved at forme en fælles drejebog. Fratelli d’Italia har introduceret de samme slagord og syndebukke som sin ungarske modpart: Meloni efterligner anti-LGBTQ-retorikken og “korstogene” for “demografisk fornyelse”; hun deler Orbáns tro på den nationale lovs forrang for EU’s “pålæg”. Siden hun kom til magten, er Meloni begyndt at udhule retsstaten ved at gå målrettet efter retssystemet. Ligesom Ungarn tidligere gjorde, angriber Italiens regeringsparti de uafhængige medier.

Melonis hykleri

Den italienske premierminister har længe brugt sine bånd til Ungarn som løftestang for sine politiske ambitioner: I 2021 boykottede hun endda projektet om en højreekstrem koalition i Europa-Parlamentet (som ville have samlet den “suverænistiske” gruppe Identitet og Demokrati, herunder Rassemblement National og Lega, og hendes eget ECR) for at blive krumtappen i en alliance mellem EPP og ECR. Det politiske ægteskab mellem EPP og ECR er faktisk baseret på et beregnende forræderi. For tre år siden var det Meloni, der saboterede og til sidst ødelagde det højreekstreme enhedsprojekt, som Orbán og Matteo Salvini havde arbejdet på.

At få det til at kollapse tjente hende af to grunde: Som et forhandlingsredskab for alliancen med EPP og for at sikre hende lederskabet i sin egen politiske lejr. Efter suppleringsvalget i januar 2022 til Europa-Parlamentet, blev EPP enig om en taktisk alliance med Melonis ECR. Hun iscenesatte dermed sin plan: At infiltrere mainstream-højrefløjen ved at love den en eliksir af vælgerungdom. Nøglefiguren i denne tilpasning er Raffaele Fitto, som begyndte sin karriere i Det kristendemokratiske Parti, før han sluttede sig til Silvio Berlusconis Forza Italia – hvilket placerede ham i EPP’s gruppe i Europa-Parlamentet – før han forlod det for at slutte sig til Fratelli d’Italia.

I 2021 var det Fitto, der forhandlede en alliance på plads mellem EPP’s leder Manfred Weber og Meloni: På det tidspunkt var han leder af ECR-gruppen i Europa-Parlamentet. Da Meloni blev premierminister, blev han udnævnt til Italiens europaminister. Mens sabotagen af højrefløjsalliancen var i gang, hævdede Fitto, at Melonis prioritet var med regeringsmagten at vinde legitimitet i Bruxelles: Noget, som hun har opnået ganske dygtigt i de seneste måneder.

Da Meloni først fik premierministerposten, nedtonede hun sine relationer til Ungarn for at vinde troværdighed. Hun plejede tidligere at omtale den ungarske premierminister som sin naturlige allierede: “Berlin og Paris? Jeg foretrækker Visegràd,” sagde Meloni, da hun tog et billede af sig selv sammen med autokraten i Budapest i 2018. Men i april 2022, umiddelbart efter det ungarske valg, der gav Orbán det bredeste parlamentariske flertal, han nogensinde har haft, kom den illiberale premierminister så til Rom. Den russiske invasion af Ukraine var begyndt et par uger forinden. Pave Frans indvilligede i at møde autokraten, og det samme gjorde Salvini; Lega-lederen var den eneste, der var begejstret for at tage en selfie. Meloni dukkede til gengæld ikke op. At tænke sig, at den ungarske premierminister blot et par måneder tidligere i august 2021, var på “romersk ferie”, fik spaghetti carbonara og tog et billede sammen med en smilende Meloni.

Men efter krigen begyndte og med udsigten til at blive regeringsleder, lagde Meloni billederne til side: Hendes prioritet var nu at vise sin tilpasning til Washington og få den offentlige mening til at glemme, at hun er en postfascistisk leder. Indtil sidste efterår blev de stærke forbindelser til den ungarske højrefløj fejet ind under gulvtæppet. Det betyder på ingen måde, at de var ophørt, langt fra. Et par dage efter Fratelli d’Italias valgtriumf I slutningen af september 2022, samlede tænketanke med forbindelse til Meloni den højreekstreme galakse. På Hotel Quirinale i Roms centrum indtog Orbán-loyalisterne scenen sammen med Fitto, Melonis nøglefigur i Europa, og med Legas Lorenzo Fontana, den nuværende formand for parlamentets underhus, som er i tæt kontakt med den ungarske premierministers kredse. I den forbindelse angreb Balázs Orbán EU’s sanktioner mod Rusland. Men det ser Ikke ud til at være et problem for Meloni.

Fidesz og ECR

Forbindelserne var aldrig blevet brudt. Et par måneder senere, i efteråret 2023, genoptog de også deres fælles offentlige optrædener. Meloni tog til Budapest for at deltage i det demografiske topmøde i Budapest – med fokus på at øge fødselsraten og modstå indvandring – og for at møde den ungarske premierminister. På det tidspunkt indrømmede en højtstående kilde fra Fratelli d’Italias europæiske delegation over for mig, at spørgsmålet om Fidesz’ medlemskab af ECR var på bordet, og at det polske parti Lov og Retfærdighed – som også er en del af ECR – var villig til efter det polske valg at åbne gruppen for Fidesz.

Planen kom op til overfladen umiddelbart før Det europæiske Råds møde i februar, så Meloni kunne camouflere den under en proeuropæisk holdning. Den tidligere polske premierminister Mateusz Morawiecki erklærede, at Fidesz kunne tilslutte sig gruppen efter valget, og Italiens højreorienterede premierminister påtog sig rollen som mægler i Kyiv-spørgsmålet.

Det kommende EU-valg vil sandsynligvis tydeliggøre et afgørende politisk skifte, som har været under opsejling i årevis. Skillelinjen mellem centrum-højre og højrepopulismen vil blive fuldstændig udvisket, og alle former for cordon sanitaire vil kollapse. Italiens premierminister har spillet og vil spille en nøglerolle i denne proces. Orbán er klar over det, og grunden til, at han presser på for at få Fidesz med i ECR, er hans bevidsthed om, at det at dele gruppe med Meloni kan bringe ham tilbage i centrum af beslutningsprocessen. Melonis hykleriske strategi repræsenterer en taktik, der benytter sig af en trojansk hest, for at indtage feltet af højreorienterede og højreekstreme kræfter i hele Europa. Denne taktik vil også vise sig at være afgørende for Orbáns skæbne.

Francesca De Benedetti dækker europæiske anliggender på Domani og skriver klummer om europæisk politik for Vanity Fair. Hun er medstifter af nyhedsbrevet European Focus. Hendes skriverier om italiensk politik er blevet udgivet af Libération, Balkan Insight, International Press Institute og andre internationale medier.