Greta Thunberg: Showet er forbi

I morgen (2. juli 2021, red.) er der gået 150 uger siden vi begyndte at skolestrejke på klimaets vegne. I løbet af den tid er flere og flere mennesker rundt om på kloden vågnet op, og er begyndt at lægge mere og mere pres på jer, der har magten.

Til sidst blev presset for meget for jer, alt imens hele verdens øjne hvilede på jer. Så I begyndte at gøre noget. Desværre gjorde I ikke noget i retning af at tage klimahandling. Det I gjorde var i stedet at begynde til rollespil. I legede politikere, legede med fine ord – og med vores fremtid.

I lod som om, I tog ansvar. I spillede redningsmænd, alt imens I forsikrede os om, at der var styr på tingene. Alt imens voksede afstanden mellem jeres retorik og realiteterne. Og eftersom folks bevidsthed ikke er stor nok, slap I næsten afsted med det.

Men lad os få én ting på det rene: Det, I gør, handler ikke om klimahandling eller at svare på en krise. Det gjorde det aldrig. Det er kommunikationsstrategier og spin forklædt som politik. I – særligt lederne i de rigeste lande – lader som om I handler, og at I lytter til de unges bekymringer, alt imens I fortsætter som hidtil.

Det store maskespil

I lader som om, I tager videnskaben alvorligt, og bruger floskler som “videnskaben er tilbage”, mens I afholder klimatopmøder uden at invitere en eneste klimaforsker på talerstolen. I lader som om, I bekæmper den fossile brændstof-industri, men åbner samtidig nye kulminer, oliefelter og rørledninger. Ikke bare fortsætter I som hidtil – I eskalerer mange steder udviklingen, og speeder processen op.

“I lod som om I tog ansvar. I spillede redningsmænd, alt imens I forsikrede os om, at der var styr på tingene. Alt imens voksede afstanden mellem jeres retorik og realiteterne”

I lader som om, I har den mest muligt ambitiøse klimapolitik, mens I samtidig giver nye olietilladelser, og udforsker muligheden for nye boringer. I praler med jeres såkaldt ambitiøse klimaforpligtelser, som fra et helhedsorienteret perspektiv er kriminelt utilstrækkelige – og bliver derefter fanget i en løgn, når I ikke engang kan leve op til de målsætninger.

I lader som om I bekymrer jer for natur og biodiversitet, men tillader samtidig, at verden rydder skove tilsvarende en fodboldbane i sekundet. I lader som I tager ansvar for klimaet, men fastsætter samtidig en landbrugspolitik, der vil gøre Parisaftalens målsætninger umulige at opnå.

I siger, at I vil “genopbygge bedre” efter corona-pandemien, selv om I allerede har bundet astronomiske summer op på projekter, der ikke er grønne, hvad det så end dækker over. G7-landene har for eksempel brugt mange flere milliarder på fossile brændstoffer og infrastruktur til den fossile brændstof-sektor, end på vedvarende energi.

Til gengæld forklarer I med skønmaleriske floskler og tomme løfter, hvordan I regner med, at andre mennesker i fremtiden på magisk vis kan fikse tingene, og sørge for ‘nuludledning’. Og når jeres tomme ord ikke rækker, når protesterne bliver for højlydte? Ja, så er jeres modsvar at ulovliggøre protesterne.

Virkeligheden har indhentet skuespillet

Vi byder selvfølgelig alle forsøg på at værne om fremtiden – og den nuværende levestandard – velkommen med åbne arme. Og den fjerne målsætning om at gå i nul på udledning, ville også være en glimrende begyndelse, hvis man da ikke havde indført en række smuthuller og bagdøre. Her kan nævnes udeladelsen af udledninger fra importvarer, flyindustrien og shippingbranchen, men også afbrænding af biobrændsel, bundlinje-manipulation, eksklusion af konsekvenserne ved de fleste feedback loops og tipping points, og den totale ignorering af den globale kapitals historiske rolle i udledning. Sidst men ikke mindst gør man indfrielsen af målsætningerne afhængige af en række fantasifulde teknologier, der knap nok eksisterer, men som alligevel forventes at kunne få udledningen til at gå i nul.

“For nogle år siden kunne I stadig påstå, at vi bevægede os i den rigtige retning. I dag er det blevet umuligt.”

Men i takt med at jeres skuespil fortsætter med at blive opført, ser flere og flere af os igennem jeres optræden og det veltilrettelagte manuskript, I gennemspiller. Afstanden mellem jeres handlinger og ord er ved at blive umulige at overse. De stadig mere voldsomme naturkatastrofer river kulissen ned for vores øjne.

Derfor tror unge mennesker verden over ikke længere på jeres løgne. I bevæger jer længere og længere væk fra virkeligheden. For nogle år siden kunne I stadig påstå, at vi bevægede os i den rigtige retning. I dag er det blevet umuligt. 2021 ser ifølge prognoserne ud til at blive det år med den næsthøjeste stigning i udledninger nogensinde.

I siger, at vi bliver nødt til at få offentligheden ombord på en nænsom måde. Men hvordan kan I forvente, at folk forstår alvoren, hvis I ikke behandler krisen som en krise?

En grøn forretning

Hvis der er én ting, corona-pandemien har slået endegyldigt fast, er det, at klima- og naturkatastrofen aldrig er blevet behandlet som en nødsituation. Klimakrisen bliver i dag betragtet som en forretningsmulighed, som kan skabe nye, grønne jobs, nye grønne erhverv og teknologi. Og det er hvis man tager de mest positive briller på.

Men da pandemien udfoldede sig, var der ikke nogen, som i ramme alvor argumenterede for, at “det var godt for mundbindsindustrien”, eller at “det var en mulighed for at skabe jobs i sundhedsindustrien og på sygehusene.” At tage klimahandling vil naturligvis bære mange fordele og goder med sig. Men det er indlysende, at vi ikke kommer til at løse krisen, hvis vi ikke behandler den som en sådan, og hvis vi ikke er villige til at indse dens omfang.

Måske hjælper jeres rollespil jer med at sove om natten? Jeres automatiske afliring af replikker, der står i jeres manuskript. Men alt imens I slår jer løs på de skrå brædder, lader I til at have glemt, at klimakrisen ikke er noget, der venter i en fjern fremtid, men derimod et vilkår, der allerede koster dyrt for de mest udsatte mennesker i de mest udsatte dele af verden.

Det kan godt være, det bare er et spil for jer, som kan give jer point i form af stemmer, popularitet, en fed aktieportefølje eller en højt betalt stilling i en virksomhed eller lobbybranchen. De, der fokuserer på indpakningen snarere end indholdet, og dem, som holder de flotteste taler om den mest kortsigtede, sympatiske politik, vinder.

I kan – og vil – selvfølgelig fortsætte med at spille jeres rolle, sige jeres replikker, og tage jeres kostumer på. I kan og vil fortsætte med at lade som om. Men naturen og virkelighedens verden hopper ikke på jeres forestilling. Naturen og den fysiske virkelighed kan ikke blive distraheret af jeres teaterforestilling.

Publikum er blevet trætte af at se på jer. Showet er forbi.

Oversat af Morten Hammeken for Solidaritet. Oprindeligt udgivet på Greta Thunbergs blog.